Jeg klipper stadig haven i form.

Træt efter en lang dag i haven sad vi i aftes og faldt i søvn til fjernsynet. Allerede klokken 10 gik vi til ro og fik en lang nats søvn.
Her til morgen erfarer jeg, at der har været rigtig mange personer inde på "Havetid". Jeg konstaterer at der klokken 23 var 32 besøgende inde på bloggen - altså medens vi lå i vores sødeste søvn. Man burde jo holde sig vågen, være parat, holde sig a jour - simpelt hen være til stede og "være vaks vaks ved havelågen", lidt åndsnærvær tak, når så mange mennesker gider at klikke sig ind på bloggen  og måske vil én noget. Der kunne jo være kommentarer, med lidt ros måske, eller de kunne indeholde spørgsmål - nå, det kan jo heldigvis alt sammen klares dagen derpå.


I går var der 238 besøgende på bloggen og det er da vist rekorden i den tid min blog har eksisteret. Og jeg kan se, at mine indlæg "Planteskulpturer giver kontrastvirkninger i haven" og "Klip i haven" er det mest besøgte. Og det er da også det emne, der er størst interesse for, når man ude omkring vælger mellem mine foredragsemner. Det er jeg fuld af forståelse for, emnet fylder nemlig også rigtig meget i mit haveliv og fylder i den grad også i vores haves udformning.

                Inger prøver sig frem med forskellige farvede blomster i det nyetablerede "vindue".

Den hængende lærk måtte endnu engang have en studsning. Ikke fordi jeg ikke kan lide dens naturlige måde at vokse på, den minder mig om en kaskade af vand, men den klippes af hensyn til det, der nu skal skyde op   fra bunden.

Hvor det er muligt, klipper jeg grenene lige under udadgående skud, så jeg kan opnå en parasolform. Træet står som overstander i et bed med skyggetålende ting som bregner, hosta og andet.

Efter klipningen ser den sådan ud. Nu er der plads, lys og luft til al vegetationen i bunden, der er på vej op.

                              Inger er i gang med at pynte terrassen op til påske.

I dag fik vi et eksemplar af Ældresagens blad "NU"med posten. Vi her været ret spændte på at se det, da det blandt andet indeholdte en artikel, der fortalte om vores have.

Jeg synes, at man på redaktionen har valgt nogle ret varierede billeder, det rent grafisk er sat flot op.

Vi håber, at det kan virke som en god reklame, så rigtig mange haveinteresserede får lyst til at besøge vores have til sommer.

Jeg glæder mig til at komme i gang med at klippe i planterne og holde dem i form. Det er vist ikke alle, som forstår det. Så sent som i dag spurgte et barnebarn mig om, hvad jeg egentlig får ud af at gå så meget i haven. Livskvalitet, svarede jeg - jeg kunne se, at det gav ham lidt at tænke over. Men begrebet have ligger langt fra en 14-årigs bevidsthed. I den digitale verden vi befinder os i, er der utrolig mange andre spændende muligheder. Haveinteressen dukker først op i mere moden alder - om overhovedet.

Der er en del at bringe i orden, når haven skal gøres forårsklar. Men det er vel også rimeligt at beherske sig. Meget af det, som lige nu ser lidt uordentlig ud i bunden af bedene, vil i løbet af kort tid blive dækket af plantevækst. Jeg har faktisk oplevet haver, der var så ordentlige og renskurede - alle stenene var vasket af i Klorin så alt, hvad der kunne minde om patina og ælde var borte og haven lyste langt væk af ordentlighed og unatur. Alt var under kontrol, intet var overladt til havens natur og væk var al charme og mindelse om noget indbydende og rart. Den fransk forfatter Antoine de St-Expéry skrev engang: "Orden for ordenens egen skyld er livets karikatur" - det prøver jeg at lægge mig på sinde, når jeg i denne tid går rundt derude.

                             Sådan ser haven ud lige nu, efter gangene er fejet.

Men hvor vi længes efter frodigheden i bundvegetationen. Se, hvor meget en enkelt Hosta kan fylde.

                            Sommerbillede set mod de klippede Cotoneaster-kugler.

                            Og samme motiv lige nu i slutningen af marts.

Når jeg lige nu kigger på midterrabatten i vores indkørsel, er det utroligt, at det om et par måneder ser ud som på det efterfølgende billede.

Vinteren har taget hårdt på vores klippede Cotoneaster-kugler. Først blev de brune, hvorefter de tabte bladene.

Det er godt, at vi ved, at efterhånden som lyset og varmen tiltager, vil de grønnes på ny.

Fra kunst til have.

Medens jeg gik og gjorde haven klar til foråret, kom jeg til at tænkte på de kendte malere, der gennem tiden var optaget af deres haver - ja, ligefrem hentede inspiration og fandt motiver i haven. Monet, Renoir, Nolde og herhjemme Svane-familien, Anne Just og mange andre.

Den næste tanke, der strejfede mig var, om man måske kunne gå den modsatte vej - altså gå til malernes billeder og lade sig inspirere,  og ud fra deres ofte meget personlige farvesyn samle ideer til utraditionelle farvesammensætningen i havens bede. 

Billedet her er malet af Lise Blaabjerg, der bor i Provence. Og stedets sol og varme præger hendes billeder. Hun har malet billedet i 1999 og nu hænger det på væggen i vores stue, og lyser af glade og optimistiske  farver. Ikke mindst i det sol- og farvefattige vinterhalvår kan det virke som en opkvikkende "vitaminpille".  Det er dejligt i stille stunder, at "gå ind" i billedet, og vandre rundt mellem de glade farvefelter, fuldstændig som turen rundt i en blomsterhave.

Jeg har prøvet at sammenholde maleriet med billededer fra vores have, der ligesom udtrykker noget af den samme farveholdning.

Med de meget varme og aktive toner er vi ovre i de lidt vanskelige farver at arbejde med, hvor resultaterne ofte kan være for lumre, hvis man sammensætter mange forskellige varme toner på et for stort areal. 

Mellem varme farvetoner kan det være velgørende at have grupper af neutrale toner som her den grå Artemisia.

Eller som her med indslag af køligt blåt. Det er i øvrigt lettere at sætte mange kolde farver sammen  som grønt, blåt og blåviolet end mange varme toner.

Dette billede er af maleren Sven Dalsgaard. Sådan malede han i 1950´erne -  billedet er fra 56 og han kalder det for "Hesten". Farvemæssigt er det jo ikke den store udladning, men meget neutralt. Vi anskaffede billedet for få år siden og jeg har altid været meget optaget af hans kunst. Det var virkelig avantgarde kunst, da jeg begyndte at gå på kunstudstillinger som ung menneske i 1950´erne i  Randers. Jeg fandt hans billedverden meget gådefuld og figurerne mindede mig om bronzealderens helleristninger. På Randers Kunstmuseum kan man se en stor permanent samling af Sven Dalsgaard´s maleri og skulptur. Der er i øvrigt gratis adgang til museet.

Igen har jeg prøvet at sammenhold maleriet med billeder fra haven.

Hvidt og sort og hvad der ligger der imellem af grå toner regnes for at være neutrale. Det grålige i planterne finder man omkring det grågrønne eller sølvgrå, der kan give nogle smukke sammensætninger på begrænsede arealer, som så kan afbrydes af arealer med mere livlige kulører.

Udsnit af min haveskulptur som jeg har lavet af stumper af drivtømmer og andet, som jeg har fundet ved stranden. Her har naturen bidraget med en smuk grå farve.

Her et billede af maleren Kjeld Hansen. I 50´erne kaldte man ham  for skovens maler. Jeg syntes, det var spændende at se skoven gennem denne modernistiske malers briller, og opleve hvordan han byggede sit billed konstruktivt op og arbejdede med hvidt- og sortcentrerede grønne farver, som gav helt særlige harmonier, hvorved han indfangede skovens ro og stilhed. I 1997 fandt vi billedet til salg i Svaneke, da havde han forlængst forladt denne malemåde.

 Det har også her været nærliggende at sammenholde maleriet med nogle af havens rolige grønne nuancer.

De grønne farver er havens dominans. Det er vel en af grundene til, at vi finder ro og afslappelse derude.

Farvernes mangfoldighed.

Der er visse principper og regler for farvernes sammensætning, men det der bør tælle er vel om resultatet bliver smukt eller udtryksfuldt. Og det er vel ofte der, hvor reglerne brydes at der skabes spænding og nytænkning, hvor man går på tværs af mode, vedtagne opfattelser af hvad der er tidens trend og god smag - ganske som i kunsten. Glædeligt forår.

Havens mangfoldighed.

På samme måde som maleren skaber sit billede inden for en ramme, et begrænset areal, står vi nu med havens begrænsninger, inden for hvilke vi skal skabe og videreføre dens form, farve, linier, flader og strukturer. 

Den væsentligste forskel på billedkunst og havekunst er den tredie dimension, at man kan bevæge sig fysisk ind i haven og gå på opdagelse.

Og haven rummer  uanede muligheder for udtryk og det at være skabende

- fra helheder og helt ned i de mindste detaljer.

Græsser er værdifulde i et bed. Her er det en snefrytle, Luzula nivea, der er så let og luftig at man kan kigge igennem den.