mandag den 30. juli 2012

Havens spejl.



Vi har sat et spejl op på bagvæggen af vores løvhytte. Ideen med spejl i haven er ikke vores, vi så det i Holland for år tilbage.






Spejlet giver liv og en sjov effekt - som et kig ind i nabohaven. Vi fandt en gammel vinduesramme, hvori der blev indsat et stykke spejlglas beregnet til vådrum, så det kan holde udvendig. Vedbenden må gerne vokse en lille smule ind over spejlet, så det kan se naturtro ud.





Og se nu her, der står minsandten en og fotograferer ind i vores have.



Vi skal til at gøre haven i orden. Næste weekend får vi besøg af en busfuld haveinteresserede mennesker fra Toftlund Havekreds, og den efterfølgende weekend har vi åben have for sidste gang i år.





































Her er en kombination af planter som jeg har været glad for gennem mange år. Den store buksbom har jeg gået og klippet og formet gennem 22 år - jeg lavede den som stikling nogle år før. Jeg kan godt lide kontrasten mellem det stringent klippede og det frit voksende. Rosen oven over hedder Raubritter. Jeg tog billedet for tre timer siden, men nu er det forandret.



For ak - ak, endnu et angreb af svampesygdommen, der har gjort det af med mange af vore klippede buksbom. Og rundt i haven er der flere, der ser sådan ud. Det var med blødende hjerte jeg gravede den op, men der er ikke andet at gøre, for at forsøge at stoppe smitten.




Umiddelbart efter plantede jeg tre kugler af Euonymus fortunei `Nyrans`, som er podet på stammer. De kan ved en overfladisk betragtning godt minde om buksbom i bladene, og i bunden plantede jeg Miniporcelænsblomst, Saxifraga urbium `Elliott´s Variety` samt et par sten, for hurtig at få lukket af for bart 
jord.




Der vil nok gå et stykke tid, før vi vender os til den nye sammensætning.























































mandag den 23. juli 2012

Romantik - rationalitet


Et kig fra vejen ind i vores lille byhave. Det forhaven signalerer er vel nærmest noget med romantik  - en skovbund med blandet beplantning så som selvsåede Digitalis purpurea, bag dem rosen Bonica o.s.v.. Altså en levende og tilsyneladende lidt `tilfældig` sammenblanding. Havens modsætning ville vel være en rationel, fornuftig have, hvor der er styr på tingene, og intet synes overladt til tilfældighederne.


Udtrykket ´en fornuftig have` lyder lidt kedeligt i mine ører. Jeg ved da godt, at man kan have en nyttehave, men selv en sådan kan da laves charmerende, levende og romantisk. Tænk på de mange kolonihaver, der vel overvejende er nyttehaver, men en stor del af dem oser af hygge og haveglæde. Her dyrker man grøntsager, kartofler, bær og frugter, men også blomsterne, hyggekrogene finder plads i denne charmerende blanding, som efter min mening rummer alt det, der udgør en have.













Jeg har oplevet en rationel have, hvis største og måske eneste kvalitet var den, at der ikke fandtes ukrudt. Planterne var placeret med en afstand, så det var muligt at gå bedene igennem med en kultivator. Det gav jo en stor grad af orden og en masse bar jord og væk var alt det man kan kalde for en haves sjæl og skønhed.

Derfor kan jeg godt lide de irrationelle ting, som man kan tilføre en have - som smukke sten, trærødder, gamle krukker og alt det andet der kan indgå i haven, uden at kunne måle nytteværdien af det, men som kan give haven en egen skønhed - for ikke at tale om dens `sjæl`.












En smuk lilje  i en moderat belysning, men med så meget lys, at der alligevel opstår skyggevirkning og derved ikke bliver noget fladt billede. En af mine største glæder er at gå på opdagelse med kameraet.






















Vandringen gennem den fredfyldte, grønne oase repræsenterer mange års tanker, ideer og drømme om en have. Det har jo først og fremmest handlet om sammensætning af planter, deres behov og pleje, der ofte har været noget med at klippe visse af dem i form, for at skabe spændende strukturer, som kunne spille sammen med de frit voksende planter. Der er tænkt i komposition, farve, form, frodighed, mangfoldighed, kontrastvirkninger, lys og skygge, materialevirkninger, dufte og alt det andet, der er med til at skabe en have. Og det er en proces, der til stadighed finder sted, nye ideer trænger sig på, og det er vel en af de største tilfredsstillelser, at gå i sin have og udføre det sanselige arbejde, hvorigennem man kan få lov til være kreativ og skabende.