fredag den 19. december 2014

Sommer er nu sommer.


En vintergrøn have er hvad det er - men sommer er nu sommer.
Alt hvad man tænker og foretager sig omkring haven handler jo stort set om sommerhalvåret. Vinteren er god til planlægning. Jeg har gennem årene samlet artikler og især billeder af haver til inspiration. Adskillige ringbind har jeg fyldt med det materiale, der opstod når jeg `slagtede` årgang efter årgang af haveblade, som blev lagt i plastlommer som en essens af det mest interessante af alle de gode idéer og inspirerende materiale. Mangen en vinter har jeg fundet disse billedhavebøger frem og haft glæde af dem - billeder fra mange lande har således været med til at inspirere og forme vores have.



Mange idéer er vore egne, der opstår spontant medens man færdes derude, og blander sig med de idéer, der er kommet til os ude fra.









Inger fandt disse jernurner ( 2 stk.) hos en marskandiser i Silkeborg. De var hvidmalede og stammede fra `en sydfynsk herregård`, hed det sig. Vi valgte at give dem en gang sort rusthindrende maling så de ikke virker så anmasende, og synes nu, at de falder helt fint ind i havens bede. Rosen, der er plantet deri hedder Tommelise.



Kærmindesøster har det med at så sig forskellige steder og kan derved være med til at give haven lidt `vildskab`, så alt ikke virker så planlagt.



Havens vækster ligger lag på lag i mange etager - helt op til trætoppene.



Lyset er en vigtig del af havens magi.






Små dekorative `dimser`er som skabt til at blande sig i havens mikrokosmos.



Den lille franske madonna bidrager med noget sart og poetisk.






For mange år siden fandt vi disse kantede sten, som vi lod indgå i sammensætning med de bløde buksbomkugler.









De klippede strukturer er blevet en passion. Det giver ro i sindet at klippe dem og holde dem i form.





















Den gamle zinkvandkande bidrager med en fornemmelse af en romantisk tid.














































mandag den 15. december 2014

Den vintergrønne have.


Vores haver er naturligvis lidt mere åben og dermed lidt lettere at overskue om vinteren. Men de mange stedsegrønne buske og træer vi har valgt, er fordelt ud over arealet, og bevirker at haven virker ret grøn selv ved vintertide.



Vi har valgt ikke at have store arealer med for eksempel stauder,  Rhododendron eller andre plantearter der kan give monotone-, kedelige- eller visne virkninger, men har bevidst blandet planterne i mindre grupper ud over haven for at skabe variation.






Mange af de bunddækkende stauder er vintergrønne.






















































































































































Planter i krukker og skåle er stillet på et beskyttet sted for vinteren.