mandag den 27. maj 2013

Hyggelige dage med åben have.


Den lille keramikfugl så lidt betuttet ud og gemte sig bag en bregne, da der kom gæster i haven. Ikke fordi de var støjende eller frembrusende - tvært imod - de gik stille og rolig rundt og beså haven, var meget interesserede og stillede mange spørgsmål.

Gæsternes kendskab til haveverdenen var ret forskelligartet. Nogle var nybegyndere, der var ude for at finde ideer og inspiration til etableringen af deres haver, andre var mere garvede med mange år på bagen udi haveproblematikken . Vi fik megen ros for vores have.
Blandt andre havde vi besøg af to unge kvinder, der besøgte haven af faglig interesse, idet de studerede til anlægsgartnere, og samlede ideer til deres forestående afgangsprojekt på skolen.









Begge dage havde vi fint vejr, vi undgik regnvejr, men lørdagen skuffede lidt besøgsmæssigt. Søndagsvejret var meget smukt med sol dagen igennem, hvilket også fik besøgstallet til at stige betragteligt. Og da bussen fra Syddjurs Havekreds ankom med 42 deltagere, var der nærmest trængsel på havens stier.












Man nød kaffen stående eller siddende i små grupper rundt i haven.
Haven blev studeret grundigt og nogle tog flere omgange. Man købte planter og sludrede hyggeligt. Vi var den sidste have man besøgte i en række af haver, og jeg tror, at nogle deltagere var ved at være mættet af haveoplevelser.






To par fra den norlige del af Himmerland var uafhængigt af hinanden fundt frem til vores have. Nogle mennesker havde fået haven anbefalet af andre, og en del mennesker var blevet opmærksom på haven gennem min blog og vores hjemmeside.




Dag for dag folder Hosta- planterne sig mere og mere ud, indtil de til sidst dækker bunden.









Fuglenes vandfad blev renset for alger og fyldt med frisk vand.




















































Det kan aldrig blive for tidligt med de første haveindtryk.






























En af havens siddepladser, hvor man kan finde skygge.



Stien snor sig gennem noget der kan ligne en skovtykning. Der er spillet bevidst på bladenes varierende størrelser.


















De mange grønne urter bidrager til køkkenhavens `vildskab`.















Rundt og rundt ad stierne i HAVEN VED HEGNET. Den 15. og 16. juni er haven åben for sidste gang i år.