Tilbageblik.

Det at være fremadskuende i havearbejdet, er det som videreudvikler haven. Men det kan nok også være på sin plads en gang imellem at foretage et tilbageblik, hvilket jeg igen og igen foretager gennem et kig i mine gamle dias. Det giver et tilbageblik til forgangne somre, hvor jeg genopfrisker erindringen om, hvordan bedenes indhold og opbygning så ud engang.

Denne tegning af haven udførte jeg i forbindelse med en artikel om vores have i HAVEN i december 2002, og den er faktisk dækkende for havens udseende i dag. Stiforløbbet er ikke ændret, det blev til for 30 år siden, da vi valgte at nedlægge græsplænen, og hvor haven i sin nuværende form opstod.

Stierne er gennem årene blevet lidt smallere i takt med, at væksterne breder sig ind over, hvilket gør, at der gang på gang må gribes ind.

Mange af de klippede figurer er de samme, de er blot blevet noget større. Men efterhånden som svampeangrebet rammer dem, må de fjernes fra haven.

Og det var det år, hvor der manglede noget i et af de hævede bede, og jeg valgte at stille krukken med den spiralformede buksbom derop.

Helt bevidst valgte vi at plante de to japanske ahorn side om side - den gulgrønne Acer shirasawanum`Aureum` og den røde Acer palmatum ´Bloodgood`, som tilsammen udgør en flot farvemæssig kontrast. Og hvor har vi dog haft megen glæde af dem, og lige nu står de, og er klar til at springe ud endnu en gang.

Etageprimula, Primula japonica er en dejlig forårsbebuder, som man kan have i mange år, hvis de placeres rigtigt, nemlig i en fugtig og humusrig jord, jo mere tørt, des vigtigere er halvskygge - og så det, at man husker at dele planterne hvert andet år efter afblomstringen.

Siddepladserne er noget essentielt, det er her man lader havens ro og afslappelse kommer til sig.

Foranderligheden er tydelig, ret store træer er fjernet siden dette billede blev taget, nogle tog en efterårsstorm og en rødtjørn (til venstre) måtte fjernes på grund af et svampeangreb. Mange forhåbninger er sunket i grus og nye etableret, det er jo havemenneskers vilkår og mulighed for fornyelse.

Buksbomhækken her eksisterer endnu, men inden længe er den erstattet af en hæk af taks, på grund af svampeangreb.

Jeg var, og er fremdeles meget fascineret af bregners måde at rulle sig ud på - som små bispestave, før de for alvor giver fylde og frodighed.

Dette lille kig fra vores terrassedør er ikke ændret meget gennem årene - det er sådan en `hverdagskulisse`, som man sidder og kigger ud på, og som giver ro og afslappelse.

En hård vinter har forlængst taget livet af denne spiralformede buksbom, men en ny er etableret.

Dildplanten er dekorativ med sine smukke skærme. Vi sår den lidt hid og did og hvis den finder sig til rette kommer den op, hvor den har lyst. Og der hvor den dukker frem falder den fint ind i omgivelserne.

De tre små søjleformede enebær i midten af billedet er Juniperus communis Compressa. De dværgagtige planter egner sig godt til stenbed. Desværre er de noget sarte, og kræver et beskyttet sted, hvorfor jeg med års mellemrum  har måttet plante nye. Også i dette forår er jeg på jagt efter nye, men de er svære at finde. På nettet troede jeg at have fundet dem hos Lundhede, men der var 3-4 ugers leveringstid på dem. Jeg må til næste vinter huske, at få dem dækket godt af.

Denne beplantning eksisterer ikke mere det pågældende sted i haven, Men viser noget af den frodighed og variation, der kan opnås med bunddækkende planter, og som jeg holder så meget af.