mandag den 27. maj 2013

Hyggelige dage med åben have.


Den lille keramikfugl så lidt betuttet ud og gemte sig bag en bregne, da der kom gæster i haven. Ikke fordi de var støjende eller frembrusende - tvært imod - de gik stille og rolig rundt og beså haven, var meget interesserede og stillede mange spørgsmål.

Gæsternes kendskab til haveverdenen var ret forskelligartet. Nogle var nybegyndere, der var ude for at finde ideer og inspiration til etableringen af deres haver, andre var mere garvede med mange år på bagen udi haveproblematikken . Vi fik megen ros for vores have.
Blandt andre havde vi besøg af to unge kvinder, der besøgte haven af faglig interesse, idet de studerede til anlægsgartnere, og samlede ideer til deres forestående afgangsprojekt på skolen.









Begge dage havde vi fint vejr, vi undgik regnvejr, men lørdagen skuffede lidt besøgsmæssigt. Søndagsvejret var meget smukt med sol dagen igennem, hvilket også fik besøgstallet til at stige betragteligt. Og da bussen fra Syddjurs Havekreds ankom med 42 deltagere, var der nærmest trængsel på havens stier.












Man nød kaffen stående eller siddende i små grupper rundt i haven.
Haven blev studeret grundigt og nogle tog flere omgange. Man købte planter og sludrede hyggeligt. Vi var den sidste have man besøgte i en række af haver, og jeg tror, at nogle deltagere var ved at være mættet af haveoplevelser.






To par fra den norlige del af Himmerland var uafhængigt af hinanden fundt frem til vores have. Nogle mennesker havde fået haven anbefalet af andre, og en del mennesker var blevet opmærksom på haven gennem min blog og vores hjemmeside.




Dag for dag folder Hosta- planterne sig mere og mere ud, indtil de til sidst dækker bunden.









Fuglenes vandfad blev renset for alger og fyldt med frisk vand.




















































Det kan aldrig blive for tidligt med de første haveindtryk.






























En af havens siddepladser, hvor man kan finde skygge.



Stien snor sig gennem noget der kan ligne en skovtykning. Der er spillet bevidst på bladenes varierende størrelser.


















De mange grønne urter bidrager til køkkenhavens `vildskab`.















Rundt og rundt ad stierne i HAVEN VED HEGNET. Den 15. og 16. juni er haven åben for sidste gang i år.


16 kommentarer:

  1. Jeres have er altid utrolig flot og så absolut et besøg værd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elmer
      Tak. Ja, vi nyder den også, og det at gøre den i orden oplever vi jo som en glæde. Når der så efterfølgende kommer gæster, der også har fornøjelse af at gå rundt i haven, er det bare perfekt.
      Kh. Jørn

      Slet
  2. flot flot... må snart kikke forbi :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim
      Det ville være hyggeligt, om I kom omkring.
      Kh. Jørn

      Slet
  3. Hej Jørn.
    Det ser ud til, at det har været rigtig hyggeligt. Jeg er sikker på, at uanset hvor mættet man er, af haveoplevelser, så må man vågne helt op igen, når man kommer til jeres perle. Jeg er sikker på, jeres have vil stå som et af de helt store fyrtårne på mange af jeres havegæsters nethinde i lang tid fremover.
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene.
      Tak for din venlige kommentar. Vi får en del respons fra mange sider. Havefolk er venlige mennesker, og det er dejligt at møde mennesker at dele haveglæden med.
      Kh. Jørn

      Slet
  4. Jeg har fulgt jeres blog i temmelig lang tid efterhånden nu, og håber meget på, at jeg får mulighed for at se den i virkeligheden d. 15. eller 16. juni. Smukke, smukke billeder!

    solbakken1908.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne.
      tak. Du skal være velkommen til at besøge os den 15. eller 16. juni - da vil haven være endnu frodigere at se.
      Kh. Jørn

      Slet
  5. Det ser godt ud, godt I havde mange besøgende om søndagen, men 42 på en gang er måske lige i overkanten, så bliver der trængsel på gangene..
    På billede nr. 34 står et ærtetræ? Eller hvad er det du har formklippet der?
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja, det er dejligt at have gæster i haven, men også en fordel, når de er bedre fordelt over weekenden. Det er et ærtetræ du har set på på billedet, jeg klippede det lige umiddelbart før åben have, så blomsterne rigtig kunne komme frem.
      Kh. Jørn

      Slet
  6. Jeg er helt sikker på den lille gut på fars arm siger:
    "Må jeg ikke godt få lov at komme igen en anden gang... eller to, farmand!?"

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Der er stor sandsynlighed for, at den lille gut kommer igen -forhåbentlig mange gange. For når sandheden skal frem, er han vores yngste barnebarn. Vi var nødt til at hidkalde den lille familie lørdag, for at der kunne være lidt gæster at fotografere ha - ha.
      Kh Jørn

      Slet
  7. Det var et dejligt besøg hos jer og vi er fuld af beundring over den smukke have, I har skabt. Jeg lavede et lille indlæg om vores besøg på min blog forleden. Hvis du har lyst, så se her:
    http://frkanemone.blogspot.dk/2013/05/besg-hos-jrn-og-inger-i-silkeborg.html

    Vi er glade for at vi kom lørdag, hvor der ingen trængsel var :)

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Tak fordi I kiggede forbi, det var hyggeligt. Og tak for det fine indlæg med de mange billeder på din blog, det blev vi meget glade for.
      Kh. Inger og Jørn

      Slet
  8. Hej Jørn.Delige billeder fra jeres smukke have.Og også dejligt med mange besøgende,selvom der var trængsel.Vil prøve at planlægge så jeg kan besøge jeres have,når jeg kommer på de kanter.God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak. Ja vi synes, at det er dejligt, når der kommer mange gæster i haven. Det ville være hyggeligt, om din vej faldt forbi engang.
      Kh. Jørn

      Slet