torsdag den 26. januar 2012

Billeder af en sommer.



Det er nu, hvor haven ligger stivfrossen hen, at drømmene om sommerdage trænger sig på. Det at finde billeder frem af sommer i haven, kan lige nu varme langt ind i sjælen - eller hvor det nu er, at det varmer.


Kald mig bare en drømmer, for det tror jeg vi er, alle vi, der lige nu går og tænker på den kommende havesæson. Uden drømme, heller ingen visioner om alt det herlige, der skal ske, når solen igen for alvor får magt.


Jeg tager i denne tid rundt i flere af Haveselskabets kredse og fortæller om haver. Det er foredrag, der netop her i vintertiden har god grobund, føler jeg, for man kan ligefrem fornemme, hvordan folk trænger til at beskæftige sig med noget om haver. Jeg tror, at det  kan give inspiration, at folk bliver tændte og åbner op for haveglæden og drømmene om alle sommerdagene i haven, der venter.






Billedet er taget fra bænken i vores løvhytte, der er lavet af vedbend og dermed stedsegrøn. Og det man sidder derinde i skyggen og kigger ud på, er et grønt motiv sammensat af helt almindelige haveplanter, og det føles fredfyldt med alle de grønne nuancer, de formklippede kugler, en ellers markant sten er ved at være dækket i al frodigheden. På bænken her kan man sidde og vegetere - føle sig som et med omgivelserne - finde ro og afslappelse.



Her er stien, der fører frem til løvhytten og bænken. Lige nu er det oplyst af morgensolen, men snart ligger det i skygge. Det er jo netop lysets vandring gennem haven, det vekslende lysindfald hen over sommerdagen, der skaber magien og poesien.



Lyset skaber jo forunderlig skønhed, når det som her modellerer formen frem i en Hosta, helt ned i de mindste detaljer, sart og fint.



En gruppe olivenoliekrukker indgår som en natur morte, der bryder lidt med havens grønhed. Krukkerne er souvenirs fra rejser.






Urtehaven med sine vækster rummer også en hvis poesi og det er ikke kun til nytte, men i høj grad også til skønhed, haveglæde og den stemning, der opstår.



Jeg kan mærke, at jeg har noget på hjerte, når jeg set et billede som dette af de stenbelagte stier. De fyldte virkelig meget i mit haveliv i det par år, hvor det stod på med at anlægge dem - alle de mange sten, der blev slæbt hjem og al den jord der hobede sig op, og derefter blev til hævede bede. Det var en tid med stor kreativitet og skaberglæde og som jeg hver dag siden har haft stor glæde af.



Stierne har hver dag siden indbudt til ture rundt i haven, der er anlagt sådan, at haven ikke kan overskues fra et sted, men at man tvinges - eller endnu bedre, får lyst til at vandre rundt på stierne, for at opleve de daglige indtryk.






Et sted er det den tæppedannende pileurt, Polygonum affine, der har bredt sig ud på stien.




I forhaven har jeg gravet en beholder ned på 40x 40 cm. og 40 cm. i dybden. Og her er plads til en lille nøkkerose, lidt zebrasiv, der er omkranset af trædebregne, og så bor der en stor frø. Jeg tror, at det er den samme, der dukker op år efter år.






I juni blomstrer den røde rhododendron "Morgenrot", der er en Yakushimanum-hybrid og i bunden ses den krybende læbeløs, Ajuga reptans.









Kontrasten mellem et par kantede sten og en blød uldpil, Salix lanata, er vel anledning nok til et sådant arrangement, i bunden den mosagtige Sedum lydium.















lørdag den 21. januar 2012

Grøn vinter.


Indtil nu har vinteren været grøn og mild. Vi har haft lidt, der mindede om snevejr, men det smeltede hurtigt væk og i dag kommer der lidt slud, der heller ikke bliver liggende.

Så lang tid jorden har været frostfri, har det været muligt at flytte rundt på både sten og planter derude. Og visse dage, hvor solen har vist sig har det været dejligt - ja nærmest forårsagtigt at gå i haven.

I ugen der kommer loves der koldere vejr, så vi kan jo sagtens nå at få rigtig vinter. Men nu er der trods alt grænser for, hvor langvarig den kan nå at blive.



Vi har masser af vedbend, der sammen med stedsegrønne som buksbom, taks og thuja er med til at gøre haven vintergrøn.



De visne græsser står stadig og ser dekorative ud og lyser også lidt op i  den mørke vinterhave.



De nedfaldne blade har ligget  i gangene indtil nu, hvor vi fejer dem sammen og smider dem ind i bunden af busketterne.





En firkantet taks markerer sig svagt inde i mørket.



En klippet benved, Euonymus fortunie "Emerald  Gaiety" lyser op .



En kambregne fylder godt op og bidrager til en grøn skovbund.



Helt herinde i halvskyggen klarer taks sig godt - kuglerne klippes et par gange i løbet af vækstsæsonen.



Dette er udsigten fra vores terrassevindue og dør. Vi sidder lige indenfor og indtager alle vores måltider. Det grønne og formede billede virker levende og afslappende - uden at vi tænker så meget over det - øjet finder hvile i disse enkle, geometriske former, og lader tankerne drage på langfart. Men samtidig virker det dragende  og nærværende, der skal ikke være så meget, der generer øjet, før man må ud og have det rettet.



Dette lille "træ" i sin skål er en Kuglegran, Picea glauca "Alberta Globe", der har nåle som Sukkertopgran, hvilken den er en mutation fra. Ved et indgreb med saksen blev den forvandlet fra kugle til sin nuværende form.



De hævede bede rummer mange vintergrønne vækster med varieret farve i nålene. Den blålige i forgrunden er en enebær, Juniperus squamata "Blue Carpet". Den runde ved siden af er en Kryptomeria japonica og bagerst et par buksbonkugler.  Den spinkle plante til højre med de krøllede grene  er en troldlærk, Larix K. "Diana".



Den runde busk er en Picea abies "Little Gem" og bagved en opstammet fyr.



Det forrige bed set fra den modsatte side. De hævede bed blev til ved de bunker af jord, der opstod, da jeg lavede de stenbelagte stier, hvor græstørvene og jorden hobede sig op, hvilket sammen med de mange sten vi kørte hjem, har givet os en mere spændende have.



Jeg kan godt se, at jeg burde have fejet lidt før jeg tog billedet, men sådan så det altså ud efter en kraftig storm. Jeg kan godt mærke, at det er lidt sjovere at vise billeder af haven fra om sommeren.





Den gråløvede cypresurt, Santolina chamaecyparissus plejer at være mere medtaget af vinteren. Lige nu står den og lyser op når den rammes af et solstrejf.









Det var en god oplevelse at holde foredrag i Haderslev Havekreds forleden, der var stort fremmøde af interesserede havefolk. Næste gang er den 31. januar i Nyborg Havekreds på  Ørbæk Kro, her får jeg nok ikke så megen tid til rådighed, idet der også skal afvikles generalforsamling.






torsdag den 12. januar 2012

Hvad hjertet er fuld af -

Hvad hjertet er fuld af, løber indlæg på bloggen og foredrag om haver let over med. Er man først fyldt op med haveglæde, og begejstring over alt det, det kan indebære af muligheder, er det svært,  ikke at udbrede sig om det. Jeg glæder mig altid til at komme ud og holde mine haveforedrag. Tænk, at få lov til at møde haveinteresserede mennesker og vise billeder og snakke om  noget af det, der virkelig optager én.
       

Mine foredrag i denne vinter handler om den klippede have: "Formklipning i haven", hvor jeg tager udgangspunkt i vores egen have. Jeg har gennem årene været fascineret af den mulighed, der ligger i at designe sin have, arbejde med form og farve og give visse af væksterne deres helt eget udtryk.

Jeg mener ikke, at man skal klippe alt hvad man kommer i nærheden af. Men samspillet mellem noget klippet og noget fritvoksende kan give haven store æstetiske værdier, der er til glæde året rundt derude. Den egentlige glæde ligger i selve processen, hvor man klipper - er skabende og oplever det at præge egne omgivelser.



Billedet her er fra sidste år i foredragssalen på Dalum Bibliotek i Odense Afdeling. Her var mødt rigtig mange mennesker op, og jeg mødte stor lydhørhed fra en interesseret forsamling, der til slut stillede mange spørgsmål. Hen på sommeren kom flere af tilhørerne på besøg til vores åben have arrangement.






Ved vores haves indgang mødes man af en lav buksbomhæk, den er efterhånden  tyve år gammel. Den blev til af stiklinger, der stammede fra den eneste buksbom vi havde på daværende tidspunkt nemlig den storbladede Buxus sempervirens "Rotundifolia". Hækken klippes et par gange om året for at holde den i stram form. Den kanter et staudebed, og det har vist sig, at den er en vældig god støtte for stauderne, så de ikke står og vælter.



Visse steder i haven kan jeg godt lide en stram arkitektur. Havens stil er vigtig, men også frodigheden, og man kommer ikke uden om begrebet komposition. Komposition i den forbindelse betyder orden i  kaos.



Buksbomkugler kan finde anvendelse overalt i haven og kan bidrage med lidt struktur.



Enkle geometriske figurer giver en dejlig ro til haven.




Geometri, opstamning og formklipning i haven er ingen ny foreteelse. Her et stik fra renæssancen, hvor en have bliver til.






Langs havens stier er der rig mulighed for at strø om sig med formklippede planter, hvilket giver en varieret og mere levende rytme i forhold til en symmetrisk placering.



Det giver ro at samle de formklippede i grupper.






Fra forskellige siddepladser er der udsigt til rolige klippede strukturer.



Ind imellem skal der også være plads til det mere levende og ustrukturerede.






Også Juniperus squamata "Blue Star" holdes i form.



Grønt i grønt og kugle ved kugle.











I stenbedene er der rig mulighed for at placere små bonsai-agtige planter - her en Juniperus procumbens "Nana".









En smule sol, planter der rammes af lyset og sød havestemning opstår.






En kugle, en terning og et par kugler mere - samt alt det andet, der er medvirkende til at færdiggøre billedet.






Vores have vil heldigvis aldrig blive færdig, hele tiden dukker nye ideer op, der presser sig på og siger "prøv det".







Buksbomkuglerne i deres krukker kan hurtigt placeres i nye mønstre og formationer, der kan skabe variation og forandring på terrassen. 





 I bedene står kuglerne mere permanent, men kan jo let flyttes til nye steder, hvis man får lyst.



Klippede kugler kan virke ved sin mængde, derfor er det en god ide´ ind imellem at plante dem i grupper.



Et bøgetræ fundet i skoven - plantet i sin skål fik den en tilværelse som en bonsai-agtig sag.










Når du kommer til vores have mødes du af denne brede hæk, der omslutter haven som en stor grøn  organisme. Hækken er skabet af Kranstop, Stephanandra incisa.