fredag den 28. september 2012

Glimt af en svunden sommer.


Man fatter ofte først det virkelige værdifulde af en sommer når den er til ende. Tilbage står man med minderne om en række dage bestående af det blandede vejr som en dansk sommer består af. Men trods alt en række af dage, der er fyldt af alle de mange glæder, de mange tiltag og oplevelser og heldigvis med en bunke fotos som dokumentation af en svunden sommer.




Hvide blomster lyser stadig op selv længe efter at lyset er svundet. Den hvide farve reflekterer selv det svageste lys, hvilket bevirker at den berømmede måneskinshave bestående af hvide blomster og gråløvede planter kan virke.












Det at kigge ind i staudebedets virvar af forskellig formede blade og blomster kan give associationer til den vilde natur.











Den gulgrønne Acer shirasawanum `Aureum` står som et lysende væsen, som kvad sin farve virker som en solist, der siger - se mig.








Ved saneringen af hendes gamle parisiske hus, hvor hun sad som pynt, kom hun via loppemarkedet til vores have, hvor hun nu har fundet ro til stille eftertanke.




I foråret fylder alle de bunddækkende vækster pladsen ud, hvor de udtrykker energi og tro på den kommende sommer.








På de daglige ture rundt ad havens stier gør vi os hele tiden overvejelser omkring det at holde væksten i ave, noget skal klippes andet måske graves op og erstattes med noget mindre. Men vigtigst af alt, jorden skal være dækket af plantevækst.








Prydløgene er et frisk, men ret kort indslag, hvorimod den opstammede japanske snebold blomstrer sommeren igennem.

















Den flerstammede thuja  blev stammet op, hvorved der blev lys, luft  og udsyn gennem haven.








Inde i halvskyggen trives vintergrøn, Vinca major som bunddække  og skaber ro med sine store, stedsegrønne flader. Den klarer sig fint mellem Hosta, Rodgersia og Darmera, samt større knolde og løgvækster som Fritillaria imperialis, tulipaner og store narcisser.








I H.C. Andersen´s eventyr om Den grimme Ælling kommer ællingerne til verden under de store grønne skræppeblade. Ællingerne kigger sig forundret omkring i den grønne verden og Andemor lader dem kigge `for det grønne er så godt for øjnene`. Hvor er verden dog stor, siger de, men Andemor fortæller dem, at verden er meget større - den strækker sig helt ind i smedens have, men der har jeg aldrig været.






















































Et kvadratisk bed i forhaven, har stort set haft samme udformning gennem mange år. Dog er overstanderen flere gange skiftet ud i takt med, at overstanderen blev for stor. Indholdet handler i al sin enkelthed om nogle bløde planter i kontrast til sten med hårde, skarpe planter.









onsdag den 19. september 2012

Tiltag i septemberhaven.


September er en god måned til forandringer i haven. Haven er jo ikke noget statisk, men er i stadig udvikling og efter et langt sommerhalvår med masser af vækst, er det nok tid til at kaste et kritisk øje på hele herligheden. Der kan være tale om de helt store forandringer eller blot mindre indgreb. I oktober vil vi fælde nogle fyrtræer, der er blevet for store, så vi kan få mere lys ind i forhaven.




Mit `kritiske øje`havde længe kredset om den lille dværgfyr på hjørnet af  et af de hævede bede i forhaven. Jeg havde klippet og nevet `lysene` og derved formet den gennem mange år, men nu var den efterhånden blevet for stor på det pågældende sted, og havde dermed udspillet sin rolle. Alt har jo sin tid, så nu måtte den væk. 




Erstatningen blev en mindre plante, der gennem en del år har stået i sin skål og `leget` bonsai. Det er en gran, Picea glauca `Alberta Globe` - en dværggran med kugleformet vækst som jeg i sin tid forgreb mig på og yderligere  klippede i kugler.

Det at der kom en mindre plante på stedet betød, at en del af stenene med skarpe kanter nu kom til syne. Netop disse sten er jeg særlig glad for, jeg synes, at de giver en god kontrast til de bløde planter. Jeg er meget fascineret af netop denne kombination af sten og planter og har spillet på den flere steder i haven. Jeg føler  virkelig, at jeg her er inde ved noget af det, der for mig er helt essentielt, når man skal tale om at være skabende i haven.































Stenene med de skarpe kanter fandt jeg på en brandtomt på Djursland for mange år siden, hvor jeg fik lov til at fjerne alle dem jeg kunne nå, inden bulldozeren jævnede og fjernede det hele.




Et sted i haven har vi stående denne Cryptomeria japonica, der virker som overstander - vi kan godt lide at have planter i flere etager. Den er gennem årene blevet stammet op flere gange, så der til stadighed er lys og luft til planterne under den.



Netop i dag har den så fået endnu et nøk opad, hvilket jeg synes får den til at virke lettere og mere interessant, her hvor kronen løftes op, og stammen og grenene kommer mere til syne.




Inger og jeg var i søndags sammen med to af vores børnebørn til plantemarked i Botanisk Have i Aarhus. Da vi fortalte børnene, at de nu måtte slippe deres computere, fordi de skulle med ud i virkeligheden og opleve noget spændende, himlede de med øjnene  - hvad det så skulle betyde?
Det var dejligt vejr, folk hyggede sig, snakkede, handlede og udbudet var som sædvanligt stort og til rimelige priser.




Vi hjembragte en opstammet dværglærk med smukke blålige nåle, Larix kaempferi `Blue Dwarf`.



Samt en Hydrangea paniculata `Limelight` som vi længe har haft i kikkerten på grund af blomsternes smukke farve.




Plantningen af de nye ting betød flyttedag for krukken med takskuglerne, der netop var placeret der. Det at de står i en krukke betød, at de førsøgsvis let lod sig flytte om bag granitfuglene, hvor de kan være med til at skabe en hvis ro.




Men ellers handler det jo stadig væk om at nyde haven og glæde sig over dens grønhed, freden og roen - medens man på temperaturerne og på regn- og havlbygerne fornemmer, at det går mod efterår.










Sten og planter klæ`r hinanden. De smukke gråtoner i granitten harmonerer fint med de grønne toner.






Jeg glæder mig sig over kejsertræets store smukke blade.




Nede i bunden under kejsertræet findes grønne blade i vekslende størrelse.




Der findes smalle strittende og hængende blade, de udgør tilsammen  en stille harmoni, der ikke gør så megen falbelade af sig. Haven byder på denne tid af året i det hele taget på megen stille poesi.




Aks- Brandbæger, Ligularia przewalskii har smukke karakterfulde, indskårne blade.




Stenene i gangene kan lige nå at tørre, før den næste regnbyge sætter ind.

















Fuglebadene bliver jævnligt fyldt op af de mange regnbyger.



               Ind imellem kigger solen frem og luner. 

































Vi er begyndt at glæde os til at få gæster i haven til næste år. Havekredse som vil komme her i haven på deres udflugt i 2013 er ved at melde deres ankomst. Indtil videre drejer det sig om Nordsjællands Havekreds og Aarhus Havekreds, der begge kommer i busser, og vil besøge os i juni.