ÅBEN HAVE I JUNI.

Vores have er nok allersmukkest i juni. Den er da også fin i maj med al det spæde og sarte, min i juni har den forladt sin `jomfrulighed`, og er blevet mere frodig og rund.

I juni er det hele skudt op af jorden, og meget er sprunget ud. Vi har taget hul på sommeren, og haven har fået fylde, uden at være overfyldt, som den ofte kan virke sidst på sommeren.

Ud over at holde åben have den 15. og 16. juni får vi også gæster søndag den 9. juni fra Aarhus Havekreds og igen torsdag den 13. juni fra Nordsjællands Havekreds. Vi har besluttet også at holde haven åben den 9. og 13. juni for folk, der ikke har mulighed for at komme i weekenden den 15. og 16., da vi alligevel er hjemme og går og nusser i haven.

Det er ikke i alle beden at vi ønsker bunden fuldkommen dækket. Der findes steder, hvor vi har anvendt dekorative sten, som skal have lov til at spille med. 

Dette er et af vore hævede bede, der fremkom, da vi skabte haven i sin nuværende form. Et af de mange tiltag for snart 25 år siden var at lave de stenbelagte stier. Alle græstørvene og jorden som jeg gravede op ved den anledning, gav nogle jordbunker hist og her undervejs. Ret hurtig stod det mig klart, at disse bunker ikke skulle køres væk, men indgå i haven som hævede bede. Derfor ligger denne jordbunke her. Den er blevet beplantet og bearbjedet gennem årene og således haft forskellige udtryk. Alt i alt synes vi, at vi fik en mere spændende og udtryksfuld have under denne proces.

Vinbjergsnegle er hyggelige og hører med til havens indvånere , de er fredet her hos os, og vi kan ikke finde på at spise dem.

Vi holder også af fuglene både de levende og dem af sten.

Meget i haven er gentagelser - sommer efter sommer har disse tre krukker stået på det samme sted i bedet.

Vores have er af beskeden omfang. Alligevel er det lykkedes at fylde mange planter derind - dels ved at plante tæt og dels ved at have planter i flere etager. Man flytter øjet, og et nyt motiv byder sig til.

Motiverne vil uvægerlig blive gentaget den ene gang efter den anden gang, måske blot med lidt forskydning. Egentlig kan jeg sætte mig på ét sted, dreje mig rundt, og finde mange motiver.

Trods svampeangrebet på vore buksbom er det stadig dem, der er med til at præge haven. Taksbuskene, der skal erstatte det tabte er endnu ikke i så stram en form.

I et af staudebedene er der ved at opstå panik. Nogle store krabater som sødskærm (spansk kørvel) og kvan har holdt deres indtog via den kompost, som jeg i det meget tidlige forår strør ud. Og vi gik med på ideen, for flot ser de ud og de giver et dejligt fylde, samtidig med at de bidrager lidt til "vildskaben". Men det ser ud som om de små og mere svage stauder føler sig truet.

Jeg kan næsten høre de store sige: "Vi skal være her og i kan (måske) være her".  Nu følger vi nøje forløbet og griber ind i den udstrækning det kan blive nødvendig.

Vi har anskaffet os et nyt fuglebad - det hænder med jævne mellemrum at vi hjembringer et sådant, og jeg finder det altid spændende at placere dem i udkanten af bedene, hvor de falder naturligt ind mellem de andre granitsten som vi kanter bedene med.

De små fuglebade pynter i bedene og falder altid naturligt ind mellem planterne. Det er helt tydeligt, at fuglene sætter pris på disse  udhulede sten når de pjasker sig i vandet, så det sprøjter til alle sider.

Haven er lige nu fyldt med dufte fra Azalea, blomsterne på rønnetræerne og syrenerne.