Det er altid en fornøjelse at have besøg af havekredse og gårdsdagens besøg af Nordsjællands Havekreds var ingen undtagelse. Der ankom en bus med 45 personer og det skabte liv i haven en god times tid.
Man var taget hjemmefra i regnvejr, men vejret klarede op og efter et besøg i Lille Malunds Have ankom man hertil.
Selskabet er på en tredages kultur- og haverejse, hvor de blandt andet skal på Aros og i Aarhus Botaniske Have og så selvfølgelig se flere haver.
Folk hyggede sig, købte planter, drak kaffe og fik en masse havesnak, og de roste vores have og påstod, at de havde fået mange ideer.
I den kommende weekend har vi åben have for sidste gang i år. Nu håber vi, at vejret arter sig - at det ikke drukner i regn.
Her i midten af juni synes jeg, at haven er på sit højeste.
I takt med at de sidste Rhododendron afblomstrer bliver der mere ro i haven, og de grønne farver dominerer for alvor.
Jeg har denne gang stort set ladet billederne tale for sig selv.
Ud over vores egen have, vil der også være åben have i en anden Silkeborg-have denne weekend, nemlig hos Winni og Per Ibsen, Balle Husevej 98, 8600 Silkeborg.
Hej Jørn.
SvarSletVi havde her til morgen de samme 45 glade og interesserede Nordsjællændere på besøg i vores have. Også her var tilfredsheden stor og humøret højt.
Hej Elmer.
SvarSletJa, det var da en fornøjelse at have besøgende fra Nordsjælland.
Vi må håbe, det bliver lige så flot vejr i weekenden, men de lover jo regn. Der er ikke meget ved at vise haven frem i regnvejr. Jeg taler af erfaring :)
SvarSletDet er rigtig, at det giver mere ro i haven, når rhodoerne er afblomstret, men jeg nyder nu de fine nye skud efter blomstringen. Mange af dem er meget smukke.
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletJa, vi håber på tørvejr det meste af tiden. Vi har også prøvet at have gæster i haven i regnvejr, og det kan godt være en klam oplevelse. Du har ret, det er en ekstra gevinst, når Rhododendron kommer med deres fine grønne skud.
Kh. Jørn