mandag den 23. maj 2011

Gæster



Vores græske yngling stod på sin plads og tog imod gæsterne til vores åben have arrangement. Det var ikke overvældende mange, der fandt frem til os. Halvdelen af søndagen druknede vi i regn.






Men det betød blot, at vi fik tid til en hyggelig havesnak med alle gæsterne, der havde mange spørgsmål og mange komplimenter til vores have.


    Vi havde også haft travlt med at gøre haven i stand, så den så præsentabel ud.



 Alt det klippede "holdt på formerne" og haveløvsugeren havde fjernet alt afklippet.



 Blomsternes øjne og øren stod som på stilke, de havde glædet sig til at hilse på gæsterne.



                 Træpæonen opførte sig som forventet og sprang ud i løbet af søndagen.



Paradisæbletræet, Malus sargentii stod i al sin pragt med hvide blomster, som den begyndte at drysse ned over gæsterne.



Tulipanerne holdt sig strukne og de violette allium var også med i koret. Det lille ensemble ses på baggrund af Geranium indressii "Rose Clair", der endnu kun har grønne blade.



                                 Der var blus på rhododendron-farverne



                                  - men også rolige grønne haverum.



    Skålen med de grå kugleflint blev i løbet af søndagen fyldt op med vand.



     Vores franske olivenoliekander indtog en plads mellem granitsten.



   Kølige og varme grønne farver indbød til vandring gennem den regnvåde have.



      Søndagens regn gav haven en hvis friskhed samtidig med at man oplevede en stille poesi.



           Guldazalea, Rhododendron luteum bidrog med sin fine duft.



   Den lille hvide Ranunkel i sit trug viste sig fra sin smukkeste side.



       Sivene i forhaven viste sig frem i al sin lethed.


          
               Grydeskeerne angav navnene på krydderurterne.



Den gule Acer shirasawanum "Aureum" lyste op inde i skyggen.  



         Den opstammede Rhododendron yakushimanum indtog en overordnet solitær plads i bedet.



Cotoneaster-kuglerne var nyklippede og står nu med store blomsterknopper, der snart springer ud.



      Man vandrede mellem grønne vækster, hvoraf mange i dagens anledning havde fået en tur med saksen.



Og således var alle helheder og detaljer på plads. Vi inviterer igen gæster indenfor i haven i dagene 20.-28. august

11 kommentarer:

  1. Øjjjjjjjjj en have lige efter min smag
    Har I åbne have på et andet tidspunkt iår ????

    SvarSlet
  2. Smukt smukt smukt og atter smukt.

    SvarSlet
  3. Vi takker for jeres gæstfrihed og muligheden for at besøge jeres helt fantastiske have. Desværre gjorde regn og Thor buldren visitten kortere end planlagt, så mon ikke vi blir nødt til en genvisit til august. Uanset så tog vi hjem fyldt med inspiration til vores egen have. Faktisk så har jeg i dag lavet masser af contenuasters-stiklinge i potter (som jeg sagde, så ville det være du Jørn, som kunne omvende min afsky for contenuasters)

    Finn og Annie - Den gamle station i Vinding

    SvarSlet
  4. Tak for en dejlig lørdag formiddag i jeres utroligt skønne have. Den levede til fulde op til mine forventninger og vi bliver nok nødt til at komme igen :o)
    Mange havehilsner fra fru friis med gemal & søster ;o)

    SvarSlet
  5. Hvor er det en skøn have I har!

    SvarSlet
  6. Så vacker tid det är nu med så mycket som blommar! Tyckte mycket om bilden på Cotoneasterbollarna med den limegröna acern i bakgrunden - vilka färgkombinationer.

    Måste också kommentera lövsugen och klipprenset och visa min okunnighet på detta maskinområde! Om jag fattar det rätt suger du upp allt klipprens och slipper kratta och sopa upp det? Fantastiskt i så fall ;-) Det måste jag ta mig en titt efter då jag också har en hel del buxbom att klippa (fast dock inte i samma omfattning som du gissar jag!).

    Ha det gott!
    Åsa

    SvarSlet
  7. Jeres have har længe stået på min ønskeliste til et åben have besøg og der var sat et stort kryds i kalenderen i lørdags. Men desværre blev jeg på grund af familieomstændigheder forhindret i at tage afsted. Jeg er ked af at læse der ikke kom så mange gæster for jeg synes jeres have på fotos virker utroligt spændende, detaljeret og kreativ. Nu vil jeg istedet glæde mig til der igen bliver mulighed for et besøg. I mellemtiden vil jeg nyde de smukke fotos her på siden - tak for dem. Venlig hilsen Lise i Højbjerg

    SvarSlet
  8. Hej Åsa

    Tak for dine kommentarer. Løvsugeren har gennem mange år vist sig at være et nyttigt redskab i en have som vores, hvor der klippes så meget. Den kan både puste, så alt afklippet kan forsvinde "ind under gulvtæppet" (bunddækkeplanterne) eller suges op i en pose, der tømmes i kompostbeholderen.
    Den eneste ulempe er, at den er lidt tung at bære rundt på, trods det, man bærer den i en sele.
    Kh Jørn

    SvarSlet
  9. Hej Lise

    Det er dejligt at vide, at jeg glæder nogen med mine mange fotos af haven. Vi håber at se dig i haven engang i dagene 20.-28. august.

    Kh. Jørn

    SvarSlet
  10. Utrolig smukke og inspirerende billeder. Det ser dejligt ud alt sammen, men lige i øjeblikket er det de grønne rum der tiltrækker mig allermest.

    SvarSlet
  11. Tack Jörn för svaret! Nu vet jag hur det fungerar. Ha en trevlig helg!

    Med vänliga hälsningar
    Åsa

    SvarSlet