torsdag den 25. juli 2013

En have på Branderup Mark.


Sidst jeg viste noget fra Alma og Ove´s have var forrige vinter, da haven lå under sne, og man kun anede strukturerne fra den nyetablerede have. Nu er den 2000 kvm. store have færdig, (hvis en have nogensinde bliver det) og ligger her i det sønderjyske med stor iderigdom, charme og megen personlighed. 



Der er brugt mange sten som parret har hjulpet hinanden med at slæbe hjem fra de omliggende marker - også store gamle skelsten og andre spændende, tilhuggede sten, har fundet anvendelse, og udnyttes skulpturelt, og er derved med til at gøre haven interessant.



Man finder mange sjove detaljer og finurlige indslag, der er skabt af Alma, som er den kunstneriske og skabende person udi havekunsten, hvor Ove er praktikeren, der holder meget af at tage fat og tumle med stenene efter Alma`s anvisning.



Fra det grå hjørne. Alma er maler og virker også som kunstterapeut, inden for hvilket hun har holdt mange kurser. Også denne sommer underviser hun på en højskole om kunstens indvirkning på sindets ligevægt.



De kraftige Agapanthus har overvintret i kostalden, hvor der var tilpas varmt.











Gennem `Himmelporten` kommer man ind til den forsænkede have.












De gamle skelsten markerer sig flot og glider fint ind i helheden.









Sten ved sten er markstenene lagt og mange meter stier er blevet til. I løbet af et par år vil planterne give fylde og give masser af frodighed, samtidig med at grænserne mellem bede og stier blødes op.






Alma og Ove har denne sommer haft `åben have` for første gang og synes at det var hyggeligt at der kom haveinteresserede på besøg, hvorfor de har planer om at gentage arrangementet næste sommer.





















Her kan virkelig tales om `lånt landskab`, haven åbner sig mange steder op mod de omliggende marker og skovbrynet, der på den måde indgår i havens totaloplevelse.

































Der var så dejligt ude på landet, solen skinnede fra en skyfri himmel og ude på marken gik køer og heste og græssede fredeligt. Det kan blive spændende at følge havens udvikling i årene fremover.





4 kommentarer:

  1. En helt fantastisk have du viser Jørn,hvor ligger den i landet? Hilsen Ulla Milbak

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja, det er en smuk have, den ligger i Branderup lidt syd for Toftlund.
      Kh. Jørn

      Slet
  2. Det ser rigtig godt ud, masser af sten er altid flot.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Ja, stenene er med til at give haven karakter. Sten og planter klær´hinanden.
      Kh. Jørn

      Slet