Haveforedrag

I denne tid rejser jeg rundt i landet til nogle af Haveselskabets kredse med mine foredrag.

Hos nogle af kredsene afvikles deres generalforsamling i kaffepausen mellem foredragets to afdelinger, hvilket giver mig et godt indblik i kredsenes bestyrelsesarbejde. Havekredsene virker, som ved meget anden bestyrelsesarbejde, gennem bestyrelsesmedlemmernes frivillige og ulønnede arbejde.

Det er interessen for "havesagen" det handler om, det at pleje og udbrede haveglæden i lokalområdet gennem kulturelle arrangementer som foredrag, demonstrationer, havevandringer, udflugter til haver uden for lokalområdet, plantemarkeder o.s.v. og at få medlemmerne til at støtte op omkring kredsens arbejde og det sociale, der ligger i det at dyrke sine interesser i fællesskab med ligesindede, hvilket i høj grad kan være medvirkende til at løfte havearbejde op over sur pligt.

Desværre har der de senere år været en del medlems -tilbagegang i flere af kredsene, hvorfor man kan opleve sammenlægninger mellem disse. Det handler jo også om økonomi, for fortsat at kunne afholde de mange arrangementer, derfor drejer arbejdet i bestyrelserne sig også om at tegne nye medlemskaber og derigennem sikre Haveselskabets og kredsenes beståen.

Her er jeg i Billund Havekreds, der afholdt sin generalforsamling med foredrag i Billund Centret den 18. jan. 2011.

Både for bestyrelsen og foredragsholderen var det en rar fornemmelse, da folk strømmede til, så man måtte ud og finde mange flere stole. Foredragets titel var "Havens form og farve", hvor jeg tog udgangspunkt i vor egen have og bevægede mig herefter ind i farvenes verden. Titlen på foredraget er jo dejlig bredt formuleret og handler om alle de mange muligheder der er for at være kreativ og skabende og være sin egen designer derhjemme i haven.

Klippede former i sidelys. Lyset er i høj grad stemningsskabende, når vi bevæger os rundt og oplever havens design, hvor netop lyset er en forudsætning for farvens tilblivelse og formernes accentuering.

Det ene øjeblik er der noget velgørende over det stramt styrede, der giver ro og fasthed. Det næste øjeblik kan man være tiltrukket af haves "poetiske rod" i form af urtehavens eller staudebedenes mere frie forløb. Begge dele er velgørende og supplerer hinanden på en måde, der gør en haveoplevelse varieret og levende.

I urtehavens blanding af struktur og tekstur findes alle sanseoplevelserne, først og fremmest alt det visuelle som form og farve, men også duftene, lydene fra fugle og insekter og lyden fra vinden i bævreaspens sagte raslende blade over vore hoveder. På stolene bagerst i billedet sidder vi ofte og nyder havens ro og stilhed - alt sammen indgår det i havens rytme, dens langsomhed, der er en vigtig medicin for både sjæl og legeme - haven kan sænke livets hastighed.

På turen rundt på stierne kan man møde en krukke med den gulstribede sort af kakonegræs, Hakonechloa macra Aureola. En af fordelene ved krukker i haven er, at man kan bryde med havens farvespil i én eller anden grad, alt efter om det er er en beslægtet- eller en komplementærfarve til omgivelserne. En anden fordel er den, at man hurtigt kan flytte rundt på krukken til andre omgivelser og derved opnå en ny virkning.

Midterrabatten i vores indkørsel er blevet hjemsted for tørke-
tålende planter som forskellige timianstyper , romersk kamille,
en lav Origanum vulgare "Compactum", blågræsser o.a..
Arrangementet er inspireret af rejser til Middelhavslandene,
hvor planterne er naturligt hjemmehørende.

Disse planter kræver godt dræn for at klare vore fugtige vintre
og netop her er der dels en hældning, så regnvandet kan løbe
fra og dels er der masser af sand i bunden, som jeg brugte til at
lægge stenene i.

Det hele danner et godt mikroklima, hvor stenene optager varme
fra solen om dagen, hvorefter de afgiver den igen om natten, så det luner lidt til planterne. I kolde nætter opstår der kondensvand på
stenene, der siver ned til de nærmest stående planter. Sommeren
igennem oplever vi her vekslende farvirkning fra de mange blomster. Planterne er ikke mere sarte, end at de tåler lettere betrædning.

Man kan vælge at bryde et beds monotoni ved at løfte krukken op på en opsats - eller piedestal om man vil, hvorved krukken pludselig får en mere solitær placering.

En stærk og glad komplenentær farvevirkning mellem de violette prydløg og den gule Valmuesøster, Miconopsis cambrica, der er en af havens selvsåede blomster og breder sig meget, hvid man ikke begrænser den.

De neutrale, hvide tulipaner hører til det foranderlige - små aktører for en kort optræden, hvorimod de klippede buksbomstrukturer hører til havens mere bestandige kuliser.

I aftes var jeg i Odense og holdt foredraget "Formklipning i haven" på Dalum Bibliotek. Billedet er lidt mørkt, men det giver vist et meget godt indtryk af en fyldt foredragssal. Folk kom strømende til, der var ca. 75 deltagere og det var faktisk  flere end lokalet egentlig kunne rumme, så det føltes lidt trangt, da man ligesom i Billund måtte ud og finde mange flere stole. Men det er da lækkert at opleve, at der er interesse for emnet og møde et veloplagt publikum, der undervejs stiller en masse spørgsmål. Det er dejligt, at få lov til at bruge en hel aften på at fortælle om noget af det, der virkelig optager én.

I foredraget tager jeg udgangspunkt i vore egen have, men kommer også ind på noget havehistorisk omkring renæssance- og barokhaven og om, hvordan man netop kan låne elementer fra forskellige epoker af havehistorien i sin have. Foredraget handler om glæden ved at forme planter og spille på kontrasten mellem det præcist klippede mod det fritvoksende. Jeg viser mange eksempler på planter før og efter jeg har haft dem "under behandling". Videre omkring havens poesi, om det at nyde sin have og suge livsenergi ud af den. Foredraget er ikke noget kursus i formklipning, men er tænkt som inspiration til den enkelte og jeg fik da en tydelig fornemmelse af, at mange allerede var godt i gang med formklipning derhjemme i haven  - at jeg var blandt ligesindede udi haveglæden.

Den store buksbomkugle til højre er den første buksbom vi havde i haven. Den hedder Buxus sempervirens "Rotundifolia" og af den tog jeg for snart 20 år siden en mængde stiklinger og fik rod på rigtig mange af dem. Jeg følte mig rig med et sådant material og kunne rigtig frådse med de små planter. De blev til små hække som
vi har brugt til at skabe små rum i haven, en stor grøn firkant og flere opstammede små træer.

På turen rundt i haven møder man mange klippede buksbom. Vi har valgt at anlægge haven sådan, at den ikke kan overskues på én gang, men at man tvinges, eller endnu bedre - får lyst til at gå sig en tur gennem haven. Enkelte har sagt, at de ikke fatter, at jeg gider at have så meget at klippe i haven, hvortil jeg må svare, at jeg hellere vil klippe planter i form frem for at klippe græs.

 

Trods havens mangfoldighed "smutter" der som regel en formklippet plante med i billedet. Klippede buksbomkugler er strøet med rund hånd ud over haven.

Den opstammede buksbom i midten af vores "barokhave" er også en af stiklingerne fra for snart tyve år siden.

En yngre stikling har her fået rollen som et lille træ i den frostsprængte krukke. Meget mindre kan en have vel vanskeligt være?

Også denne opstammede buksbom hører til de første stiklinger. De firkantede blokke måtte vi i planteskolen for at finde.

Den store firkant øverst i billedet hidhører også fra den første generation af stiklinger.

Jeg glæder mig til at komme ud og holde de næst foredrag og møde  nye mennesker med haveinteresse:

Rødekro Havekreds 

Rise Sognegård, Rise Bygade 23.

Tirsdag den 22. februar kl.19,30

Havens form og farve:

Haven  er jo ikke uforanderlig, men er en løbende proces, der hen over tid giver os mulighed for at bruge fantasien og være skabende og kreativ. Et bevidst samspil mellem form og farve i havens bede kan give mange skønhedsmæssige oplevelser. Glæden ved at følge havens udvikling som et resultat af egne idéer, men også inspiration fra andres haver, kan være en stor personlig tilfredsstillelse og må vel dybest set være den egentlige mening med en have.

Næstved Havekreds

Cafeen, Munkebocentret, Farimagsvej 52, 4700 Næstved.

Onsdag den 9.marts kl. 19,00.

Formklipning i haven:

I nutidens relativt små haver kan det være svært at styre planteglæden og få plads til alle de mange ønsker og drømme man kan have. Derfor kan det være en idé at opstamme træer og buske for derved at skabe lys og plads til forskellige bunddækkeplanter. Foredraget tager udgangspunkt i det som englænderne betegner som  "den formelle have" - barokhaven med dens stramt klippede hække og buske i geometriske former, elementer, der også kan give idéer til den nutidige have. Processen med klipning og formgivning kan ud over det skønsmæssige også have det rent praktiske formål, at væksten holdes i ave, så der også ud i fremtiden er plads til planterne. 

Ribe Havekreds

Margrethegården, Skyttevej 200,6760 Ribe

Tirsdag den 12. april kl. 19,30

Emne: Formklipning i haven.

Struer Havekreds

Gimsing Sognegård kl.19,30

Torsdag den 13. oktober.

Emne: Formklipning i haven.

Dengang i sommer -

Tænk på sommeren, det luner.

Jeg vil naturligvis ikke undvære årstidernes skiften. Evig sommer ville nok blive for trivielt for os, men når jeg lige nu går rundt i den vinterfrosne have, længes jeg mod sommer - selv om jeg prøver på at få det bedste ud af nuet og godt kan se det smukke i den snedækkede have. Den gamle talemåde om: " Der hvor du ikke er, findes lykken", gælder nok også her. Men sommer er nu sommer - og når jeg om sommeren sidder i min have og kommer til at tænke på vinteren, kan jeg næsten ikke begribe, hvordan jeg som havemenneske kommer igennem den. Derfor mine sommerhavedrømme, lidt naive måske, men vi bør vel alle have vore drømme og som Piet Hein siger i et af sine gruk - "Det er naivt at tro, at dette liv kan leves, hvis man ikke er naiv".

Tænk at gå ind ad stien her, gennem rosernes duft - ind i havens skyggede område, og videre frem til mere lys og nye overraskelser. Det man savner i haven lige nu, er jo netop duftene og farverne. Duftene hører jo til de flygtige oplevelser, det kan være en ganske svag duft, man pludselig får færten af, hvorefter man søger rundt for at identificere den og pludselig bliver duften meget stærkere, da man står ganske tæt på en syren, azalia eller hvad det er, som udsender duften. 

Farverne er jo også en stimulans, de virker oplivende, næsten som at få den vitaminindsprøjtning, der kan være tiltrængt efter en lang farvefattig vinter. Og så den rige variation der findes i sommerhavens farveflor fra varme til kolde farver og fra lyse og lette pastelfarver til mere mørke og mættede farver - og ofte forbinder vi duftene og farverne med hinanden.

Kom nu bare videre med rundt ad havens stier. I store områder er det de grønne farver, der dominerer. Også i de grønne toner findes der en stor variation lige fra gulgrønt over grønt til blågrønt. Og de grønne farver virker som bekendt beroligende på menneskets sind. Derfor kan en tur gennem sommerhaven virke som en medicin, som man kan ordinere til sig selv, og som formodentlig er mere virksom end lykkepiller.

Men lige nu er det altså vinter og for at undgå den vinterdepression, der kan true særligt følsomme mennesker, kan billederne fra sommerhaven med masser af lys måske virke mildende på tilstanden.

Et samspil mellem den orange raketblomst og den rødviolette kattehale lysnes af  partier med Hosta-blomster.

Undervejs på turen rundt vil det være rimeligt at sætte sig et sted, hvorfra der er noget smukt at se på. Her kan man sidde og slappe af i de grønne omgivelser og nyde havens ro og stilhed. Netop stilheden er ved at være en mangelvare i den hektiske tid vi lever i. Man kan vel sige, at støj er udtryk for liv, men at stilhed er livgivende. Stilheden kan være meget givende, for den er adgangen til vores iboende kreativitet.

Det er mindst tyve år siden at jeg fik rod på en lille stikling, der blev til denne buksbom, Buxus rotundifolie, som gennem årene blevet stammet op og hvert år siden er de små kugler blevet klippet, for at begrænse dens størrelse. Det er hyggeligt, at have "kendt" den helt fra stikling af, og selve processen med at klippe og pleje den gennem årene, har givet mig en ro, der her midt i stilheden nærmest har virket meditativt.

Her et sensommerbilled med purpursolhat nederst og over øverst vejer kæmpe jernurt.

De klippede strukturer giver lidt ro i urtehavens ellers "poetiske rod".

Fingerbøl, Digitalis purpurea er en af havens "vilde planter", der kan dukke op på de mest utrolige steder. Den sår sig villigt og trives i alle havens bede og flere steder går vi med på spøgen og lader den stå, Hvilket netop kan bidrage lid til det vi kalder "havens vildskab", der kan modvirke, at haven kommer til at se alt for styret og nusset ud.

Her er Inger i gang med saksen - om et øjeblik snupper hun de visne blomster på Sarah Bernhardt, en smuk lyserød pæon.

Og her har Inger indfanget mig i en af mine yndlingsbeskæftigelser, der nærmest har udviklet sig til en passion.

Jeg finder stor glæde og tilfredsstillelse ved fortsat at klippe disse dejlige, rolige geometriske former, der kan være med til at give haven karakter.

Denne smukke hortensia, Hydrangea arborescens "Annabelle" med de store skærme af blomster er lys grøn i sit udspring, hvorefter den bliver ren hvid. Også den medvirker til havens ro og harmoni.