Klip i havens vækst.

At klippe i form handler om at klippe alt det uden om formen væk - ganske som billedhuggeren fjerner al stenen uden om figuren.

Forskellen er, at den grønne skulptur er levende og til stadighed skal klippes, for at vedligeholde formen - medens billedhuggerens skulptur er færdig når vedkommende vurderer, at målet er nået, og   den er herefter bestandig ud i en lang fremtid. Den grønne skulptur  eksisterer ikke længere, end nogen orker at klippe den.

Forudsætningen for form er lys - formen fødes af lyset, og er undergivet lysets foranderlighed.

Billedhuggeren kan vælge mellem forskellige stenarter at hugge i, og planteskulptøren kan vælge mellem en række forskellige planter at klippe i form. Her er det en taks, der er under saksen.

Og endelig kan sten- og planteskulpturer kombineres i haven.

Overalt i haven findes de klippede elementer i samklang med alt det fritvoksende.

I den grønne gentagelse findes roen og den stille poesi.

De geometriske former rummer en ophøjet ro, skønhed, og en klar logik.

Buskbomkuglers bløde rundhed skaber trængsel  under enebærbuskens svalende skygge - kom blot nærmere, der er altid plads til én mere.

Thuja vokser hurtig til og kan klippes som blokke og skærme, hvor imellem der kan opstå rumlige fornemmelser.

Helt ned i en lille fyr kan der leges med en bonsai-agtig form.

Også ærtetræet kan komme til at fremtræde som en spændende skulptur.

Forskellige figurer, fuglebade og andet indgår sammen med de klippede planter i et samlet hele.

Det er en stor nydelse og tilfredsstillelse at klippe planter i form.