HAVETID - HAVELEG

Min far var meget haveinteresseret, og var så heldig det meste af sit arbejdsliv at arbejde på en kirkegård. Et arbejde, som han var rigtig glad for. Det at holde gravstederne rene for ukrudt, at feje og rive mellem blomster, buske og småtræer, at klippe og beskære passede  vældig godt til hans temperament. Han hørte til den tænksomme, sindige type, og netop på kirkegården med dens fred og ro, var der jo ikke meget til at forstyrre.  

Ved fyraften og efter at vi havde spist aftensmad var han i sommerhalvåret klar til at fortsætte i sin elskede kolonihave. Her herskede der orden, alle grøntsagerne stod på sirlige lige rækker, så det var let at komme rundt med hakkejern og kultivator - selv blomsterne blev indordnet i rækkerne. 

Jeg kan huske, at jeg allerede dengang havde et lidt ambivalent forhold til det at dyrke planter og at udforme en have på den måde. Det jeg savnede var lidt mere fantasi, lidt `uorden` og poesi. Forskellen på vores havesyn handler jo om, at far´s have var en nyttehave, hvor jeg i dag kan tillade mig at bruge størstedelen af haven til prydhave. Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg har arvet mit `havegen` fra ham, og det er jeg dybt taknemmelig for. Haveglæden har også i den grad præget mit liv, og jeg tænker ofte på, hvad han fortalte og lærte mig om havearbejde, nu hvor jeg selv går derude og tænker tanker.

Noget af den `uorden` jeg har tilstræbt, kommer blandt andet til udtryk i de mange sten, der er slæbt hjem i haven, og som jeg prøver at placere, som var det naturen selv, der har været på spil.

Saxifraga pennsylvanica knejser stolt over stenbedet.

For år tilbage havde vi adgang til en brandtomt. Det drejede sig om kampestensbygninger, der var udbrændt, og inden bulldozeren kom og fjernede det hele, havde vi lejlighed til at redde en pæn portion sten med skarpe tilhuggede kanter, der har været med til at give nogle makante partier i haven.

Jeg har megen glæde af at sætte sten og planter sammen i bedene, ja faktisk er det en af mine store passioner, som jeg dybest set betragter som haveleg. Jeg bliver aldrig færdig med det, flytter til stadighed rundt på tingene og forundres stadig over, hvor smukt netop sten og planter klær` hinanden.

Sten ved sten er lagt som stier i haven. Vi har gennem årene foretaget mange ture ud til landmændenes stenbunker rundt i omegnen af Silkeborg.

Det, som kan ligne en mani hos mig, på samme måde som min far´s lige rækker, er min hang til at klippe visse planter i form. Det er en fascination, der ligger meget dybt og giver mig en stor tilfredsstillelse. Jeg synes, at det giver en god kontrast til alt det fritvoksende, samtidig med at det giver haven nogle rolige, geometriske former, der er godt for øjet.

Storkenæb, Geranium `Jolly Bee` er synonymet på poesiens blå blomst.

Stiernes forløb og placering er tilfældig. Der forelå ingen plan, da vi for mange år siden nedlagde græsplænen til fordel for nettet af stier og alle de hævede bede. Vi hyldede tilfældighedens princip, og lod haven opstå, efterhånden som vi kom frem.

I forhaven opstod der til dels en anden struktur. Idet jeg undervejs lod mig inspirere af et gammelt stik af den flamske maler Pieter Brueghel den ældre.

Stikket er fra omkring 1525- 69 og skildrer en renæssancehaves tilblivelse. De firkantede hævede bede bød sig til som en spændende mulighed.

Egentlig er det en sjov tanke, at man gennem billedkunsten kan finde inspiration til havekunsten.

Jeg valgte at lave bedene i forskellig størrelse og at placere dem asymmetrisk.

Symmetriske opstillinger, synes jeg, kan virke lidt for `taktfast`, hvorimod asymmetri giver en mere levende, let og uhøjtidelig rytme i en nutidig have.

Der er ingen grund til at være betænkelig ved rette linier i haven. Plantevæksten vil hurtig udjævne og sløre skarpe kanter.

Beplanningen har gennem årene ændret sig, efterhånden som planterne blev for store, blev de skiftet ud, og saksen blev også taget i brug undervejs, for at holde væksterne i ave - som i den øvrige del af haven. Det er snart 25 år siden at forhaven fik sin nuværende form.

En af fordelene ved bedenes placering er, at man kan bevæge sig rundt om dem og betragte dem fra alle sider.

Havens mangfoldighed.

Det er rimeligt også at kigge opad i haven, og betragte det som udgør havens loft, nemlig træernes kroner. Under disse folder haven sig ud og lever sit liv året igennem.

Man kan tale om en have i flere etager og det er jo det man har, hvis man har husket at plante træer, som har fået lov til at blive store. Under træerne udspiller havens lys- og skyggespil, der giver liv og atmosfære hen over dagen.

Vi har valgt ret letløvede træer, der filtrerer lyset på en behagelig måde uden at give alt for tung skygge. Det lysløvede træ til venstre i billedet er en askbladet løn, Acer negundo, der er stammet kraftigt op og virker som havens parasol. Derefter kommer en sydbøg, Nothofagus antarctica med ganske små blade - et pragtfuldt træ med mange kvaliteter. Til højre breder en atlasceder, Cedrus libani, sig ud med sine stedsegrønne nåle.

Bagerst i haven breder en stor bævreask, Populus termula sig ud. Den har vi ikke selv valgt, men er en rest af et levende hegn, der stod på marken før grundene blev udstykket og heraf gadenavnet Ved Hegnet, hvor vi bor.

Undervejs har vi og stormene tyndet ud i bestanden. Der er fældet store fyrre- og grantræer, der simpelt hen var blevet for store, lige som enkelte rønnetræer er fældet i takt med at vore ideer med haven er blevet  realiseret.

På turen rundt finder man også et hjertetræ, Cercidiphyllum japonicum. Det er et flerstammet træ, hvor flere af stammerne er fjernet og gentagne gange har jeg tyndet ud i grenene for at det ikke skal blive for stort, og tage for meget lys. På samme måde har jeg behandlet et paradisæbletræ, Malus sargentii ´Rosea`, der også er 

flerstammet og tog for meget lys fra det som vokser under træet.

  

Nogle etager under har vi mange forskellige japanske løn, her er det Acer shirasawanum `Aureum`.

Pilebladet pære, Pyrus salicifolia.

Træet med de store blade er et kejsertræ, Paulownia tomentosa, som vi netop plantede for de store blades skyld. Det vil med alderen begynde at blomstre.

Et kig ind under  Malus sargentii, hvor vi har fældet flere stammer af hensyn til lyset under.

Nede i havens bund, på stierne og i bedene, breder frodigheden sig til glæde for mennesker, dyr - fugle og insekter.

Helt nede mellem stenene i gangene breder det organiske liv sig.

Haven kan være menneskers legeplads op igennem livet. Når man som voksen stadig befinder sig i haven, kan tanken om at lave noget smukt undertiden dukke op - at være kreativ og skabende. Og da er der næsten ingen grænser for, hvad den enkelte kan få af idéer.

Det enkelte menneske er unikt, og derfor er der uendelig mange løsninger på, hvordan en have kan udformes. En gang sagde man: "Vis mig din have, og jeg skal sige dig, hvem du er".

Paradis betyder have, og dybest set er det måske ønsket om at skabe den enkeltes forestilling om paradiset.

På stierne rundt i det fredfyldte paradis møder man alle sanseindtryk.

Haven rummer mange detaljer, der efterhånden som de er blevet stykket sammen, danner helheder - forskellige billeder, uanset hvor man vender sig hen.