tirsdag den 10. marts 2015

Tænk - vi blev nomineret.


Tænk, vi og vores have blev nomineret, så vi nu er blandt de syv haver. der skal konkurrere om at blive `Årets dejligste have 2015`




Dagen efter at vi havde haft TV-holdet på besøg, blev vi bedt om at komme til Struer, for at møde holdet på en villavej - et helt neutralt sted. Dorthe og Tom kom spadserende mod os, vi følte os helt overbevist om, at vi ikke var gået videre, og nu skulle have begrundelsen for det. Stor var derfor overraskelsen, da Dorthe fremdrog det grønne skilt, som hun  havde skjult bag ryggen.








Vi blev lykønsket, og de sagde en masse pæne ting om årsagen til at vi var gået videre.








Finalen vil blive optaget og sendt fra Tivoli i København den 13. april.


































































































fredag den 6. marts 2015

En lille tur rundt ad stierne.


En tur, der er et forskud på det, der venter os i maj måned. Det er næsten ikke til at vente. Alt er sart lysegrønt og udtrykker glæde og optimisme, og tænder forventningerne om en lang og solrig sommer.