Tilbage til naturen.

Haven er ikke rigtig natur, men vel snarer kultur. Den ved det bare ikke, for dens forudsætning er ganske som naturens - en hvis mængde lys, de rette temperaturer, væde, næringsstoffer o.s.v.. Hvor tæt en have bringes på naturen afhænger af dens mennesker, eftersom haven som bekendt er menneskeskabt.

I 2019 fortsætter længslen mod det analoge, ikke-digitale og mere stille liv, viser ny trendforskning. Men i en tid, hvor de fleste kun skruer op for tempoet og tilstedeværelsen online, er der behov for hjælp til at nå derhen.

Fysisk og psykisk dårligt arbejdsmiljø samt hårdt arbejdspres, der i dag mange steder præger arbejdspladserne, er nedslidende. Umiddelbart kan det undre, at jo flere højteknologiske hjælpemidler, der indføres på en arbejdsplads des mere presses mennesket og ofte med stress og sygdom til følge. Det er livsvigtigt i den situation, at man i fritiden har nogle områder, hvor man kan rekreere sig.

Haven kan være et af disse områder - den er stedet, hvor det handler om så enkle og basale ting som jord og planter - om ro, harmoni og skønhed. Havens evne til at læge krop og sjæl er for længst erkendt.

Gennem arbejdet i haven oplever mange mennesker at vende tilbage til noget oprindeligt. Naturen er forbilledet for mange havefolk, hvor der ofte tænkes økologisk, samtidig med at haven styres hen mod en mere naturlig havestil. Erfaringer og oplevelser hentet i naturen kan give inspiration til beplantninger hjemme i haven, hvor vilde blomster afprøves sammen med de mest robuste af havens stauder.

Naturen kan også give idéer til at skabe helheder i haven, ligesom man lærer at plante flere ens planter sammen, så der opstår store plamager, der giver ro. I naturen oplever man at planterne står tæt, så al jorden dækkes, hvilket fremmer mikroorganismernes liv i jorden. 

Den naturprægede have bliver til i samliv mellem mennesker og deres have. Det er en kamp med og mod naturen, hvor kærligheden til det, der vokser og gror er så stærk, at man ikke kan slippe det.

Vinter i HAVEN VED HEGNET.

Selv om det er vinter, kan man godt få et kik, der løfter sindet, ved en tur rundt i haven. Vi har bevidst valgt at plante mange stedsegrønne planter, så der også er liv og noget at se på i vinterhalvåret. Det drejer sig  om fyr, gran, taks, thuja, buksbom, enebær, kristtorn, rhododendron, cotoneaster, cedertræer o.a..

Nogle af disse vintergrønne træer og buske er klippet i form, for at skabe variation og for at have nogle spændende strukturer, der kan markerer sig, ikke mindst i vinterhalvåret.

På grund af den foreløbig milde vinter er noget af havens 'nips' endnu ikke stillet ind.

Så længe jorden ikke er frossen, kan man stadig gøre mange ting i haven. Der kan flyttes rundt på sten og planter, og der kan klippes nåletræer som taks og thuja. Buksbom må man vente med til maj måned, af hensyn til risikoen for svampeangreb.

Også formklippet lærk kan have en spændende struktur, selv om den har tabt nålene. I det hele taget er det vigtigt også at have mange løvfældende buske og træer, så man kan se forskel på vinter og sommer i haven.

Vedbend er værdifuld som stedsegrøn element. Den skaber liv når den kravler op i træer, som bunddække og til at dække plankeværker o.a.. Men man skal være over den, for den er meget 

livskraftig, og kan herved bidrage til havens 'vildskab' -  jeg er ikke sikker på, at alle er enige med mig i mine betragtninger.

Vi har en del gamle kar, der er som skabt til små planter, der ellers let kunne drukne ude mellem de størrer planter. Gentagelsen af et tema som kar, kan give en hvis ro og sammenhæng i haven.

Efterår

Solen står nu lavt og belyser haven pletvis. Efteråret er en årstid vi erfaringsmæssigt ved automatisk efterfølger sommeren, sådan har det været i alle de år og havesæsoner man kan huske. Herefter bliver det vinter og i slutningen af vinteren higer vi mod foråret, der fylder os med håb, hvor alting begynder forfra, og er med til at give livet mening.

Men når man som menneske har nået sit efterår, sin livsaften, stiller sagen sig lidt anderledes - man ved, at ens 'havesæson' snart slutter, uden der er håb om en ny - i hvert fald ikke i det jordiske. En sådan erkendelse sætter tingene i relief, og ens glæde over dagene skærpes - det gælder om i den grad at være til stede sit liv, og ikke forspilde muligheden for oplevelsen af alt det smukke - kærligheden, kunsten, og ikke mindst poesien og haveglæden.

 Trods den tørre sommer har regnen fået rettet op på haven, så den nu står med stor frodighed.

Løvfaldet er så småt sat ind, og er med til at give den første stemning af efterår.

Flere af hostabladene har antaget den gule farve som de plejer her i begyndelsen af oktober - en sidste fanfare før de klasker sammen og siger tak for i år. Det står sådan set meget godt som symbol for havens cyklus. Et klogt havemenneske har engang udtalt: 'Vil du være lykkelig i din have, må du have forsonet dig med tanken om  alt levendes uundgåelige og bestandige forandring - også at det visner og dør'.