Efter et stykke tid at have ligget underdrejet af sygdom, må jeg se at komme på banen igen. Rodets onde hedder Campylobacter - bakterier og er en maveinfektion, der lynhurtigt kan opstå og som dræner kroppen totalt for kræfter.
Heldigvis havde vi nået at gøre haven klar til besøget fra Toftlund Havekreds den 4. august, så det grove var klaret til denne weekends åben have, men Inger har da haft travlt i den forløbne uge og har selv måttet tage sig af alle gæsterne.
Det er kun 14 dage og minus otte kilo siden jeg blev syg, men føles som en evighed. Alt hvad der hedder modsstandskraft og ens identitet føles at sive ud af kroppen, hvor man ligger i en døs og alt - selv ens haveglæde synes at ligge på et nulpunkt.
Når man så endelig kan begynde at komme lidt op og ud, er det som om selvsamme have tager hånd om én. Man fornemmer at den med sin kraft åbner op til de fortryllede rum og byder én velkommen tilbage.