fredag den 2. november 2012

En haves sjæl.


Med fare for at gentage mig selv må jeg sige, at jeg er så glad for vores stenbelagte stier og den have som stierne fører os rundt til. Det er jo den samme små 1000 kvm. have jeg gang på gang beretter om  ( hvis jeg da ikke lige er på besøg i andre haver) og jeg kan undre mig over, om det stadig er muligt at sige noget nyt om haven - men som man siger, hvad hjertet er fuld af løber munden over med.

Efter at have gået i den samme have år efter år og passet og plejet den, tilført sine indfald og ideer så den til stadighed er under forandring og udvikling, er det som om at den har fået tilført noget af én selv, ja at haven simpelt hen er blevet som en del af sin ejer, har antaget noget af dennes personlighed, måske kan man tale om at den ligefrem har fået "sjæl" og sådan går det vel med mange haver, når de har fået tilstrækkelig  mange år på bagen.








Hvert forår gentager skuespillet sig, man kigger efter de første spirer, der skal komme op og hurtigt skabe fylde mellem alle de klippede, stedsegrønne så jorden dækkes. De løvfældende træers blade folder sig ud, de er vigtige, for det er blandt andet dem, der er med til at vise forskellen på havens årstider.




Noget af havens vigtigste substans er dens virkemidler i form af de klippede strukturer, der op mod græssernes lette teksturer giver trylleriet mellem lys og skygge, som er i evig forandring hen over dagen.





Alt hvad der breder sig ud over jorden og dækker, er i princippet bunddækkeplanter. Den grålige er kattefod og den småbladede er smalbladet timian. Begge er tørketålende og stortrives her mellem stenene, der optager solvarmen om dagen og afgiver den om natten til planternes rødder. Jeg holder meget af kontrasten, der opstår mellem det bløde plantetæppe og den hårde kantede sten.





Jeg siger det igen, jeg har hang til at klippe - jeg holder umådelig meget af at forme planter skulpturelt med en saks. Efter klipningen klarer jeg afklippet med en løvsuger, enten ved at suge det op eller puste det ind i bedet bag ved.




                       







Fra skyggen ud i lyset kan give et mentale skift, der virker berigende og kan give oplevelsen af at haven også er rumlig arkitektur.













Hasselurt kan opstå som nye kolonier. Det siges at være myrerne, der flytter rundt på frøene.









Et billed at dvæle ved - en mild belysning, der nænsomt viser havens vækster brede sig ud mellem stenene i stien. Lyset betoner de klippede former i den stille eftermiddagsstemning.





















Hosta Whirl Wind er en af de forskelligartede individer i slægten og nye vil stadig komme til.







Alt det jeg gravede op i forbindelse med at jeg lavede stierne -græstørv og jord hobede sig sine steder op og blev til ret høje bede. De har siden været med til at give haven karakter fra en temmelig flad have til noget mere spændende.
















Havens vækster skaber ved deres mangfoldighed de grønne rum, der giver anledning til de fredfyldte daglige ture rundt og som kalder på æstetiske overvejelser og filosofiske tanker.





















Vi flytter af og til rundt på vores krukker, det kan skabe variation og forandre havebilledet, når man oplever planterne i nye sammenhænge. 







De mange sten som vi gennem årene har slæbt hjem i haven er medvirkende til dens karakter.


















8 kommentarer:

  1. Nå har jeg nok en gang vandret virtuelt gjennom Hagen din. Og det er en god opplevelse. Den har jo litt japansk preg med vintergrønne, sirlige steinformasjoner og brolagde stier. Veldig rolig, harmonisk, zenaktig. Veldig forskjellig fra min ville naturhage. Avspeiler Hagen personligheten til eieren? Ja det kan jo bare eieren svare på. Jeg vet bare at min hage bærer preg av at jeg ikke liker å luke, ikke gjør særlig forskjell på viltvoksende- nytte- og hageplanter. Ikke er noen plantesamler men heller spontan i mine anskaffelser...Litt som bloggen, spontan og preget av øyeblikkets innfall....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej November-symra

      Hvis haven har et japansk præg, er det ikke noget tilstræbt. Egentlig har jeg nok et lidt ambivalent holdning til japansk inspirerede haver, for vi er jo ikke japanere, og det man undertiden ser rodet sammen med japansk tilsnit, uden hensyntagen til genrens mange forskellige stilarter gør, at man hurtig får nok. På den anden side er de gamle japanske haver jo smukke, enkle og harmoniske og udtrykker en ro som man nok kan ha` lyst til at tilføre sin egen have. Din have som du beskriver den, føler jeg mig også tiltrukket af.
      Kh. Jørn

      Slet
  2. Tak for turen som altid en skøn oplevelse. Det er rigtig, at man lægger sin sjæl i haven. Jeg har haft besøg af flere ikke haveinteresserede, som sagde de kunne mærke, at jeg havde lagt min sjæl i det jeg lavede. Det er jo dejligt, når nogle ikke interesserede alligevel kan få øje på det.
    Jeg har også den smukke hosta Whirl Wind, det er en af mine favoritter.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth

      Velbekomme - ja, du har efterhånden taget turen med mange gange og det er rart med sådanne trofaste følgere.
      Det er sikkert rigtigt, at lægger man sin sjæl i haven vil det i den grad brænde igennem, så selv ikke haveinteresserede vil fornemme det. Ja, H. Whirl Wind er et klenodie.
      Kh Jørn

      Slet
  3. Kaere Jorn, jeg kan godt forstaa du er saa glad for din have, den er ogsaa helt speciel, ganske utrolig dejlig, rolig og fuld af stemning. En have, man kan fordybe sig i, og selv om det stadig er den samme have, du beretter om, bliver det aldrig kedeligt, da der er saaa utrolig mange smaa detaljer , man hele tiden kan faa oje paa, og masse af inspiration ogsaa. Knus - Jane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jane
      Ja jeg tror, at jeg er lige så glad for min have, som du er for dit maleri. Begge dele er jo udtryksmiddeler.
      En have kan man fordybe sig i ganske som i et maleri, og jeg tror, at mennesker der holder af billedkunst også føler sig tiltrukket af havekunsten.
      Kh Jørn

      Slet
  4. Jeg bliver meget inspireret af at se din have. Jeg kan se at buksbum fylder en del, og de står flotte nu - så grønne. Jeg vil gerne opfordre dig til at skrive om hvordan de passes, hvad klipper man dem med osv. Jeg vil så gerne selv kunne mestre kunsten, men mangler viden. Hvad skal de gødes med, for at de ikke bliver gule - men bliver ved med at være grønne....Hermed en opfordring. Tak for kikket på en søndag!

    Maria
    Den eksperimenterende have

    SvarSlet
  5. Hej Maria
    Det glæder mig, at du bliver inspireret af billederne. Jeg skal nok huske at skrive om klipning af buksbom inden så længe.
    Kh. Jørn

    SvarSlet