mandag den 5. august 2013

Grøn have.


Naturligvis findes der andre farver end de grønne i vores have, men det er de grønne, der dominerer. Og grøn er jo mange ting - det grønne spekter er meget bredt, og derfor er det muligt helt at udtrykke sig i grønt. 



Det er en kendt sag, at grønt virker beroligende - at man i det grønne finder det fredfyldte og afslappende. I terapihaver giver man de grønne farver æren for den helbredende virkning de kan have på stressramte og udbrændte mennesker. Og det er en kendt sag blandt havefolk, at man får det godt både fysisk og psykisk ved at arbejde i haven.



Det er en stor tilfredsstillelse at komme i haven og få den `strammet op`efter at have været fraværende det meste af juli måned. Få den klippet i form - saksen gør underværker, og løvsugeren fjerner alt afklippet.



Jeg ved snart ikke, om jeg tør vove den påstand at haven gør os glade - ja, vel nærmest lykkelige, men det er helt oplagt, at den giver os et værdifuldt indhold her i vores pensionisttilværelse.



Saksene er i vores have nogle utroligt vigtige værktøjer. Med dem opnår vi at skabe form og struktur - store og små detaljer, der er vigtige for havens liv og oplevelsen af den.



De klippede planter er levende skulpturer, der kun har deres eksistens så længe, der er mennesker, som orker at klippe dem.
Og heldigvis er det et lystbetonet arbejde, som virker meningsfyldt.



De grønne nuancer virker harmoniske, og taler til sindets balance.
Dybt inde i menneskets følelsesliv slår de på de strenge, der er evigtgyldige toner i livssymfoniens orkestrering.



På turen rundt ad de stenbelagte stier, føres man fra rum til rum. En fællesnævner er de grønne toners lyriske valører, der stemmer sindet i lette pasteller.































Et lysglimt fra fuglebadets vandflade skaber liv i havens stille poesi, hvor hver eneste sten og plante er samlet og formet bevidst - eller skete det i virkeligheden ubevidst? Måske blev hvert bed skabt helt spontant, på samme måde som et digt kan opstå.
























Vi går og finder de særeste ting, små snurige sager, som vi prøver at placere rundt i haven, og undertiden synes de at de falder naturligt ind i helheden - som havde de været her al tid.



























På sine ture rundt i haven kan man få fornemmelsen af, at den lever sit eget liv - at naturen har taget over, og den derved har fået sin egen vilje - en slags sjæl måske. Men inderst inde ved man jo godt, at haven ikke ville eksistere uden os - altså må haven på en måde være en del af os selv, at den afspejler noget af vores personligheder, vores smag og holdninger, tanker og følelser. En gang sagde man: `Vis mig din have, og jeg skal sige dig, hvem du er`.
















4 kommentarer:

  1. Hej Inger og Jørn - lige en hilsen fra Branderup Mark, med tak for dit indslag herfra.
    Dernæst - igen, igen - dejligt som du viser din have - og teksten dertil. Skulle du ikke have været digter! Ja, der er du jo!
    De kærligste hilsner fra Ove og Alma

    SvarSlet
  2. Hej Alma og Ove.
    Tak for sidst, det var hyggeligt. Det var en dejlig oplevelse at se jeres have og en fornøjelse at fortælle om den.
    Kærlig hilsen
    Inger og Jørn

    SvarSlet
  3. Vilken fantastiskt fin trädgård! Tycker om alla klot, häckar och gångar. Ja, allt egentligen:)
    Ha det gott!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Merva
      Tak. Dejligt at høre fra mennesker, der glæder sig over, hvad de ser. Ha det godt.
      Kh. Jørn

      Slet