tirsdag den 15. oktober 2013

Skønhed i forfald eller forfald i skønhed.


Det er med et vist vemod man i disse dage går sin tur rundt i haven. Jeg havde lige siddet og sorteret i billederne, jeg skal bruge onsdag den 23. til mit foredrag i Gråsten, og havde derfor havens sommerbilleder liggende helt fremme på nethinden, da jeg for et øjeblik siden gik rundt derude og tog et par billeder. De Hosta`er, der for et par dage siden stod ranke og flotte med deres gule blade, er nu næsten klasket helt sammen. Sådan forløber efteråret hvert eneste år - havens planter er simpelt hen programmeret til det. Disse urteagtige planter er tilsyneladende ikke til det evige liv - og dog ved vi jo, at selv når jorden er bundet af frosten til vinter, findes der et spirende liv dernede. Og når foråret kommer, dukker de frem som fornyede, og begynder forfra på et nyt liv.



Der er stadig masser af skønhed at glæde sig over - her bladene på den røde parykbusk med regndråber.



Jeg har lige plukket ind af de røde paradisæbler, delt dem og overhældt dem med vodka. I løbet af en måneds tid har vi en velsmagende kryddersnaps, der kan lune på kolde vinteraftener.






Vores lille madonna kigger lidt mismodig ud over haven som ville hun sige - ak, er vi nu nået dertil igen.












Vi købte liljeløgene i England i juli, og plantede dem straks ved hjemkomsten. Jeg var lige ved at tro, at de kunne nå at springe ud, men mere end det her, når de nok ikke i år. De er med helt grønne blomster og det var det der gjorde, at vi faldt for dem.




























6 kommentarer:

  1. Hej Jørn
    Skønne billeder af forfaldet. Tak for tippet med paradisæblerne, jeg har mange træer med de små paradisæbler. Græsserne er rigtig skønne nu.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Tak. Ja, en snaps med smag af æble, er lige tiden nu.
      Kh. Jørn

      Slet
  2. Hej Jörn!
    Det är smukt i din have, men jag känner mig ungefär lika missmodig som din Madonna. Måtte det blir vår snart!
    Hälsningar
    Katarina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katarina.
      Tak, vi nyder den også meget. Mismodet, du deler med Madonnaen, deler jeg også selv.
      Kh. Jørn

      Slet
  3. Ja vemodigt men meget smukt ! K.H. Jane

    SvarSlet
  4. Hej Jane.
    Ja, efteråret rummer begge dele - det er vel det, der fascinerer.
    Kh. Jørn

    SvarSlet