Efterårsdage.

Der er glød i farverne her i slutningen af oktober, men i glæden over skønheden blander der sig også noget vemod, for vi har jo forlængst sagt farvel til sommeren, og hvad vil vinteren mon byde på?

Jeg har gået og samlet lidt sammen på nogle 'granitskulpturer', der stod noget spredt rundt i haven. De kommer nok mere til udtryk nu, hvor der er samling på dem.

Hostabladene er så smukke lige nu,  her umiddelbart før de klasker sammen, og siger tak for i år. Et klogt havemenneske har engang udtalt: "Vil du være lykkelig i din have, må du ha` forsonet dig med tanken om alt levendes uundgåelige og bestandige forandring - også at det visner og dør".

Den lille japanske lærk har en farvemæssig opblussen, her før den taber nålene.

Lige nu ligger løvet i havens gange. Det dufter dejlig krydret, og rasler hyggeligt når man går rundt. Eftersom vi ikke har græsplæne, er det ikke noget problem - det kan bare blive liggende. Måske fejer vi det sammen på et tidspunkt - måske blæser vinden det ind i busketterne, hvor det kan lune om bunddækkeplanterne i vinter, hvorefter de formulder til foråret og indgår på den måde i havens cyklus.