fredag den 9. marts 2012

Sanselige sommerbilleder.


Det er forår. Alting klippes ned. Der beskæres i buskadser og budgetter - - - som han skriver, den gode Benny Andersen. Når man går derude og klipper ned, hiver i ranker af vedbend, der har stukket næsen lidt for langt frem, og rydder op i alt det andet, der trænger til det, samtidig med at det er lidt halvkoldt, er det fristende, at smutte ind og lune sig med en kop kaffe.


Ved samme lejlighed er det nærliggende lige at kigge i sommerbillederne af haven, for ligesom at få bekræftet, at anstrengelserne nytter noget - at det er sommerhaven vi nu arbejder hen imod og for at se, hvordan den kan komme til at se ud. For altså, hvor man dog trænger til at det bliver sommer. Og det skal nydes, når vi når dertil - hver evig eneste dag - selv en dag med regnvejr. Tænk på en stille sommerregn, hvor duften af haven står og dirrer og solen titter frem og det hele står og emmer af sommer, frodighed, lys og farver.









Tæthed, frodighed, sommer. Jeg holder meget af, at planterne står tæt, støtter hinanden og skaber et grønt hele, hvor der kan spilles på nuancerne. For grønt er jo som bekendt mange ting, der strækker sig over et bredt spektrum, der skaber ro og giver afslappelse.



Al jorden dækket af plantevækster. Den gulgrønne ahorn, Acer shirasawanum "Aureum" står som et lysende væsen, midt mellem de andre grønne toner.








Rundt ad havens stier til områder med stauder, stedsegrønne- og løvfældende træer og buske, masser af bunddække, frodighed, frodighed og frodighed. Atmosfære gennem lysets spil hen over dagen.












Liguster, Ligustrum ovalifolium "Aureum" i selskab med katteurt, Nepeta - synes jeg, giver en frisk farvevirkning.



Orange liljer og blåviolette Salvie, Salvia nemorosa "Ostfriesland" er en fejende flot farvekombination med stor intensitet.






          At opholde sig her midt i urtehaven er selve essensen af sommerens lyksaligheder.












                                En sky af violfrøstjerne.













Kompakte og lette elementer med lys og skygge som medspillere i havens univers af sommerlig stemning.

















Et kig ind i bedene for at opleve de forskellige planters bladform og grønne nuancer. Sæt dig på hug og nyd deres indbyrdes forskellighed og alligevel konstatere et naturligt sammenhæng.




Forårsvortemælk, Euphorbia polycroma og i bunden skovmærke, Galium odoratium, der er velduftende og kan i foråret fylde hele staudebedets bund


.



                   Når rosen Raubritter blomstrer så er det midsommer.



                             - og så smuk er den i nærbillede.

















Selv en gammel lavendel kan blive lidt bonsai-agtig, når den løftes lidt op i en krukke.



        "Jolly Bee" er en smuk og rigtblomstrende Geranium, der er værd at indlemme i sin samling.
























Urtehaven er en blandet affære, der hersker ikke nogen logisk orden og hvorfor skulle der også det? Den er et symbol på livets mangfoldighed.






En hængelærk, Larix kaempferi "Stiff Weeping, som jeg studser lidt i grenspidserne i et forsøg på at skabe en parasolform.









Vi har små bonsai-agtige planter, der bliver flyttet rundt i haven efter vores behov for forandring og fornyelse.



Græsserne giver gennem deres lethed og ynde haven nogle værdifulde virkemidler, som gennem det sanselige aspekt, er en vigtig del af havens natur.



Kransliljen, Martagon "Claude Shrude" var kostbar i indkøb for et enkelt lille løg, men har vist sig at være pengene værd.