Regn i juli

Vi tog hjem fra sommerhuset for at se til haven. Og det var regnvejr, det jeg vil kalde en stille støvregn, og det er min holdning, at en have kan være smuk i al slags vejr. Vi kan i hvert tilfælde lige så godt lære at elske vore haver også i regnvejr, for det er det, der er i vente de kommende mange dage.


Men den megen regn med enkelte solskinsdage ind imellem resulterer jo i en helt overvældende frodighed, der gør haven smuk. Efter at have været hjemmefra en uges tid ser man haven med nye øjne og alt det, der dog er sket - nu blomstrer det og det, og se lige rosen der, den har dog aldrig været smukkere og morgenfruerne! Man burde vel aldrig rejse fra sin have i sommeren.

 Rosen Bonca er begyndt at blomstre, den plejer at være en af vore mest rigtblomstrende. I bedet i baggrunden er det storkenæb, Geranium endressii `Rose Clair`, der sommeren i gennem står med et blomstrende brus.

Den lave i forgrunden er smalbladet timian stauden i baggrunden er løvehale, Phlomis samia, der er en dejlig karakterfuld plante.

Den klippede enebær, Juniperus squamata `Blue Star` fik en ordentlig omgang med saksen i foråret, og jeg var lige ved at synes, at det var for meget, men nu har nyvæksten igen gjort den harmonisk.

 

Jeg har også været på spil med saksen ved denne lille fyr. Gennem nogle år har jeg tyndet ud i busken, så man kan se ind i den og igennem, hvorved stammen og grenene bliver synlige og spiller med og indgår i helheden.

Prydløg, Allium christophii blomstrer flot lige nu med deres kæmpemæssige, kugleformede blomsterstand, der let måler 25 cm i diameter.

De små hulsten bliver hele tiden fyldt op med vand i det fugtige vejr.

Vores kejsertræ er måske ikke det mest harmoniske træ i væksten, men jeg er glad for dens store karakterfulde blade.

Jeg har klippet sødskærm ned en gang, og nu er den ved at dominere staudebedet lidt for meget igen.

Det enkle - det smukke.

Det er spændende at gå helt ned i de små detaljer. Når man går tæt på denne sødgræs, må man undres over den skønhed man finder. Fordelingen af disse linjer virker jo ret avanceret, gennemtænkt og harmoniske. Og så er bladene forskellige, der findes vist ikke to blade, som er helt ens. 


Det er ikke så underligt, at allerede de gamle grækere lod sig inspirere af naturen og fandt frem til at benytte sig af `det gyldne snit`, hvor man fandt ind til størrelsesforhold, som gav en fin harmoni i deres arkitektur.


Stregfordelingen minder mig om gammeldags olmerdug, hvor kvinderne på landet sad ved deres væve og skabte brugsting med en fin sans for komposition i stregfordelingen og farven på en flade.
 På  malerskolen lærte vi at trække streger ved hjælp af en stregtrækker (pensel) og lineal. Ud over det tekniske, lød opgaven  samtidig på at skabe noget smukt og harmonisk i forskellige stregtykkelser og farver fordelt på fladen.
Derfor er jeg så fascineret af at finde disse smukke blade på en græs i haven, der i den grad viser smukke eksempler på stregfordeling.

Vi har igen haft en dejlig weekend med mange gæster i vores åben have. Gæsterne bevæger sig rundt i haven, småsnakkende og kigger sig omkring og nyder tilsyneladende det de ser. Vi får i hvert tilfælde megen ros for haven. Mange påstår at de får inspiration og ideer med sig herfra. Der bliver snakket planter og plantesammensætninger og stillet mange spørgsmål. Unge og gamle kom hertil fra mange forskellige steder i landet, og vejret var perfekt til havebesøg.

                                 Den hvide lupin udstråler noget enkelt og smukt.

Pæonen `Sarah Bernhardt` kan vel ikke kaldes enkel, men udstråler noget uendelig smukt.

                             De små runde i den firkantede krukke er Heber.

                                 Haveinteressen kan ikke indpodes for tidligt.

Rødkålsplanter til pryd og nytte.

Det lille `vindue` bliver mere og mere spidsbuet.

Der er også gået gotik i skulpturen.