Igen handler det om min fascination af bløde planter kombineret med hårde sten - og i det hele taget om de små tings betydning. Her er en nyerhvervet dværgfyr, straks jeg så den, havde jeg i tankerne placeret den på denne plads herhjemme i haven.
Det er vel ikke så underligt, at havens gæster undres over at dette gamle stykke skibstømmer, som jeg har fandt ved stranden for mange år siden, pludselig begyndte at skyde med grene og kviste.
Nej, der er naturligvis en forklaring på underet. I det gamle egetømmer var en trænagle faldet ud, hvorved der var opstået et hul helt igennem. I sin tid hjalp jeg så en gren gennem hullet, og grenen fylder i dag hullet helt ud.
Det lille ´træ`, der vokser gennem hullet, er en klatrehortensia, som jo ikke behøver at have noget at klatre på, men vokser så horisontalt, og bliver i øvrigt meget dekorativ.
I Aarhus fandt vi denne lille jernurne, som vi nu går og flytter rundt på, for at finde den rigtige plads til den.
En anden nyerhvervelse er denne gamle vask, som vi fandt i Lemvig. Den kan virke lidt rå med sit snavs og rust, hvilket gjorde, at vi faldt for den, og straks kunne se, hvor den kunne hænge. Nu skal vi til at eksperimentere med beplantningen af den.
Det var hos Karsten Andersen i hvis spændende butik `Bolig og blomster`, der er en blanding af blomster og gamle ting, at vi fandt vasken. Butikken er beliggende nederst i Lemvigs gågade ved havnen.
Vi nåede i øvrigt en masse sidste weekend. Det begyndte med at vi fik en invitation til en fernisering på Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter i Struer, hvor Claus Ørsted viste sin samling af tre afdøde Randerskunstnere, Sven Dalsgaard, Per Neble og J.V. Martin. Især Sven Dalsgaard har jeg været betaget af siden min tidligste ungdom. Han var virkelig avantgarde i midten af 1950`erne.
Da der næste dag, lørdag, var plantemarked samme sted, valgte vi at tage en overnatning deroppe.
Søndag var vi til plantemarkedet på Hald Hovedgård og på hjemvejen nåede vi plantemarkedet i Silkeborg. Vi fik købt en del til erstatning for ting, der er gået til i vinterens løb.
Vi har gået og fundet små `haveskulpturer`, der nu er samlet i en gruppe. I løbet af foråret vil jernstængerne, der bærer dem, delvis blive dækket af bronzeblad og storbladede Hosta.
Forskellige steder i haven har vi ret store plamager af anemoner, der kom ind i haven, da vi for mange år siden hentede bladmuld i skoven til vore Rhododendron.
Der er ved at komme liv i beplantningen af den gamle træstub.
I de gamle zinkbaljer er livet også ved at vende tilbage.
I det lille kighul i Thujahækken leger Inger med en opstilling, der kan virke helt katolsk.
Rhododendron x praecox er vores tidligst blomstrende, og lige efter kommer der pludselig mange andre.
Efter et par dage med sol og varme er vi tilbage ved noget køligere vejr, men vigtigt er det med den hårdt tiltrængte regn, der er fulgt med. Den er af betydning for hele haven, men i særdeleshed for den nyplantede takshæk omkring staudebedet, der var barrodsplanter, og skal derfor vandes jævnligt hen over sommeren, for at komme godt i gang.
Også lavendelhækken, Lavendula augustifolia `Hidcote` omkring gruppen af Bonica-roserne er fornyet. Den gamle var efterhånden blevet for træet.
Spejlet er kommet op i løvhytten, hvilket giver lidt liv fra lysreflekserne.
Vi har anskaffet et nyt lille træ ved husgavlen - en Acer platnoides `Crimson Sentry`. Nu går vi og følger dens udspring og er spændte på at se de mørke, rødbrune blade til husets mokkabrune sten.
Til de små tings betydning hører også dette helt nye nedløbsrør. Det gamle har afstedkommet flere forandringer i haven her i foråret. Jeg mener, at selv små hændelser ikke altid bør tilskrives tilfældigheder.
Historien er som følger: I efteråret rensede jeg som vanlig tagrenden for nedfaldne blade fra vores store træer. Efterfølgende er der åbenbart kommet flere blade, der satte sig som en prop i nedløbsrøret, som igen hen på vinteren resulterede i en frostsprængning af dette. For fjorten dage siden kom blikkenslageren og satte et nyt op. Han klippede en masse lange vedbendsranker over, for at kunne komme til, hvilket resulterede i at store arealer blev helt bare, da jeg begyndte at rydde op. Vi stod således med det der i murersproget hedder `blank mur`, dels på læmuren og helt om på gavlen, og dette uvante syn satte fantasien i gang - hvilke muligheder indebar det ikke? Situationen afstedkom det med udstillingen med kasser og ting og sager på bænken, og til den anden side af læmuren fandt vi vasken til beplantning, og sidst, men ikke mindst den lille nye Acer, som måske med tiden kan sløre nogle af de grimme spor af sugerødder fra vedbendsrankerne på gavlen.
Forleden fandt jeg i vore gemmer denne lille vindharpe. Den har tidligere år været fremme. Måske var vi blevet trætte af dens bimlen og bamlen når vinden bevæger den. Lige nu har den `nyhedens interesse`, hvor den hænger, og med sine spinkle toner spiller foråret ind.
