Jeg sværmer i denne tid omkring mine sommerbilleder af haven. De gør mig godt, her i det mørke og fugtige decembervejr. Sommeren er jo den tid, hvor haven viser sig fra sin smukkeste side, og netop nu giver billederne mig et fornyet håb - et slags budskab om, at sommeren vil vende tilbage, og at sommerhaven igen vil folde sig ud i al sin vælde og frodighed.
Et eller andet sted har jeg behov for disse daglige ture mellem grønne vækster.
I forhaven har vi valgt at anvende en mere markant struktur i form af kvadratiske bede, der bryder med de ret frivoksende, organiske forløb.
Græssernes lette tekstur slører delvis billedet og medvirker til at skabe variation og en slags `atmosfære`.
Havens frodighed er noget væsentligt. Gennem alle de grønne vækster snor stien sig frem til den lille løvhytte af vedbend, hvor spejlet i sin vinduesramme reflekterer lyset, og skaber illusionen af et kig ind i nabohaven.
Haven kan rumme materialer som sten, trærødder, krukker og andet, der kompletterer plantesammenstillingerne, som jo trods alt er hovedsagen.
Jeg tror, at det vigtigste ved haven er at den indeholder de små steder, hvor man kan sætte sig og finde ro, slippe tankerne fri og opnå harmoni i sindet.
Blomsterne på akelejefrøstjerne kan virke som fjerne stjernetåger.