Alt har sin tid.

Den grønne firkant blev påbegyndt for 24 år siden. Forhistorien er den, at jeg dengang havde lavet en masse stiklinger af buksbom, der var kommet rod på - og hvad så? Jo, jeg havde blandt andet planer om at lave en stor firkant , der skulle klippes i form, så man havde en stor rolig og grøn form midt i haven. Derudover havde jeg planer om at lave hække, der kunne have den funktion, at dele haven op i mindre enheder. Andre af disse buksbom blev efterhånden stammet op og klippet som kugler.

Og jeg klippede og formede gennem disse 24 år og jeg nød at holde disse mange komponenter i form.

 

Sidste efterår erfarede vi, at svampeangrebet, som hærger vores  buksbom, også var nået frem til firkanten.

Netop i disse dage har jeg taget konsekvensen af det, og gravet dem  op. Det var med blødende hjerte, jeg gjorde det, men alt har sin tid.

Det kan lyde helt bibelsk, hvor Prædkerens bog taler om, at alt i tilværelsen har sin tid:

Tid til at fødes og tid til at dø,

tid til at plante og tid til at høste,

tid til at dræbe og tid til at helbrede,

tid til at nedbryde og tid til at opbygge,

tid til at græde og tid til at le. ---

Når først buksbom får sådanne plamager af visne grene er der ikke noget at betænke sig på - væk med dem.

Det gav sved på panden at grave de mange buske op. Arealet var dækket af 4 x 4 = 16 store buksbom, der var groet godt til gennem årene.

Og sådan ser arealet ud lige nu, hvor vi venter på 16 stk. taks, som vi har bestilt hos Planteshoppen, og som kommer med fragtmanden. Kassen som i sin tid blev udført i saltimprægnerede brædder, er helt intakt, trods det, at træet gennem alle disse år har været i direkte kontakt med jord.

Og taksplanterne kom så i dag fredag, og er nu plantet på stedet. Der vil gå nogle år, før vi igen har en fast og sammenhængende firkant med skarpe hjørner og kanter.

Efter de nu er klippet i toppen, så de er nogenlunde lige høje, og  har fået et godt lag kompost, og er vandet godt igennem, er det blot et spørgsmål om at vente på at planterne skyder, så der igen er behov for en indsats med saksen.

Efter firkanten igen er til vejebragt, har vi allerede i dag bestilt et nyt hold taks, som skal anvendes til nyetablering af en af buksbomhækkene, som også er hårdt angrebet af svamp.

I disse dage spreder jeg komposten ud over havens bede. Det er vel ikke det sjoveste arbejde, jeg kan komme i tanker om. Men det er nyttigt og guld værd for havens frodighed. Komposten er kun halv formuldet, hvilket giver regnormene noget at arbejde med, og dermed får vi en levende og frugtbar muld. Det ser nok lidt rodet ud, lige når det er spredt, men ret hurtig kommer stauderne og alle de andre urteagtige planter, og dækker det hele.

Jeg lægger ca. fem cm.  ud over bedene, der når det er omsat, vel fylder to cm. i højden. Det er tydeligt at det år efter år har betydet, at bedene er vokset i højden, så de yderligere er blevet de ´hævede bede`, som vi planlagde fra begyndelsen.

De småbladede Heber som vi havde plantet i kasse sidste forår, er gået til i vinterens løb. I stedet har vi valgt husfred. Den lille potteplante er rimelig hårdfør, og jeg forventer, at den beholder de kuplede former samtidig med, at de vokser sammen i bunden.

Hos Rema 1000 finder man i øjeblikket sådanne små dværgrhododendron til 20 kr. pr. stk.. Det er utroligt billigt, man fatter ikke, at de kan produceres til den pris.

Omplantet i små skåle vil vi glæde os over deres blomstring, for senere at plante dem ud i stenbedene

Her er en bjergfyr, der var blevet for stor i et bed. Jeg har undervejs forsøgt at afhjælpe problemet ved at stamme den op og fjerne nålene et godt stykke ud af grenene, hvilket også fik den til at virke lettere. Men forleden måtte jeg erkende, at den var for stor det pågældende sted.

Til erstatning for fyrren fandt jeg denne Himalaya ceder, Cedrus deo, `Feeling Blue`, der er et elegant og yndefuldt lille træ, som mere vokser i bredden. Den brune stamme til venstre er et tibetansk kirsebær, Prunus serrula.

Denne enebær, Juniperus procumbens kunne klares ved opstamning,

hvilket gjorde den mere let og der blev bedre plads til den storrodede Geranium, som plejer at brede sig under den.

Denne rhododendron, Yakushimanum `Edelweiss` er nyplantet. Den skiftes regelmæssigt ud - ca. hver 8. år, når den er blevet for stor til dens plads i stenbedet.

Derfor har vi dem i vekslende størrelse forskellige steder i haven.

De er lyserøde når de springer ud, hvorefter blomsterne er ren hvide.

Inger klipper den visne timian, så den kan skyde på ny.

Når det bli`r sommer.

Når det bli´r sommer, vil jeg sidde på en bænk, der hvor planterne breder sig ind over stien.

 Undertiden hører man bemærkningen:  "Hver dag bør leves så intenst, som var det den sidste", hvilket jeg godt kan bifalde. Og det samme kan vel siges om sommeren. Når det bliver sommer, vil jeg i hvert fald huske, hvor lang og kold vinteren var i år. Og så vil jeg suge al den kraft og energi ud af den, som jeg kan - nyde dens lys og varme, dens farver og dufte og alle de sommerlige lyde i fulde drag, og glæde mig over at være til.

Jeg vil søge de ultimative værdier af det gode liv, sidde på bænken og lade mig gennemvarme af solen og huske, hvor råkold en vinter vi har forladt. Solvarmen og lyset bærer i sig kimen til liv og energi for vi mennesker og vores haver, og åbner samtidig op for ideer, kreativitet og alle de forhåbninger, vi har bygget op vinteren igennem.

Jeg vil glæde mig over så enkle ting som græssernes bevægelse i vinden, kontrasterne i bladenes indbyrdes størrelsesforhold, og lysets betoning af form og farve og erkende de små tings værdi.

Jeg vil også glæde mig over at gå langs stranden og opleve den barnlige glæde over at finde hulsten, der kan nedfældes i havens stier og hvor regnvandet kan samle sig til glæde for fugle og insekter.

Jeg vil finde tid og ro til at glæde mig over havens poesi og naturens små kunstværker.

Ved Djurslands kyst kan man finde flintesten med hul helt igennem, så der er dræn, og dermed bruge dem som plantested.

Ved vandringen gennem haven kan man vælge den ene eller den anden sti, og tager man sig tid, når man igennem det hele, og ved at tage flere omgange når man også at se alle detaljer.

Vi har haft rigtig megen glæde ved at finde trærødder i skoven, og ved at placere dem rundt i haven, hvor de med deres organiske look glider naturligt ind i havens helhed.

Dette til skræk og advarsel for solsorten, så den kan se, hvor galt det kan gå. Vi er glade for dens sang, men den kan være en stor skadevolder i nyplantede bede.

De små roser blev i efteråret flyttet til et mere beskyttet sted, og har  på den måde overlevet vinteren, hvorefter de nu er klar til at vende tilbage deres jernurner.

De lette græsser kan give bedene en hvis ynde, og der findes et stort udvalg, der er værd at vælge imellem

Rosens navn er schneewalzer.

Lyserøde roser i en bund af rød salat er måske lidt utraditionelt, men går jo meget godt rent farvemæssigt. 

En grøn frodighed som denne holder jeg rigtig meget af. Planterne danner en god helhed, hvor de klippede strukturer, synes jeg, danner en god kontrast til det fritvoksende.