Plante ved plante - klippede og frit voksende - danner et sammenhæng, et hele, som udgør en have, der er et slags helle, et fristed, hvor man finder ro. En have kan være modsætningen til det hastige, pulserende liv uden for hækken. I haven hersker der en egen rytme - en stilhed og langsomhed, som indbyder til refleksion og fordybelse.
Planterne har forskelligt væsen og udtryk. Nogle er strittende og åbne, andre runde og lukkede. Nogle planter er høje, andre lave, og alle disse forskellige karakterer gør, at de spiller fint sammen og kan udgøre spændende, kontrastfulde og harmoniske sammensætninger.
De slyngende stier fører rundt til havens rum, der gennem deres forskellige karakterer påvirker sindet, og gør det let og glad
Granitstenene er et vigtigt materiale, der medvirker til at give haven naturlighed - sten og planter klæ´r hinanden.
Havens lys er et helt kapitel for sig, lyset lader poesien opstå.
Vinbjergsneglen lever godt op til havens langsomhed.
Skumblomst, Tiarella er en lille undseelig plante, der hører naturligt hjemme i skovbundsbedet, hvor de hvide blomster lyser lidt op.
Vi bruger mange bunddækkende planter, så vi undgår at se på bar jord.
En pilebladet pære er løftet højt op på sin stamme, fordi den er noget særligt med sit kølige grågrønne løv. Det er ikke for ingenting at den kaldes for `Nordens Oliventræ`.
Igen en kombination af sten og planter. Den hvide rose, der kravler op i træet hedder `Lykkefund`.
Cotoneaster-kugler lige før formen skal strammes op.
Salaten trives fint under roserne.
Rosen Raubritter blomstrer flittigt år efter år.
Den gulgrønne ahorn er Acer shirasawanum `Aureum`.
