lørdag den 30. april 2011

Kom, maj, du søde milde!


Optakten til maj måned har været mild og solfyldt, hvilket har sat skub i det hele derude i haven. Men der er åbenbart ting, der ikke har klaret den hårde vinter. Vores bornholmske figentræ som vi købte på torvet i Svaneke for en del år siden, har ikke klaret sig. En spiralformet buksbom, som jeg ellers har gået og hygget mig med gennem en del år, når den skulle klippes, klarede sig heller ikke.

Der er flere ting, som jeg har gået og kigget lidt ængstelig til, om der skulle være tegn på liv, om det snart ville vågner op til dåd. Indtil forleden, hvor det slog mig, at det jo er tosset at bruge foråret til  bekymring, i stedet for at fokusere på alt det, der har overlevet og som nu dag for dag svulmer op for til sidst at folde sig ud og giver haven fylde og frodighed.





Bronzeblad, Rodgersia podophylla skyder nu lynhurtigt op, hvorefter bladene bliver større og større for til sidst at lukke helt af til bunden.



Kærmindesøster, Brunnera macrophylla står lige nu med sine blå Forglemmigej lignende blomster. Den har et par "kusiner", som man nok mest har for de dekorative blade.



Den ene er Kærmindesøster, Brunnera macrophylla "Jack Frost", navnet lyder som en fætter, markerer sig lige nu i skovbunden med de sølvagtige blade.



Den anden spændende kærmindesøster er "Looking Glass", som med sin fine bladtegning og ligeledes sølvfarve, adskiller sig fra mange andre skovbundsplanter.



Bregnerne skyder op som små bispestave, hvorefter de ruller sig ud og ranker sig op. Netop bregner som strudsvinge, almindelig fjerbregne og kongebregne bidrager til skovbundens frodighed.



Den hvide lærkespore, Corydalis ouhroleuca markerer sig også fint i skovbundens udkant.



Buksbomkuglerne er ved at komme med nyvækst - snart vil de stå og se uldne ud. I slutningen af maj måned plejer jeg at klippe dem første gang og anden gang klipning i slutningen af august.



Hundetand, Erythronium begynder ar blomstre i løbet af april og holder også af en skovbundsagtig muldet jord og gerne i halvskygge.



Jeg valgte for mange år siden at opstamme vores stjernemagnolia, Magnolia stellata, så der kunne blive plads til forskellige rhododendron neden under.


 

Skulpturen her er udført i lærketræ hidhørende fra et træ, som jeg fældede i midten af 1960-erne. En pige gjorde mig mange år senere opmærksom på, at det er en erotisk skulptur - hvilket jeg i al min uskyldighed ikke havde skænket en tanke... nu kan jeg næsten ikke se andet.



Vi er ved at eksperimentere med en ny udformning af urtehaven. De små opstammede buksbomkugler er nye og de nyplantede, grågrønne planter i bunden er cypresurt og så må vi se, hvordan det videre vil udvikle sig.



Jorden er ved at være tør. Regnmåleren står klar blandt løjtnanthjerter til at fortælle om alle de natlige regnmængder, vi forhåbentlig snart får.



Den japanske ahorn, Acer palmatum er nu sprunget ud og spiller farvemæssigt meget godt - sådan tone i tone - op til den rustne jernurne, der inden så længe skal rumme en rød rose.



Blåaks, Sesleria står lige nu og blomstrer med sine små duske. Den er god i forgrunden af stenbedet, hvor den bløder billedet lidt op.



Den røde Rhododendron er "Scarlet Vonder", en af de bedste af de røde hybrider.



Bærmispel, Amelanchier er et smukt lille træ, der lige nu står med sine hvide blomster. senere får den purpur farvede bær.



Den gule ranunkel, Ranunkulus ficaria står lige nu og lyser op mellem sten i halvskygge.



Det lille fyrretræ i sin skål er ved at sætte nye "lys", der nok bliver nevet lidt i begyndelsen af juni måned, så væksten modereres.



Og den lille koreagran, Abies koreana "Aurea" står i sit stenbed og sætter nye knopper, så den kan vokse sig lidt større.



En nyklippet fyr, som derved er blevet lidt mere åben og luftig.



Den gule forårsvortemælk, Euphorbia polycroma, bliver ikke til så meget, men dukker trofast op med sin forårshilsen år efter år.



Vi skal nok til at have stierne fejet.



Netop nu går vi rundt og oplever, hvordan tingene hele tiden udvikler sig.



- og oplever også de skiftende belysninger hen over dagen.









Havemøblerne er stillet frem og ind imellem tager vi os tid til at sætte os i solen og nyde foråret.



Den lille svovlgule Primula har vel også sin berettigelse - egentlig findes der, ifølge min uddannelse som maler, ingen grimme farver, men forkert anvendte farver


.
Vi løb i dag over nogle opstammede roser som vi købte dels til urtehavn og dels til krukker. De var drevet frem i blomst, så de var ikke til at stå for. Man kan vel sige, at det er at tage glæderne på forskud at købe roser i blomst den 30. april og hvorfor skulle man ikke det? Det er vel kun sorgerne, man ikke skal tage på forskud.



Kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia  blomstrer lige nu. Om kort tid får den store, nye og lysegrønne blade, der er grønne helt frem til næste forår.



Inger laver planter, som hun samler omme i et hjørne af haven.



Planterne sælger hun ved vores åben have arrangement. For mange haveinteresserede er det en del af oplevelsen ved at være ude og se haver - at blive inspireret, få ideer og købe lidt nye planter med hjem.

6 kommentarer:

  1. Kære Jørn
    Det er også sådan, jeg ser på det; man skal ikke tage sorgerne på forskud, men gerne glæderne!!
    Du har ret i, at vi skal glæde os nu - foråret er en skøn tid, hvor alt er frisk og sprødt.
    Jeg glæder mig for eksempel til at besøge jeres have - og jeg glæder mig over, at Inger laver planter, vi kan købe med hjem!
    Hej fra Line

    SvarSlet
  2. Hei
    Veldig flott hage dere har, en stor inspirasjon!
    Her skal det plantes buksbomkuler overalt og formklippes an mas, det er sikkert!
    Hilsen Tone

    SvarSlet
  3. Suuuuk.... hvor er det fint... :o)

    SvarSlet
  4. Hej Jørn.

    Atter en omgang flotte og inspirerende billeder.

    Hilsen Helga

    SvarSlet
  5. Det ser så fint ut, alltihop! Men jag blir jätteorolig när du skriver att ditt Bornholmsfikon inte har klarat sig, jag undrar hur det är med vårt! Inga livstecken än men även förra året kom det igång väldigt sent så jag hoppas det är likadant i år, hoppas, hoppas!
    Hälsningar
    Katarina

    SvarSlet
  6. Tak for endnu en hyggelig virtuel havevandring. Det er så smukt og stemningsfyldt i din have. Og så endda med erotiske skulpturer - fnis, jeg skulle da kigge godt efter for at se det, men så hang synet altså også ved!

    SvarSlet