lørdag den 23. juli 2011

Byger der går og kommer -


det er den danske sommer. 
Vi er et smut hjemme fra sommerhuset for at gå lidt i haven og kigge til det hele. Og der er ikke langt mellem bygerne, men sikke en frodighed man møder. Vi har i øjeblikket et enkelt sted med lidt bar jord  og jeg skal love for at ukrudtet har kronede dage der. Så vi er rigtig glade for alle de mange bede, hvor bunden er lukket af med bunddækkeplanter.



Den lille rose Tommelise var længe om at komme i gang, men nu klarer den sig fint. En overgang troede vi, at den hårde vinter havde taget livet af den.



I det sene forår fællede jeg vores bornholmske figentræ. Det var tilsyneladende helt uden liv. Når jeg brækkede i grenene knækkede de og var helt uden saft. Heldigvis var jeg for doven til at grave rødderne op, for se nu her! Nu vælter det op med nye skud fra roden. Vi blev så glade, da vi opdagede det, for magen til livskraft, optimisme og trofasthed skal man da lede længe efter.



Vi har flere selvsåede planter i haven. En af dem er Korsvortemælk, Euphorbia lathyris, der lige nu står i sit helt grønne udtryk med de særprægede, spidse blade og runde bær. Den er toårig og bliver 40-50 cm..



Den blå Skærmlilje, Agapanthus står lige nu og knejser



- langt mere ydmyg er den lille blågræs mellem sine sten.



En anden lille sag med græsagtig udseende, der kigger frem mellem sten er Opiopogon, planiscapus "Nigrescens".



Den hvidlige pil, Salix integra "Hakuro Nishiki" står og lyser lidt op i den regntunge have. Den lille rose er Easy Cover og den stedsegrønne nederst er en Kryptomerie "Spiralis".



Da Inger fik roserne pudset af så haven helt fin ud igen.



Vandkanden fører en tilbagetrukken tilværelse i disse dage.



Inde mellem træerne lyser liljerne lidt op.



Cotonaster-kuglerne fik en klipning.



De formklippede i forhaven kan vente lidt endnu.



På grund af fliser og de stenbelagte stier kan vi altid komme tørskoet gennem haven.



For år tilbage blev de klippede buksbomkugler skjult mellem stauder og græsser på denne tid af sommeren. Nu gør de sig gældende året rundt, men er særlig markante i vinterhalvåret. 



Stole står spredte forskellige steder, hvor det kan være rart at sætte sig, men i disse dage kan de ikke mere end lige nå at tørre, før den næste byge sætter ind.



Vi har en svaghed for kander, placeret rundt i bedene mellem de mindre planter. I disse dage står de og samler vand helt op til kanten, ressourcer til - forhåbentlig snart - tørre solskinsdage.



Jeg har vist nævnt det før, jeg har en svaghed for sten, hvor planter hænger ned over og bløder det hele op



- og det tema kan jo varieres  i en uendelighed.



Den hvide Hortensia, Hydrangea arborencens "Annabella" lyser dejligt op på mørke regnvåde dage



- det samme opleves med vores Acer shirasawanum "Aureum".



Jeg ved godt, at jeg har besunget det fine fotolys i gråvejr højt, men for mange grå dage i træk kan godt fremkalde en hvis melankoli 



- derfor vil selv det mindste solstrejf efter en række gråvejrsdage lette på humøret.



Vores stuebirk befinder sig godt på sit sommerophold i haven.



Et kig fra terrassen ud over varierede grønne planter.



Vores køkkenvindue er indrammet af  Benved, Euonymus fortunie "Emerald Gaiety", der jævnligt klippes.



Det er vigtigt at have siddepladser forskellige steder i haven.



Den grønne bænk  under tagudhænget.



Og lige her er frodigheden nærmest anmassende.


Venlig hilsen fra os


5 kommentarer:

  1. Endnu en dejlig tur gennem haven ;-)
    Markstensstierne og alle de grønne kugler gør din have rigtig hyggelig.
    Mit ukrudt eksploderer også, men til gengæld bruger vi ikke tid på at vande for tiden. lidt varme ville nu ikke være af vejen.

    SvarSlet
  2. Dejlige billeder og en masse skønne planter. Godt figentræet overlevede.
    Tak for kigget :-)

    SvarSlet
  3. Vilken härlig livskraft det var i ert fikon, fantastiskt! Ibland lönar det sig att inte vara för noggran i bortrensandet.

    Här har ogräset också exploderat på de bara ställena medan vi bland annat var i Köpenhamn på semester. Det regnar alldeles för ofta....

    Hälsningar
    Åsa

    SvarSlet
  4. En skøn have i al slags vejr, jeg beundrer den grønne frodighed.

    SvarSlet
  5. Vilken underbar trädgård du har. Tack för visningen!
    Jag vill gärna läsa och se mer så jag blir gärna en av dina följare.

    Hälsar Åsa

    SvarSlet