fredag den 9. november 2012

November hængt til tørre.


November lukker sommerhaven ned - endnu er det muligt på sine daglige ture rundt at opleve den stille poesi som haven stadig rummer, her før sneen kommer og lægger sit beskyttende lag over herlighederne.

Et klogt havemenneske har engang sagt: "Vil du være lykkelig i din have, må du have forsonet dig med tanken om alt levendes uundgåelige og bestandige forandring - også at det visner og dør.

Heldigvis findes alle de stedsegrønne til at stå imod vinteren med, fuglene kan bruge dem til at finde læ i og nogle af dem er klippede som strukturer, der kan være med til at gøre haven spændende for menneskene at se på i vinterhalvåret.



































Flintesten med hul helt igennem er velegnede til at plante i.





Også en stump af en frønnet bjælke kan anvendes. Her er det en lille røn, der har fundet sig til rette.




                        Endnu en udgave af en bjælkestump. 





Egentlig er det vel kun fantasien, der sætter grænser. Det vigtigste er, at det materialemæssigt falder naturligt ind i havens helhed.









Trærødder og stubbe er selvskrevet til formålet.








































Den lave efterårssol finder pletvis ind i haven og skaber lidt liv og stemning.
















































Den gamle kloakrist der i sin tid fik et tryk`seksten ved en tilfældighed, og derved blev til en haveskulptur, står nu og ruster og bliver smukkere og smukkere som årene går. Det var vel Robert Jacobsen der lærte os, at se skønheden i rusten jern, og i det hele taget skønheden, der kan ligge i forfaldet, som vi oplever det i haven lige nu.






    Den klippede sydbøg er ved at antage sit vinterlook.




Hængelærken træder smukt frem på den mørke baggrund.  Det er i det hele taget mørket, der langsomt er ved at indtage haven.



Parasolblad er skønhed i forfald eller er det forfald i skønhed?
















Også ærtetræet fremtræder med sit skulpturelle vinterskelet.























Paradisæblerne er modne og smukke, snart ligger de (delte) i et glas overhældt med vodka, for at blive til en velsmagende dram, der kan nydes og lune i den mørke vintertid.











6 kommentarer:

  1. Vores haver bliver aldrig kedelige med alt det skønne stedsegrønne, vi har i dem. Det ser godt ud enten det nu er skønhed i forfald eller omvendt.
    Billede nr. 32 er af et fyrretræ, har du noget navn på det? Jeg tror jeg har et magen til, der er lidt hvidt i nålene, ser det ud til, det er der nemlig på mit. For øvrigt har jeg fundet lidt hulsten ved stranden i sidste uge.
    Kh og skål i paradisæbledram :)
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja, vi må love for de stedsegrønne her i vinterhalvåret. Den pågældende fyr er en Pinus sylvestris`Watereri`den er en nyanskaffelse fra i foråret. Tillykke med dine hulsten. Jeg har smagt på paradisæbledrammen, den har en fin smag og bliver endnu bedre ved at blive lagret lidt.
      Kh Jørn

      Slet
  2. Hej Jørn,
    Har du set min mail og beskeden på din telefonsvarer?
    Hilsen
    Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Jeg har ikke fået nogen mail fra dig, men der lå en besked fra dig på telefonsvareren. Jeg var inde på din blog, men fandt ikke ud af, hvad det handlede om. Af forskellige grunde fik jeg ikke gjort mere ved det, men er nu ved at sprænges af nysgerrighed!
      Kh Jørn

      Slet
  3. Tak for inspirationen! Det var lige, hvad jeg manglede her hvor jeg går og pønser på at gøre min have lidt mere vinter attraktiv. Selv om jeg godt kan leve med forfaldet - det hører med - så gør det ikke noget med lidt at kigge på imens :-)

    God weekend
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Velbekomme. Ja, det er jo lidt individuelt, hvor meget eller hvor lidt man vælger at rydde op i efteråret for noget er jo desideret rod, og andet er mere poetisk forfald, der gør haven attraktiv at vandre rundt i.
      God weekend
      Jørn

      Slet