Blandt grønne vækster

Lige nu ser vinterhaven lidt trist ud  med visne græsser og stauder, som sneen har været inde over og trykket ned, hvilket kan få det hele til at se rodet og uordentlig ud. Derfor er det fristende at tage tryllestaven og trylle sommeren frem, hvor haven har sin force.

Her blandt havens grønne vækster føler jeg mig godt tilpas.

Jeg længes efter sommer, hvor jeg vil gå på stierne og hive lidt ukrudt op hid og did - klippe i planterne her og der og tage mig rigtig god tid, og bare nyde essensen af det gode liv.

En gammel talemåde siger: `man skal yde før man kan nyde`. Jeg mener faktisk, at man undertiden kan gøre begge ting samtidig.

Når frodigheden fylder haven ud er målet nået. Jeg lægger stor vægt på havens stil, men vigtigst af alt er fodigheden.      

Her i urtehaven handler det om frodighed og om sanseindtryk. Også i den kommende sommer vil jeg tage mig god tid til at sætte mig midt mellem blomster og krydderurter, og lade det hele komme til mig: Alt det visuelle som form og farve, dufte, føle og smage på urterne, kigge på sommerfuglenes flagren, lytte til fuglenes sang og insekternes summen. Her er også stedet, hvor man sidder og kan reflektere over tilværelsen.

Vinbjergsneglen kan være symbol på havens ro og langsomhed.

Jeg læser i øjeblikket Jens Smærup Sørensen`s roman: Hjertet slår og slår. Med den har jeg heller ingen hast med at blive færdig. Jeg nyder den i små doser - sindigheden, roen og sproget. Smager lidt på nogle af ordene - genlæser visse af sætningerne og beundrer hans sætningskonstruktioner. Det er bare mageløst.

Pelargonien "Dronning Ingrid" udvikler sig til overdådighed hen over sommeren. Selv om vi prøver at begrænse antallet af krukker hver sommer, har vi alligevel en anselig samling at vande, inden vi rigtig har fået set os om.

Jeg har en svaghed for det fænomen, at `spotlyset` rammer ned og fremhæver et parti af haven. Det er jo lysets magi, der tindrer og skaber poesi og stemning.

Jeg vil altid være fascineret af den leg, der handler om at sætte sten og planter sammen i et bed. Jeg synes, at de to ting kompletterer hinanden i en universel harmoni.

Hos os er saksen stadig havens vigtigste redskab, med den kan der skabes rumlige virkninger og grønne skulpturer - samtidig med at haven holdes i ave. Vi har masser af vedbend, der jo er stedsegrøn, og giver stor frodighed både som bunddække, når det dækker plankeværket og kravler op i træer.

Billederne af sommerhaven kan næsten virke som små vitaminpiller, der  giver mod her i den fugtige grå vinter. Man kan tydelig mærke, at vi lige nu trænger til at se farver.

Under havens opbygning brugte vi mange granitsten, der blandt andet brugtes til at kante de mange hævede bede med.

Vi anvendte også trykimprægnerede brædder til kantning af bede.

De har holdt i 25 år i direkte kontakt med jord og er egentlig blevet smukkere og smukkere med årene.

Midt på sommeren er frodigheden total. Det kan føles som en mæthedsfornemmelse, hvor der ikke er plads til mere - alle bede er dækket - ingen bar jord. Impulskøb kan virkelig skabe problemer.

Billedet her er taget under vores askbladede løn, der gennem årene er blevet stor og virker som en parasol på dage, hvor vi søger skygge. Træet filtrerer lyset på en smuk og behagelig måde.