De indre hække.

Også de indre buksbomhække er inficeret med svampeangreb. De blev plantet for 24 år siden, da jeg havde fået rod på en masse stiklinger af Buxus rotundifolia, altså den storbladede buksbom, der var den eneste art, vi havde på det tidspunkt. Det er således mange år, jeg har gået og klippet dem, og vi har været glade for dem. Dels  bibringer de haven noget struktur og samtidig var de en god støtte for de stauder, der var plantet inden for hækken.

Så i går tog jeg fat på at grave hækken op i forhaven. Det kostede om ikke blod, så dog sved og næsten tårer. Nu venter vi blot på at få leveret nogle taksplanter til den nye hæk.

Disse lave hække er gode til at opdele haven i rum, hvorfor vi genetablerer dem i fornyet udgave, idet vi mener, at det er en vigtig del af havens idé.

En af fordelene ved buksbom og taks er, at de er stedsegrønne, og ikke mindst om vinteren bidrager med de grønne strukturer.

På vores haverejser til England, Holland og Italien er vi gennem årerne blevet inspireret af de klassiske haver og lånt elementer derfra, uden dog at forsøge på at kopiere hverken renæssancen eller barokken.

Dette lille indslag i urtehaven er bare noget pjank. Her er  hækken i øvrigt også skiftet ud med taks.

Jeg har lyst til at vise billeder fra nogle af de italienske haver, vi har besøgt og hvor vi har hentet inspiration til den hjemlige have. Her Villa d´Este i Tivoli uden for Rom, som vi har besøgt et par gange.

Her Villa Medici uden for Firenze, som er enestående - tænk om man her fik svampeangre på havens buksbom - det ville være intet mindre end en kulturel katastrofe.

Her er krydderurtehaven fra en af de italienske haver, den er placeret lidt afsides som en selvstændig have, men anlagt med en naturlig, charmerende, uhøjtidelig - og en højst nonchalance måde, det er jo simpelt hen en brugshave. Og her klarer alle krydderurterne vinteren, og udvikler sig år efter år til små buske.

Her en lidt uortodoks måde at anlægge en urtehave på.

Og så er vi tilbage i den hjemlige have, hvor vi har forsøgt at bruge nogle af indtrykkene, men på en lidt friere og mere asymmetrisk placering af de klippede elementer.

Her er de klippede kugler droppet lidt mere `tilfældigt` ned mellem havens stauder.

Den pilebladede pære, Pyrus salicifolia, blomstrede for første gang sidste forår og var et brus af grågrøn og hvid frodighed.

Her et kig til den grønne buksbomfirkant, som nu er erstattet af en af taks.

At taks også kan klippes i firkant med skarpe kanter, har vi et eksempel på i forhaven.

Et ærtetræ forvanlet til `kugletræ`.

Cotoneaster dammeri er en fremragende plante at klippe og forme.