Det myldrer frem af havens bund og snart vil frodigheden være total.
Selv en krukke med persille har sin egen skønhed.
Et blad på en rødkål med lidt regndråber kan rumme en verden af skønhed.
Kærmindesøster, Brunnera kan fremvise stor variation i bladenes mønster.
Hostaérne markerer sig lige nu med de små kræmmerhuslignende skud, og snart vil de dække den bare jord og skabe stor frodighed.
På vandringen rundt ad havens stier når man frem til nye kombinationer af planter. Visse steder er det stramt klippede vækster, der præger billedet, andre steder tillades det lidt mere `vilde`.
Her dominerer de hårde granitsten.
Her i et stille parti kan man finde ro til afslappelse og en reflekterende væren i havens univers - fornemme roen midt i det, som er havens `langsomhed`.
Lige her mellem alt det sansede - det visuelle som form og farve - den rene luft - duftene - lyden af insekterne fra blomst til blomst - her findes det mentale rum, der kan opleves som en lægende faktor i alt det overvældende skabte.
Fennikel med sit lette løv fungerer fint som prydplante sammen med andre stauder. Placeringen er sket tilfældig, hvor frøene har befundet sig i den kompost, der blev spredt ud et forår. Sådan virker tilfældighedernes spil, og havens poetiske sammensætninger kan opstå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar