Planter på rette plads.

Jeg har ofte gået på et plantemarked eller plantecenter og fattet interesse for en spændende og smuk plante, og straks kunnet se for mig, hvor i vores have den skulle placeres. Omvendt er jeg også kommet hjem med planter, som jeg må karakterisere som impulskøb, hvor jeg må spørge mig selv om, hvor jeg egentlig havde tænkt mig at plante dem?

For os handler haven vist først og fremmest om æstetik - egentlig er den jo en kompositionsopgave, hvor det drejer sig om at arrangerer planterne, så de indbyrdes klær`hinanden, og helheden virker harmonisk - på en selvfølgelig måde. Der er naturligvis nogle praktiske hensyn at tage som for eksempel jordbundsforhold og den enkelte plantes lysbehov. En ting som plantemiljø spiller også ind - det kan umiddelbart virke forkert at placere en stærk forædlet rose i selskab med en gruppe fyrrebuske.

Imidlertid flytter jeg dog rundt på både planter og sten, når nye ideer opstår. Det er en del af gamet, at man hele tiden tror, at det kan gøres bedre - eller er det blot et ønske om at skabe fornyelse? Egentlig ville det også være kedeligt at står med en fuld færdig have, hvor der ikke mere skulle ske forandring - tanken er jo heldigvis også en utopi, for planternes vækst vil gøre det nødvendig med en regelmæssig indgriben, og det er jo her at spillet mellem havens kultur og natur begynder.

Det er jo alt sammen en del af den snak vi får med vores gæster, der kommer i haven, ligesom det også dukker op i indholdet af mine haveforedrag - det er dejligt at beskæftige sig med haven - og hvad hjertet er fuld af, løber munden som bekendt over med.

Lysets virkning er en stor del af havens trylleri.

Af haven kan vi lære at skynde os langsomt. Havens langsomhed står i skærende kontrast til det omgivende samfunds hastighed. For at trives skal vi lære at falde til ro, se ind i os selv og erkende, at livet ikke er uendeligt.

Tone i tone.

Rosen Pas de deux er lysegul i sit udspring og bliver derefter hvid. I bunden Ligularia przewalskii, Aks-Brandbæger.