De små ting - og de store.

På dage hvor efterårsvejret gør det mindre attraktivt at gå i haven, kan man lune sig indendøre med sommerens billeder og gøre en slags status over, hvad som lykkedes derude, og hvad der måske skal ændres til næste år.

Det er jo de små ting, der gør det, når man går rundt i haven. Detaljerne åbenbares undervejs, og fanger interessen.

Det er næsten ikke til at afgøre, hvad der er vigtisk for oplevelsen - detaljen eller helheden, for detaljerne bør naturligvis ikke være så markante, at de splitter fornemmelsen af helhed, og på den anden side må helheden ikke opstå gennem en alt for monoton og uinteressant beplantning.

En frøplante af Cotoneaster lucidus kan uventet dukke op i haven.  Her er den plantet i en flad skål sammen med mosbegroede sten og kan pludselig virke helt japansk.

Det store plantemateriale, der findes, gør det muligt at skabe personligt udformede bede. Gennem strukturer af klippede buske og hække kan opnås en spændende kontrast til de mere fritvoksende planter. Enkelte planter kan fremhæves ved at plante dem i krukker. Ved at anvende granitsten i kombination til planterne anes det dybe perspektiv mellem nuet og evigheden - det forgængelige mod det bestandige.

Havens stier fører os rundt til de små opstillinger af sten og andet, der bryder med de grønne vækster.

Storbladede vækster giver en god variation til planter med mindre blade og nåle. Haven kan på den måde opleves som små udsnit, der danner en sluttet komposition, og når øjet flyttes, kan der opstå nye kompositioner, der hænge sammen med de foregående, og haven hænger derved sammen som en helhed.

Den gamle tyrkiske olivenoliekrukke falder med sin frønnede overflade fint ind i havens univers.

Sødskærm også kaldet spansk kørvel er med sine bregnelignende blade både smuk og velduftende.