Havens poesi - poesiens have.

Haven er ud over at være et grønt område også meget andet - den er opbygget gennem strukturer, mange æstetiske overvejelser, ideer,  kreativitet og kan indeholde så udefinerbare fænomener som atmosfære, stemning og poesi.

Jeg har en svaghed for de kontraster, der opstår mellem bløde planter og de hårde sten. Kombinationen taler til skaberglæden, hvor hver en sten og plante har sin betydning i den store sammenhæng.

For mange år siden blev grydeskeer til planteskilte i urtehaven. De er håndmalede og er med årene blevet lidt vejrbidte.

Urtehaven i højbede rummer en blanding af krydderurter og stauder. Beplantningen er sket uden de store overvejelser, men der er tilstræbt en hvis naturlighed. Stedet er fyldt med sanseoplevelser og vi slår os ofte ned herovre, hvor det giver ro og anledning til lidt reflekstioner.

Granitsten indgår i haven i forskellige sammenhænge.

Plantetrug er et godt sted til mindre vækster.

Tone i tone i staudebedet.

Rhododendron yakushimanum er både smuk når den blomstrer, og når den står med sin nyvækst.

En klippet buksbom markerer sig smukt mellem alt det andet grønne.

En madonnafigur fik plads i en niche. 

Lille skål med stor effekt.

Koreagran, Abies koreana `Lemon` stråler med sine 

gulgrøn-farvede nåle.

Ved opstamning af stedsegrønne buske opnås mere lys og luft til de alpine planter i bunden.

Et kig ind bedet med lave stauder.

Den kølig-grønne Hosta `June` skiller sig ud som noget særligt.

En spiralklippet buksbom er et godt fokuspunkt.

Krukkeplanter placeret hist og her langs havens stier, har en god effekt.

Opstamning af en buksbom, der slutter med en kugle øverst.

De opstammede buksbom kan anvendes i mange sammenhænge.

Vandspejlet i de små hulsten, der er fundet ved stranden, skaber liv i de stenbelagte stier.

Sensommer-plantning.

I stentrug kan der opbygges små landskaber - som en have i haven.

Der findes en mængde stedsegrønne planter, som har en særværdi i vinterhalvåret.

Stierne snor sig gennem haven og fører frem til mange plantekombinationer.

Græsser løftet op i høje krukker har en særlig effekt.

Små keramikkander har en materialevirkning, der klær`sten og planter.

Vi har en svaghed for gamle olivenoliekander som vi har fundet rundt i middelhavslandene. I forrige uge fandt vi en ny til samlingen på et loppemarked i Madrid.

Ved stranden fandt vi dette naturens eget kunstværk.

En klippet form af myrdebladet gedblad fremhæves mellem de mange sten. 

Opstilling på terrassen. 

Græsser giver lethed til bedene.

Forskelligt klippede strukturer giver haven karakter.

Fra terrassen vandrer man ud i den grønne have.

I den lille have bør man have planter i mange etager.

Hist og her har vi langs stierne placeret beplantede granittrug for variationens skyld.

Sådanne trug virker også godt i grupper.

Blandede blomsterbede minder om natur.

Bladene på rødkålsplanter harmonerer fint med blå Viola cornuta-hybrid.

Naturen har formet mange skulpturelle sten.

Små fuglebade bryder i stenbedene.

Et gammelt stykke malerværktøj til rivning af farver, en såkaldt `løber´, er endt som haveskulptur.

Snefrytlen, Luzula nivea med de hvide duske, lyser op i bedets udkant, og anes også længere inde.

De klippede strukturer er en god kontrast til de fritvoksende planter.

Ved indgangen til haven mødes man af en klippet Thuja og en søjleformet taks.

Modlyset fremhæver stenstiens struktur.

Jernstativet er vist tænkt som støtte for stauder, men kombinationen med en krukke virker da også overbevisende. Og den gulgrønne Origanum vulgare `Aureum` stortrives ved at blive hævet lidt op.

En Rhododendron catawbiense opstammet til et lille træ.

Igen et eksempel på, hvordan opstamning giver mulighed for beplantning i bunden - her den lille cypres `Teddy`, der er klippet lidt i form.

Omgivelserne på denne strækning af stien er næsten uforanderlig sommer som vinter.

Der findes efterhånden mange fine krukker støbt i beton.

Et kighul i Thujahækken.