I fantasiens og drømmenes vold.

Når jeg kigger ind mellem de flere tusinde havefotos, som jeg har liggende her på computeren, er det som at begive sig ud på en haverejse på må og få uden et egentlig mål. For hvor føres man hen? Turen bliver til ved at billede føjes til billede fra forskellige år og forskellige årstider - al logisk sammenhæng ophæves - det eneste samlende er, at billederne er fra den samme have, de samme stier og de samme bede som jeg har kredset om på min blog gennem mange år, og som nu indbyder til en fantasitur på tværs af tid og rum.

Havebilleder afspejler drømme, der vel næres af sindet og hænger sammen med de følelser og fornemmelser som påvirker fantasien og kreativiteten hos det skabende menneske.

På turen rundt er man i sansernes vold - alt det visuelle trænger sig på - det skønhedsmæssige som farve, form, harmoni og hvad man kan kalde for de æstetiske værdier, er noget man umiddelbart må tage stilling til.

Den lille barokhave var skabt i buksbom, men da den blev angrebet af buksbomsygen, er den nu genskabt i taks.

I tåget vejr kan der opstå drømmeagtige stemninger.

Og i modlysbilleder kan der opnås noget meget stemningsmættet.

I vinterhaven træder de klippede strukturer frem med en skulpturel virkning.

Ved stranden har vi gennem årene samlet disse hulsten, hvor regnvandet samler sig til glæde for havens dyreliv.

De mange klippede strukturer er noget af det, der kendetegner vores have. Og det er da også disse vækster jeg fortæller om i mine  mange fordrag, som jeg i 2016 skal holde i forskellige af landets havekredse.

Vi har helt bevidst anlagt haven således, at den ikke kan overskues fra ét sted, men at man må bevæge sig rundt for at opleve dens mange detaljer.