Blandt grønne vækster

Lige nu ser vinterhaven lidt trist ud  med visne græsser og stauder, som sneen har været inde over og trykket ned, hvilket kan få det hele til at se rodet og uordentlig ud. Derfor er det fristende at tage tryllestaven og trylle sommeren frem, hvor haven har sin force.

Her blandt havens grønne vækster føler jeg mig godt tilpas.

Jeg længes efter sommer, hvor jeg vil gå på stierne og hive lidt ukrudt op hid og did - klippe i planterne her og der og tage mig rigtig god tid, og bare nyde essensen af det gode liv.

En gammel talemåde siger: `man skal yde før man kan nyde`. Jeg mener faktisk, at man undertiden kan gøre begge ting samtidig.

Når frodigheden fylder haven ud er målet nået. Jeg lægger stor vægt på havens stil, men vigtigst af alt er fodigheden.      

Her i urtehaven handler det om frodighed og om sanseindtryk. Også i den kommende sommer vil jeg tage mig god tid til at sætte mig midt mellem blomster og krydderurter, og lade det hele komme til mig: Alt det visuelle som form og farve, dufte, føle og smage på urterne, kigge på sommerfuglenes flagren, lytte til fuglenes sang og insekternes summen. Her er også stedet, hvor man sidder og kan reflektere over tilværelsen.

Vinbjergsneglen kan være symbol på havens ro og langsomhed.

Jeg læser i øjeblikket Jens Smærup Sørensen`s roman: Hjertet slår og slår. Med den har jeg heller ingen hast med at blive færdig. Jeg nyder den i små doser - sindigheden, roen og sproget. Smager lidt på nogle af ordene - genlæser visse af sætningerne og beundrer hans sætningskonstruktioner. Det er bare mageløst.

Pelargonien "Dronning Ingrid" udvikler sig til overdådighed hen over sommeren. Selv om vi prøver at begrænse antallet af krukker hver sommer, har vi alligevel en anselig samling at vande, inden vi rigtig har fået set os om.

Jeg har en svaghed for det fænomen, at `spotlyset` rammer ned og fremhæver et parti af haven. Det er jo lysets magi, der tindrer og skaber poesi og stemning.

Jeg vil altid være fascineret af den leg, der handler om at sætte sten og planter sammen i et bed. Jeg synes, at de to ting kompletterer hinanden i en universel harmoni.

Hos os er saksen stadig havens vigtigste redskab, med den kan der skabes rumlige virkninger og grønne skulpturer - samtidig med at haven holdes i ave. Vi har masser af vedbend, der jo er stedsegrøn, og giver stor frodighed både som bunddække, når det dækker plankeværket og kravler op i træer.

Billederne af sommerhaven kan næsten virke som små vitaminpiller, der  giver mod her i den fugtige grå vinter. Man kan tydelig mærke, at vi lige nu trænger til at se farver.

Under havens opbygning brugte vi mange granitsten, der blandt andet brugtes til at kante de mange hævede bede med.

Vi anvendte også trykimprægnerede brædder til kantning af bede.

De har holdt i 25 år i direkte kontakt med jord og er egentlig blevet smukkere og smukkere med årene.

Midt på sommeren er frodigheden total. Det kan føles som en mæthedsfornemmelse, hvor der ikke er plads til mere - alle bede er dækket - ingen bar jord. Impulskøb kan virkelig skabe problemer.

Billedet her er taget under vores askbladede løn, der gennem årene er blevet stor og virker som en parasol på dage, hvor vi søger skygge. Træet filtrerer lyset på en smuk og behagelig måde.

Havens form og farve.

Det at have adgang til en stump jord, stor eller lille, vil tiltrække og udfordre en del mennesker, der straks vil kunne se muligheden for at planlægge og skabe en have.

Det ligger så dybt i visse mennesker at være kreative og skabe drømmen om deres helt eget paradis. Ønsket om dette har måske ligget latent i sindet gennem længere tid og her, hvor lejlighed byder sig, bryder det ud, og kan føles som et resultat af en indre nødvendighed.

Arbejdet hermed vil opleves som en helt vidunderlig frigørende fryd, der vil rumme en stor personlig tilfredsstillelse, efterhånden som projektet skrider frem. Fænomenet er slet og ret haveglæde, en tilstand man vanskelig kan holde for sig selv, den må uvægerlig dele med ligesindede. Og derfor vokser mængden af havebloggere i disse år.

Det er på samme måde en dejlig udfordring for mig, hver gang en havekreds henvender sig, for at lave aftale om et foredrag. 

Mit næste foredrag bliver i Ejstrupholm Havekreds i forbindelse med deres generalforsamling tirsdag den 5. februar 2013, hvor alle er velkommen.

Foredraget vil handle om havens form og farve, ikke blot om de klippede former i buske og småtræer, men også noget om havens design, dens æstetik og glæden ved at være skabende. Jeg tager udgangspunkt i vores egen have og bevæger mig ud i andres haver i ind- og udland.

Vores have kan ikke overskues fra ét sted, man tvinges, eller endnu bedre - får lyst til at gå en tur rundt i haven. Huset er stort set placeret på midten af grunden, og er herved med til at dele haven lidt op. Flere steder er lave buksbomhække anvendt til opdeling, hvilket giver haven struktur og karakter, giver ro og skaber orden i "kaos".

De lave hække danner en god ramme om stauderne og er er samtidig en god støtte for dem i regn og rusk.

Lyset er en stor del af havens magi og er afgørende betydning for vores oplevelse af form og farve.

At lege med havens formgivning, være sin egen designer, er en af de mange spændende udfordringer, der ligger gemt i havearbejdet.

Farve kan bevidst anvendt, og i mindre mængde virke som en vigtig stimulans.

Morgenfruens varme orange kan symbolisere solens kraft, der jo er en betingelse for alt liv. Morgenfruen er ikke velset i alle haver -  den er vedholdende, faktisk er den næsten ikke til at slippe af med, hvis  den først er kommet ind i haven. Plantesamlere  vil anse den for at være for nem og almindelig. Det minder mig om et gammelt dansk ordsprog, der siger: "Det som er sjældent og kommer langt fra er dyrt - det som koster intet, agtes intet".

Urtehavens mangfoldige skønhed kalder på det løsslupne, der kan være en værdifuld modpol mod det alt for regelrette og pæne. Den kan være et udtryk for selve tilværelsens poesi, hvor det egentlige og det mest betydningsfulde opstår.

Men noget så enkelt som en  hård og kantet stens kontrast til nogle bløde planter, rummer også noget af havelivets væsentlige detaljer.

Detalje efter detalje skal smelte sammen til en haves helhed. Vinterens frost angriber og nedbryder drænrøerne. Den lille opstilling er således ikke skabt for evigheden - og hvad er i øvrigt det?

Den fine gulgrønne Acer shirasawanum ´Aureum` udstråler et æterisk lys mellem havens øvrige grønne toner.

Inden for den lave hæk opstod en lille have i haven.

Jeg har gennem årene været optaget af at lave små enheder i haven - selvstændige `haver` med hver sit udtryk. Opgaven har herefter været, alligevel at få den store have til at hænge naturligt sammen i en helhed. 

Hver plet i haven har undervejs givet anledning til det man vel må kalde for æstetiske overvejelser. En gæst gav engang udtryk for, at haven mindede hende om en klosterhave - ikke så meget udformningen og strukturen pointerede hun, men selve ånden, roen og det fredfyldte,  mente hun at finde her.

Den brede hæk af kranstop, Stephanandra incisa er det første man møder, når man kommer til vores have.