Vores åben have gav stort besøg i denne weekend. Folk kom fra nær og fjern - fra Sjælland, Fyn, - ja, helt ovre fra Orø kom et par, der søgte gode ideer til omlægning af deres have, og de var blevet opmærksom på vores have gennem Ældre Sagens blad.
Der kom mennesker fra forskellige steder i Sønderjylland - og så fortsatte det ellers op gennem Jylland med Thisted som det nordligste.
Nogen havde fundet haven gennem min blog og vores hjemmeside, andre som sagt gennem artiklen i Ældre Sagens blad og atter andre havde overværet mine foredrag, hvor jeg havde vist billeder fra vores have. Alle var hyggelige, haveinteresserede mennesker og det gav naturligvis anledning til en masse havesnak.
Nogle gik stille rundt som søgte de fordybelse
Flere var taget på tur sammen med venner - hos andre var det forældre med børn og bedsteforældre, der var af sted.
Som en ny måde at præsentere salgsplanterne på, arrangerede Inger små sammensætninger af disse langs havens stier.
Haven stod med nye skud af friske grønne planter på vej op,
- og frodigheden i bedene var ved at indfinde sig.
De pigstenbelagte stier var skrabt rene for ukrudt.
Men alt var ikke perfekt. Denne lille gruppe af af søjleagtige Juniperus communis `Compressa` var noget medtaget af vinteren.Det var ikke lykkedes at finde nye til erstatning for dem. Og egentlig behøver alt i en have vel heller ikke at være perfekt. - Apropos søjler, kom jeg til at tænke på noget, jeg lærte som lærling på teknisk skole omkring de gamle gotiske katedraler. Middelalderens mennesker var dybt religiøse og tidens bygmestre og kunstnere gjorde sig stor umage med deres arbejde. Helt øverst oppe på de store katedraler, hvor menneskeøjet ikke længere kunne skelne detaljerne i de udhuggede figurer og ornamenter, gjorde man sig lige så stor umage som længere nede, hvor det kunne ses. For kirken blev bygget til Gud´s ære - og Gud`s øje ser jo alt.
Dog var ikke alt perfekt, der findes altid en fejl, som man mener, er gjort med vilje. I al ydmyghed over for Gud, burde mennesket nemlig ikke forsøge at overgå Hans skaberværk. - Den holdning mener jeg også kan gælde i haven, at alt ikke kan være perfekt - og i øvrigt kunne de små søjler måske nå at forvinde skaderne i løbet af sommeren.
Det kan vel kaldes integration, her hvor vedbenden begynder at indtage havebænken. Sammensmeltningen mellem planter og havemøbler må være det totale møde mellem kultur og natur.
Lige nu har vi mange steder skovmærke som bunddække. Ret hurtigt vil Hosta og Bronzeblad lukke sig over den, hvorefter vi først genser dem til næste forår.
Kære du, der fulgte med hele vejen rundt - Inger og jeg havde en dejlig weekend, med alle de mange dejlige mennesker vi mødte. Tak fordi du havde tålmodighed med de mange billeder - hvad hjertet er fuld af, løber et sådant indlag let over med.