lørdag den 11. februar 2012

En have under sne.


Som de fleste andre haver i disse dage, ligger også denne have under sne. Store hvide sneflader, hvor spændende strukturer hist og her  stikker op og skærper nysgerigheden. For denne have er under udvikling og har været det over nogle år, hvor store og små detaljer hele tiden skabes og føjes til helheden.


Havens ejere er Alma og Ove Willadsen på Branderup Mark nær Toftlund. Det er Alma`s ideer, der dukker op i haven med Ove som praktisk hjælper - ikke sådan at forstå, at Alma ikke også tager fat, når ideerne skal føres ud i livet, det sker nemlig i et godt samarbejde mellem de to.





Her et kig gennem "Himmelporten",  der er mange symbolske tiltag i haven. Alma er billedkunstner og uddannet kunstterapeut og det er tydeligt, at den kunstneriske fabulering i atelieret fortsætter ud i haves rum under anvendelse af mange forskellige materialer som jern, træ, sten, hule træstammer, trærødder, klokker fra elmaster, keramik og mange andre ting - og da også planter, ikke at forglemme.






Haven er fyldt med både dybsindige og sjove indfald.



Alma og Ove bor på en landejendom med udsigt til mark og skov - store vidder, der i høj grad kan udnyttes og indgå som "lånt landskab" i  den totale oplevelse af haven. Samtidig har de muligheden for at inddrage noget af marken til haven, hvilket sker i takt med udviklingen af ideer.



Stedet er beliggende i det, der undertiden benævnes som "Udkants Danmark" - altså langt fra alfarvej, hvor der er fred og ro, og hvor man kan leve det enkle, rige liv til fordybelse og i harmoni med naturen.





Der er slæbt kolossale mængder sten hjem i haven og Ove har aftaler med naboer rundt omkring, om at hente nye forsyninger til de igangværende og kommende projekter.









Gamle staldvinduer og en keramiklampeskærm sættes sammen til fremmedartet arkitektur - en pagode - en japansk lygte?



Haver kan rumme drømme, og når der så yderligere tilsættes fantasi og kreativitet, smelter begreberne sammen og kunstneriske oplevelser kan opstå.









Trærod føjet til trærod og et fremmedartet væsen opstår.















Som det ofte går i haver, forsvinder der også i denne have mere og mere af græsplænen, efterhånden som ideerne om nye bede opstår. Centralt placeret i haven er der ved at blive skabt et stort ornament i form af en cirkel med korslagte stier, men jordarbejdet er jo midlertidig blev stoppet af frosten.



Set fra husets tagetage aftegner formen sig tydelig. Har det mon udgangspunkt i bronzealderens soltegn, som vi kender dem fra helleristningerne, eller er det grundtegningen som vi kan opleve den i den muslimske have, som symbol på paradiset med livets brønd i midten, hvorfra de fire floder udgår, og som flyder med vin, vand, mælk og honning? Sikkert er det, at det kan blive et spændende bed, hvad enten det bliver en blomsterhave, en urtehave eller det man kalder en potage, efter engelsk forbillede, der jo er en charmerende blanding af de to haveformer.



Inger, Alma og Ove på turen rundt for at besigtige vinterhaven. Om et par år har Alma og Ove planer om at åbne haven for gæster. Måske kan jeg være heldig, at kunne vise et indlæg om haven i sommerdragt forinden.












I stalden går kvæget af racen limousine lunt og godt, og venter på mildere vejr, før de kan lukkes ud på marken. De er Oves domæne, sammen med en stor mark med grantræer, der ud over haven, også vil kræve hans indsats i de kommende år.



mandag den 6. februar 2012

En sang om sommer.



Jeg må sige, at jeg altid har følt glæde ved sang. Det begyndte helt tilbage i 1940 og 50-ernes folkeskole, hvor vi havde en ugentlig sangtime, og læreren spillede violin alt imedens vi sang af fulde hals. Jeg holdt meget af sangtimerne - det man kalder den danske sangskat, er så fyldt med poesi - sange som: "Se dig ud en sommerdag", "Du danske sommer jeg elsker dig", "Danmark nu blunder den lyse nat" o.s.v. - og sangene trængte helt ind, alt imedens jeg drømte mig væk, kiggede ud af vinduet og så smukke landskaber for mig.


Da jeg var elev på teknisk skole havde vi morgensang og da jeg blev ansat som lærer ved Haandværkerhøjskolen i Haslev i 1962 havde vi også morgensang og sang i øvrigt hen over dagen.
Jeg forsøgte også med morgensang på Silkeborg tekniske Skole i 1970, men tiden var blevet en anden, eleverne syntes nærmest, at det var flovt at synge.


Når vi er til familiefester, medbringer jeg altid nogle af de danske sommersange, og så synger vi i vilden sky. Vore børnebørn har igen morgensang i skolen, og er glade for det. I Silkeborg Havekreds begynder og slutter man arrangementerne med en sang, og jeg oplever det samme, når jeg kommer rundt i andre havekredse som foredragsholder, at sange er et naturligt indslag i programmet.







Tilfældige billeder af haven, i tilfældig rækkefølge og taget på tilfældige sommerdage, dukker tilfældigvis op på min blog, fordi jeg tilfældigvis kom til at tænke på min glæde for helt bestemte sommersange.



Tusindstråle, Telekia hører til i den vilde del af haven. Den vil ikke kunne indordne sig i et almindeligt staudebed, idet den kraftigvoksende staude vil skygge sine nærmeste naboer bort.









Rosen  Comte de Chambord omgivet af Geranium endressii "Rose Clair". Rosen er plantet i en træbalje for at staudernes rødder ikke skal genere den.



Ad stierne rundt finder man forskellige formklippede vækster, der dels giver variation, men det at de klippes betyder, at der også er plads til alle de mange planter i de kommende år.


















Keramik mellem planterne kan godt indgå i en naturlig "symbiose". Et eller andet sted er der en sammenhæng mellem have og djærv, hverdagsagtigt kunsthåndværk.






Jeg er glad for vores hævede bede, der opstod, da jeg gravede ud til havens stier. De har givet haven et andet perspektiv.






Stierne adskiller bedene - en vigtig funktion, ud over det, at vi året igennem kan gå tørskoet gennem haven.



Når det er sommer, og al jorden i bedene er dækket af forskellige størrelser grønne blade og andre vækster, er målet nået.






Jeg gentager mig selv, men det ligger mig så stærkt på sinde: Klippede strukturer placeret assymetrisk, giver en mere levende rytme og bringer spænding og harmoni til havens helhed.






Græsserne giver en let tekstur-agtig virkning i haven. De bevæger sig i en let brise, medens de nynner en sommersang.






Det milde sommerlys finder ned til planterne og lægger sig nænsomt på det klippede, der betones og får form.






























"Grundfjeldet" stikker op flere steder i haven. Den grå granit supplerer planterne på en god måde, hvor kontrasten mellem de bløde planter og den hårde granit virker helt selvfølgelig og naturligt.












Vi er glade for vores pilebladet pære, Pyrus salicifolia "Pendula". Den er podet på en høj stamme, så der er god plads til at grenene kan hænge nedad med den fine sølvgrå farve.















.