Grundfarven i vores have er grøn. Vi har naturligvis også mange andre farver i haven, men den dominerende farve er absolut grøn. Nu findes der jo mange nuancer i grønt og de bidrager alle til at skabe variation, men også ro.
Det samme gælder for havens form og struktur. Vi har mange klippede og formede planter, der med deres stramme, faste strukturer giver liv året rundt. Anderledes stiller det sig med græsserne, der jo er af en hel anden karakter gennem deres strittende og bevægende rytme, og den sagte lyd der opstår, når vinder bringer dem i bevægelse. Græsstråene filtrer sig ind mellem hinanden som et vævet tekstil, og der opstår det man kan kalde for en plantes tekstur.
Og sådan kan man spille videre i bedene på kontrasten mellem bladstørrelser og deres farver.
Vi har mange træer i haven, men et af dem, der skiller sig særligt ud er Pyrus salicifolia `Pendula`, pilebladet pære. I foråret står den med en kaskade af blade og blomster. Dens kølige lethed og teksturagtige virkning synes jeg, er en smuk form- og farvemæssig kontrast til de klippede strukturer af klippede buksbom i bunden.
Haven er bygget op over de æstetiske overvejelser vi går og gør os derude - det handler om komposition, harmoni og hvad vi i øvrigt finder smukt i plantesammenstillingerne rundt i bedene.
Lysets magi opstår i det øjeblik en solstråle finder vej til havens bund.
De gamle højbede som jeg lavede af saltimprægneret træ for 28 år siden holder endnu. De er egentlig blevet smukkere jo mere mos og alger, de har fået. Bedene rummer oplevelser for sanserne med deres blomster og krydderurter. Her er der ikke styr på alt - vi kalder det for urtehavens poetiske rod - når vi sidder deroppe bagerst og `vegeterer`.
Det stille vand...
På varme og tørre dage har vi mange krukker at vande.
