fredag den 8. november 2013

Haves frodighed.


Endnu byder efterårshaven på smukke farvespil - her mellem Acer palmatum `Bloodgood`og visnende nåle på den klippede lærk.



Ret hurtigt `finder` kameraet  de små poetiske `opstillinger`.



På Hampton Court Flower Show i London købet vi løgene til disse tigerliljer i juli. De blev straks plantet, da vi kom hjem, og var spændte på, om de ville nå at blomstre i år. Her står de og lyser op den 8. november, takket være det milde efterår.




På denne tid af året er der rart at kunne fordybe sig i sommerens fotos og genopleve havens frodighed. Billederne kan også være en slags `huskeseddel`. Hvad var vellykket, og hvad skal man overveje at gøre anderledes til næste år?

Midt på sommeren er frodigheden total, sine steder breder planterne sig ud over stierne, og det er en tilstand, som jeg holder meget af. Havens stil er naturligvis vigtig, men endnu vigtigere synes jeg, er frodigheden, der som en manifestation af liv og grokraft breder sig ud og `bløder` stilen lidt op, samtidig med at haven bliver mere tæt og mindre overskuelig.



Vi tilstræber, at haven ikke kan overskues fra et sted, men at man må en tur rundt, for at gå på oplevelse - hvad gemmer der sig bag næste hjørne?






Jeg har vist dette billede gentagne gange som eksempel på, hvordan vore stier kan snævre ind, når pude- og tæppedannende planter breder sig fra bedene og ud mellem stenene. Balancen mellem havens stil og dens natur står og `vibrerer`, og skaber en spænding, samtidig med at det giver haven en fornemmelse af ælde. Når hertil tillades en `indrejse`af nogle udefrakommende individer som kermesbær, fingerbøl, kongelys, kristtorn, taks, kirsebærlaurbær og mange andre, der kommer hertil med vinden eller fuglene, og aktivt bidrager til havens `vildskab`, synes jeg, at haven er ved at nærme sig en slags natur.

























Et kig fra skygge mod lys i den regnvåde have.



















Forårsregn tynger for en kort stund snefrytlen, Luzula Nivea`s lette vækst.





















I forsommeren er skovmærke et smukt og velduftende bundække, men ret hurtig tager naboplanternes frodighed til, hvorefter de breder sig ud og tager over.
















































4 kommentarer:

  1. Kære Jørn,
    Hvor er jeres have dog smuk. Den måde hvorpå planterne væver sig ind i handen og bryder med kontraster, giver en helt særlig stoflighed, stemning og æstetik. Jeg er fuld af beundring og ville blot ønske, at min egen ydmyge have mindede bare en brøkdel om jeres.
    Jeg er helt vild med det, jeg tror er jeres indkørsel. Ørkenen imellem de to rækker af sten. Det ser utrolig smukt, naturligt og formfuldendt ud. Ligeledes er jeg helt vildt fascineret af billedet med den stolte kavaler i centrum, en lysstråle og den helt poetiske stemning... Ja, jeg kunne blive ved, men jeg vil stoppe for nu.
    Super smukt! I har da en drømmehave!
    Kærlig hilsen Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mathias
      Tak for din smukke beskrivelse af vores have. Haven betyder rigtig meget for os, og er blevet til over mange år. År efter år er nye ting kommet til, noget har fået lov at overleve - andet er kasseret. Vi har snart virket i haven gennem 30 år, og den har vel efterhånden fundet sin form.
      Kærlig hilsen
      Jørn

      Slet
  2. Netop frodigheden - og det at planterne gror lidt ud over stier og i nogen tilfælde er kommet helt spontant gør jeres have til noget ganske særligt, dejlige billeder som inspirerer hver gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Tak. Det gør haver spændende, der hvor de begynder at ville leve deres helt eget liv - hvor `dialogen´mellem haven og dens mennesker kommer til at handle om, hvem der skal bestemme.
      Kh. Jørn

      Slet