lørdag den 11. januar 2014

Stierne gennem haven.


Vores have er først og fremmest et `poetisk projekt`. Det kan måske lyde lidt underligt, men vi er afgjort ikke plantesamlere i gængs forstand, men bruger mere planterne som det materiale vi opbygger haven med.

Et system af stier binder haven sammen, og imellem stierne opstår bedene, hvori planter og sten placeres ret spontant, men altid med æstetikken for øje. Som overstandere bruges størrer og mindre træer, der hen over dagen doserer lyset i vekslende mængde. 

Haven signalerer, at der er en hvis styring, gennem mange formklippede buske og småtræer, hvortil der spilles på noget mere naturligt i kontrasten i de fritvoksende vækster.



Den 1000 kvm. have kan synes større end den egentlig er, hvilket kan skyldes, at den ikke kan overskues fra ét sted, men man må gå en tur, eller flere, rundt til de forskellige afsnit.



I mit foredrag til Tørring og Omegens Havekreds generalforsamling den 4. februar 2014 vil jeg tage tilhørerne med rundt ad havens stier, hvor det skal handle om den klippede have.












Marksten giver spændende muligheder i kombination med planter.






Stien snor sig, hvad venter der længere fremme?






Et ældre foto fra haven. Der sker en hvis forandring hen over årene - træer fælles, buske klippes, stauder forsvinder - alt sammen giver anledning til fornyelse. Man må se haven som en levende organisme, der hele tiden er under forvandling. 













Græssers lette tekstur slører udsynet videre frem.










 Store og små sten samt udhuggede trug har betydning for havens udtryk. De neutrale, gråtonede granitsten harmonerer godt med de grønne planter.



























Havens magi er vel dette udefinerbare samspil mellem planter - klippede og fritvoksende - store og små blade mod hinanden - alle de grønne nuancer, der smelter sammen til en fredfyldt stemning, som er så godt for sindet.






En sti kan forløse følelsen af den `skovensomhed`som romantikkens poeter fornemmede, i deres søgen efter `poesiens blå blomst`.















































10 kommentarer:

  1. Suk! jeres have, og ikke mindst stierne er bare så smuk(ke). Hvad er det der gror i buen på billede nr. 2, det ser frodigt og flot ud.

    SvarSlet
  2. Du må ha en magisk stemning i hagen din. Det er en fryd å betrakte bildene. Jeg får så lyst til å vandre på stiene dine.
    Hva slags grunnarbeid legger du i stiene? Det ser ikke ut til å vokse opp noe ugress mellom stenene?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gerd
      Det glæder mig, at du finder fryd i mine billeder. Du må komme og gå en tur på stierne. Stenene er lagt i grus og hvert forår luger jeg grundigt med et hakkejern, hvorefter en stiv kost og mange gæsters slid, samt en gasbrænder gør, at stierne er nogenlunde fri for ukrudt.
      Kh. Jørn

      Slet
  3. Hej Sussi
    Det du ser på buen er en Robinia pseudoacacia. Billedet er en del år gammel og den holdt sig kun pæn i ca. tre år, måske på grund af for lidt lys.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  4. Så himla fint! Tack för rundturen. Merja

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Merja
      Tak og velbekomme - hyggelig at du fulgte med rundt.
      Kh. Jørn

      Slet
  5. Det er en meget smuk og spændende have. Den vil vi følge fremover :-)

    Kan vi dele link, vil vi være glade.
    www.haven-i-freltofte.com

    Venlig hilsen
    Morten Albek

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Morten
      Tak for det, det glæder mig, at I har lyst til at følge min blog og dele link.
      Kh. Jørn

      Slet
  6. Så vakkert ,kreativt og frodig i 💚💚💚

    SvarSlet