Havens stille poesi.

Det findes vel både i det tilfældigt opståede og det konstruerede, det der synes at fremkalde følelsen af noget poetisk. Det findes nok ikke så meget i de store faldbelader, men snarere i det stille og lidt undselige - gemt af vejen ovre i et hjørne af haven, hvor det ofte forbinder sig  med æstetik.

Lysets magi kan give et øjebliks fornemmelse af noget sart og forfinet, der udløser fornemmelsen af poesi.

Hvis man trænger dybt ned i havens substans, helt ned i de små detaljer, hvad finder du så der: Natur, kultur, æstetik, drømme, tanker, udtryk? Det sete afhænger af øjnene der ser. `Søg og du skal finde`. Picasso sagde: -`Jeg søger ikke, jeg finder`.

Flagrende, løsrevne tanker opstår på turen rundt ad havens stier. `Jeg har gået mig mine bedste tanker til` - siger Kierkegaard

En have kan være et kalejdoskopisk mønster af dens menneskers inderste tanker og drømme.

Dybt inde i urtehavens samsurium af forskelligartede planter gemmer poesien sig måske.

Dybt inde mellem mangfoldigheden af planter, hvor havens sjæl befinder sig - findes også poesien.

En klippet Kryptomeria japonicum har fået særpræg og sit helt eget udtryk.

I det tørre og stenede miljø under tagudhænget stortrives husløgene. Det er opbygget af stenskærver, inspireret af oplevelser vi havde af Kretas natur.

De klippede strukturer mod de fritvoksende stauder udgør et grønt tema med variationer. De yndefulde, lette og bregnelignende blade omkring den sorte jernurne er sødskærm eller spansk kørvel, som den også hedder. Det er en spændende mulighed at blande krydderurter, sammen med det vi opfatter som egentlige stauder.

Mod vejen danner kranstop, Stephanandra incisa `Krispa`hækken. Oven over en hæk af almindelig taks, Taxus baccata. I indhakket er plantet en kugleformet spidsløn, og inde bag hækkenes læ findes baghavens mikrokosmos.

 På regnvejrsdage får stenenes farver mere dybde.