Planlagt spontanitet.

Planlægning og spontanitet lyder vel som to modsatte bestræbelser, hvilket meget godt belyser de intentioner vi havde under opbygningen af vores have. Haven er i stort som småt blevet til under tilfældighedernes vilkår og uden nogen form for planlægning,

 hvor den ene tanke og idé afløste den anden, men altid med et kritisk øje på æstetikken.

Men uanset hvordan haven er blevet til, så repræsenterer den to så vigtige begreber som livsglæde og energi. Vi bruger enorm megen energi her i forårets klargøring, hvor også nye ideer dukker op, og jeg er begyndt at flytte rundt på sten og planter. Det kan være et par nye sten, der sætter en kædereaktion i gang, der ret hurtig kan  mærkes i ryggen.

Vi fik som sagt aldrig lavet en plan, før vi gik igang med omlægningen af haven for snart 30 år siden. Den blev successivt til `hen ad vejen`, hvor den ene ide afløste den anden. Vi rejste og så haver i både ind- og udland, læste havebøger og tidsskrifter alt imedens vi sugede til os af gode ideer.

Og nogle ideer fostrede vi selv som disse klippede cotoneaster-kugler.

Vi har ikke tilstræbt at haven skulle se japansk inspireret ud. Men det har det med at komme luskende med små detaljer ind ad bagdøren. Faktisk har jeg et lidt ambivalent forhold til såkaldte japanske haver. For det er svært ikke at blive betaget af den enkelthed og skønhed, som sådanne haver kan udstråle. Men på den anden side kan det virke kunstigt at anlægge sådanne haver her hos os, for vi er jo ikke japanere, ligesom vi heller ikke lever i renæssancen eller barokken, som vi også har lånt elementer fra. 

Den japanske have er et væv af filosofi, religion, livsform og almen mentalitet, og det vil vel altid blive en overfladisk form for dekoration, når vi forsøger os. Det som frem for alt vil være en hindring er, at vi ikke som japanerne er vant til at se haven som æstetisk udtryk - at opleve den som kunst.

Forskellige høje træer danner havens loft.