tirsdag den 11. marts 2014

Planlagt spontanitet.


Planlægning og spontanitet lyder vel som to modsatte bestræbelser, hvilket meget godt belyser de intentioner vi havde under opbygningen af vores have. Haven er i stort som småt blevet til under tilfældighedernes vilkår og uden nogen form for planlægning,
 hvor den ene tanke og idé afløste den anden, men altid med et kritisk øje på æstetikken.



Men uanset hvordan haven er blevet til, så repræsenterer den to så vigtige begreber som livsglæde og energi. Vi bruger enorm megen energi her i forårets klargøring, hvor også nye ideer dukker op, og jeg er begyndt at flytte rundt på sten og planter. Det kan være et par nye sten, der sætter en kædereaktion i gang, der ret hurtig kan  mærkes i ryggen.







Vi fik som sagt aldrig lavet en plan, før vi gik igang med omlægningen af haven for snart 30 år siden. Den blev successivt til `hen ad vejen`, hvor den ene ide afløste den anden. Vi rejste og så haver i både ind- og udland, læste havebøger og tidsskrifter alt imedens vi sugede til os af gode ideer.



Og nogle ideer fostrede vi selv som disse klippede cotoneaster-kugler.



Vi har ikke tilstræbt at haven skulle se japansk inspireret ud. Men det har det med at komme luskende med små detaljer ind ad bagdøren. Faktisk har jeg et lidt ambivalent forhold til såkaldte japanske haver. For det er svært ikke at blive betaget af den enkelthed og skønhed, som sådanne haver kan udstråle. Men på den anden side kan det virke kunstigt at anlægge sådanne haver her hos os, for vi er jo ikke japanere, ligesom vi heller ikke lever i renæssancen eller barokken, som vi også har lånt elementer fra. 

Den japanske have er et væv af filosofi, religion, livsform og almen mentalitet, og det vil vel altid blive en overfladisk form for dekoration, når vi forsøger os. Det som frem for alt vil være en hindring er, at vi ikke som japanerne er vant til at se haven som æstetisk udtryk - at opleve den som kunst.





























Forskellige høje træer danner havens loft.
























































































8 kommentarer:

  1. Dear Jorn,
    a walk through your garden is always an atventure and a kiss for my eyes! Wonderful and so packt with swett little details you need hours to see them all.
    Thank you for sharing it.
    Elisabeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Dear Elisabeth.
      I am glad you enjoy the journey through our garden with the many details.
      Kh. Jørn

      Slet
  2. Hej Jørn!
    Hvor blev jeg glad da jeg læste overskriften:-)))dejligt at høre lidt om tilblivelsen! Holder virkelig af at se billeder fra jeres smukke have!
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
  3. Hej Anette.
    Det glæder mig, at du syntes om overskriften og kunne lide at høre lidt om havens tilblivelse.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  4. Så godt å lese at det ikke har vært en designplan fra begynnelsen. Det skaper håp for heimehagen min som er i "larvestadiet". Å se et så fantastisk resultat gir inspirasjon ,håp og tro...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej November-symra.
      Det mest spændende ved at ha` en have er nok muligheden for at være sin egen designer. Haven er et medium, hvor man kan udtrykke sig - være kreativ og skabende - kort sagt leve en vigtig del af livet.
      Kh. Jørn

      Slet
  5. Jeres have er så smuk og inspirende - meget for øjet at opdage og skønne figur ind imellem. Jeres have er jo netop udtryk for kreativitet og æstetik er i højsæde.

    SvarSlet
  6. Takk for dine tanker og opplysning om hvordan hagen ble til...En hage blir jo uansett aldri 'ferdig''. Jeg fylles med glede over at jeg har sett hagen deres med egne øyne. Og fint å sitte her i Norge med snø og is utenfor. Tusen takk.

    SvarSlet