Rousseau i baghaven.

Da jeg så skulpturen hos billedhuggeren Sven Beyer, mente jeg at kunne se en nisse a la Heerup´s, men nej, det var en franskmand, fik jeg at vide af kunstneren. Da vi fik den hjem i haven kunne vi godt se det, at han så fransk ud og tilmed lidt filosofisk, så vi er enige om at han er Rousseau.

Det er en fornøjelse at have Rousseau stående midt i bedet med bregner og Hosta. Dette filosofiske menneske fra oplysningstiden hører afgjort hjemme i en have. Han fremsatte i midten af 1700-tallet sin tese om, at mennesket er godt fra naturens hånd, det der ødelægger det er civilisationen. Derfor lød hans budskab, at mennesket skulle vende tilbage til naturen. Rousseau`s tanker var medvirkende til at man forlod den klippede, lidt stive europæiske have til fordel for landskabshaven.

Nu er haven jo ikke natur, selv om den ofte kan opføre sig sådan. Den er afgjort kultur, styret som den jo er af menneskehånd, af  menneskers tanker og deres drømme. Vores have er således et udtryk for Ingers og mine drømme om en have.

På stierne rundt kan der ved at veksle med forskelligt beplantede krukker skabes variation og mindelser om noget naturligt.

Det kan forpligte at have Rousseau inviteret inden for i haven, og i hans ånd tilstræber vi visse steder at skabe bede, der ligner natur.

Rousseau`s tanker havde god grobund i hans samtid. De besiddende i 1700-tallet havde god tid til at efterleve tankerne omkring det `at vende tilbage til naturen`. Man klædte sig ud som hyrder og hyrdinder og drog ud i naturen, hvor man festede - for hvem var vel nærmere naturen end hyrden, der vogtede sin hjord? 

En anden årsag til landskabshavens fremkomst menes at være den, at arbejdskraften på landet begynder at søge mod byernes 

maskinfabrikker, spinderier og kulminer.

 Industrialismen begynder meget tidlig i England. I løbet af 1700-årene søger landarbejderne mod byerne i forsøget på at få en lettere tilværelse. Den engelske vismand, John Ruskin, kunne se at det for disse landboer går den modsatte vej, nemlig fra naturen mod civilisationen med dårlige boliger og usundt arbejdsmiljø til følge. Sult og tuberkulose blev tro følgesvende. Og i sin bog `Kunsten og arbejderen` skriver John Ruskin: " Det er ikke ulykken, at arbejdererne ikke får mad nok, men at de ikke finder glæde i det arbejde, hvorved de tjener deres brød". - "Kun arbejdet kan gøre tankerne sunde og kun tanken kan gøre arbejdet lykkeligt". - "Arbejderen burde oftere tænke, og `tænkeren` burde oftere arbejde, så ville de i bedste forstand blive dannede mænd". - "Som det nu er, bliver de begge udannede, fordi den en misunder, og den anden foragter sin broder, og hele samfundet kommer til at bestå af sygelige tænkere og elendige arbejdere".

I kontrasten mellem hårde granitsten og bløde planter opstår  begreberne om havens natur og kultur.

Der var fuldt hus da jeg onsdag aften mødte et veloplagt publikum til mit foredrag `Den klippede have` i Randers Havekreds. Jeg tog udgangspunkt i vores egen have og kom omkring andre haver i ind- og udland, og fortalte lidt om det havehistoriske. Anden afdeling handlede mest om klippeteknik af forskellige buske og småtræer, samt om glæden ved at arbejde i sin have - at være kreativ og skabende, hvorigennem man kan finde ro og balance i sindet.