Havens foranderlighed.

Haven er jo ikke noget statisk, men kan sammenlignes med en levende organisme, der år efter år gentager sit skuespil og altid i sin egen rytme, og aldrig den helt samme forestilling - mange forskellige faktorer spiller ind, hvilket gør, at man må tage havens foranderlighed i ed.

For et par år siden havde vi besøg af bestyrelsesmedlemmer fra de sønderjyske havekredse, der var rundt for at finde haver, som de kunne besøge på de respektive havekredsenes udflugter. De havde besøgt vores have for endnu flere år tilbage, og enkelte protesterede og sagde, at vores have havde de besøgt før, og kendte den i øvrigt fra forskellige artikler i Haven. Under besøgt den pågældende dag fortalte de, at de slet ikke kunne kende haven, så meget var den forandret på de år, der var gået siden sidst.

Vores have har fundet sin egentlige form. Så det er ikke de store radikale ændringer, der sker. Men langsomt gennem årene sker ændringerne dels af nødvendighed og dels fordi ideer til nye tiltag trænger sig på. Vi har oplevet træer, der er væltet på grund af storme - andre har vi selv valgt at fjerne af hensyn til lysindfaldet. Planter er gået ud, fordi de har været placeret forkert, og atter andre kan være angrebet af svampesygdomme, hvilket så giver anledning til fornyelse. En enkelt smuk sten som vi finder, kan give anledning til omrokering af nogle af havens elementer.

Haven har dannet ramme om mange hyggelige stunder, hvor havekredse har besøgt os. Også denne sommer er der aftalt besøg af mange kredse.

Når jeg kigger tilbage på nogle af de ældre fotos, kan jeg hurtig se ting, der er ændret - billeder, der på den måde er `historie`. Men egentlig ville det vel også være kedeligt, at stå med en fuld færdig have, hvor intet skulle ændres, og kun vedligeholdes. Udfordringen ligger vel i at man til stadighed får idéer, kan være kreativ og skabende, hvor æstetikken er den drivende kraft.

Fra en siddeplads i hjørnet omsluttes man af havens mikrokosmos - dette lille fredfyldte sted - der i sit væsen antyder noget, som kunne være tæt på essensen af selve livets mening.

Haven hører til de flygtige kunstarter - forgængeligheden er dens vilkår og forudsætning. I det korte perspektiv oplever vi de hurtige sceneskift, når farver og mønstre hen over sommeren forandrer sig. Men betragter vi haven i det lange perspektiv er havefolket undergivet det, man kan kalde for havens langsomme mysterium.

Havens grønne nuancer rummer `vitaminer til sindet`.