Vi er netop kommet hjem fra Rom, som vi efterhånden har besøgt ti gange. Ud over et menneskemylder, benzinos, larm af ambulancer og politibiler med udrykningshorn, er byen også historie, god mad og vin, kunst og arkitektur, maleriske og stemningsfulde stræder og pladser - jeg vil påstå, at Rom simpelt hen bare er en følelse.
Vi boede denne gang på et lille hotel beliggende i det gamle jødiske kvarter nede bag Capitolium.
Bydelen støder op til Forum Romanum, og man fornemmer tydeligt, hvordan historien flyder sammen med nutiden.
Mange steder har man gennem årene bygget videre oven på de antikke ruiner og lader dem dekorativt indgå i bygningerne.
Den egentlige årsag til at vi var i Rom lige nu, skyldtes at vi fejrede Ingers og hendes tvillingsøsters runde fødselsdag.
Sæbebobler på Piazza Navona.
På Italiens frihedsdag den 25. april oplevede vi en stor antifascistisk demonstration med vejende faner, musik og sang.
Fragmenter af gamle gravsten på muren ved indgangen til S. Maria in Trastevere.
- og et mere nutidigt `budskab`.
Inger ønskede sig i sine unge dage en 2CV`er, her har hun fundet en i de rette farver.
Efter at have vandret ad Corsoens myldrende liv er det befriende at nå til Piazza del Popolo - her set fra Borgheseparken.
At nå til Borgheseparken er hver gang en lise for sjælen.
Kan man tænke sig noget mere fredfyldt end en maler ved den lille sø med det klassiske tempel?
Musikken lød måske ikke så godt, men til gengæld lød den højt.
Noget der hver gang virker betagende er Panthenons arkitektur.
- og alteret minder os om, at vi befinder os i en kirke.
Skilpaddefontænen finder man i det jødiske kvarter.
Trappefontænen i Villa Corsini.
Heller ikke mystikken mangler.
Fra Roms Botanisk Have.
Til langt ud på de sene aftentimer er der et intenst liv på
Campo de` Fiori.
Hej Jørn.Vidunderlige billeder fra Rom.Det er nogle år siden vi har været dernede.
SvarSletOg vi har "kun" været der tre gange..........men en skøn by at slentre rundt i.
For ikke at snakke om dejlig mad og drikke.
Må vist snart derned igen.God weekend Jette
Hej Jette.
SletTak. Ja, har man først fået byen ind under huden, er det svært at slippe den.
Også god weekend til dig. Kh. Jørn
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletTak for skønne forårsbilleder fra Rom.
SvarSletHar du et forslag til et lille træ (max. 1 meter, enten naturlig højde eller en art der kan klippes til max. højden) - evt. med flad krone - det skal være smukt året rundt (ja ja - mindre kan ikke gøre det, for det skal stå i centrum i mit terrassebed, hvor vi ser det rigtig meget) - men det behøver ikke at være et nåletræ, et træ med en smuk efterårsfarve ELLER dejlig forårsfarve eller blomstring og med en smuk træstruktur vil være ønskelig.
1. Har set din Japanske Snebolle - kan den holdes på en meters penge?
2. Kan man formklippe et lærketræ (elsker den smukke farve når den springer ud)
Har du mon et råd?
Hej Sussi.
SvarSletVelbekomme. Der er jo rigtig mange muligheder for sådan et lille træ. Du nævner selv den lille Japanske Snebolle, der jo kunne være en fin løsning - den blomstrer hen over sommeren, men er knap så spændende i vinterhalvåret. En opstammet Kirsebærlaurbær kan også være løsningen. Vi har en der blomstrer lige nu, og er meget dekorativ og stedsegrøn. En opstammet Diamant Azalie - Taks - Buksbom - flere former af pil vil også egne sig. Ja mulighederne er mange, jeg håber I finder den rette til formålet.
God Weekend. Kh Jørn
Tak for dine fine forslag. Vi endte op med at købe en Troldacasie Twisty Baby - vi kendte den ikke i forvejen, og mærkesedlen var lidt mangelfuld, der stod ikke noget om at den helst skulle plantes på en beskyttet plads - så vi håber - at den kan klare vintrene dér hvor den skal plantes. Træet har lige den horisontale twistede facon som vi ønskede os, og er umiddelbart perfekt.
SvarSletHej Sussi.
SvarSletTwisti Baby er et fint lille træ - det har det med at blive større. Jeg klippede vores lidt ned i det tidlige forår, og nu har det sat en masse nye skud. Jeg har ikke oplevet at det skulle være særlig sart. Held og lykke med det.
Kh. Jørn
Hej Jørn
SvarSletJeg kan se at I havde en fantastisk tur :-) Dine billeder fra de smalle gyder er bare fuld af stemning tak for rundturen i Rom.
K.Gro
Hej Gro
SvarSletTak og velbekomme - ja, Rom er noget særligt.
Kh Jørn