Stilhed

I fremtiden vil stilhed blive en mangelvare, det er for længst erkendt af fremtidsforskere, der imødeser tiltagende støj fra det omgivende samfund og mangel på steder, hvor man kan trække sig tilbage og finde stilheden.

H.C. Andersen talte om 'skovensomhed`, behovet for alene at drage ind i skoven og finde ro og fornemme ensomheden for en stund. I det hele taget havde man i romantikken et sværmerisk forhold til naturen, man talte om at drage ud for at finde 'poesiens blå blomst'.

Ganske som man kan drage ind i skoven kan man vel også tænke sig det, at søge 'dybt' ind i haven, som et sted, hvor man finder ro og harmoni. Andersen siger i eventyret om Den grimme Ælling, at andemor lod de små ællinger kigge på alt det grønne derude i haven. For det grønne er så godt for øjnene.

Og for sindet, siger man i dag, og anlægger terapihaver til stress-ramte mennesker og for mennesker, der har ondt i sindet.

Det er godt for både krop og sjæl at arbejde i haven. Men man bør også stoppe op, sætte sig og nyde det fredfyldte og skønne. Lade sindet fornemme de omgivende sanseoplevelser, sidde og reflektere, vegetere - eller hvad det nu er man gør. Man skal nemlig en gang imellem sætte sig, eller bare gå rundt uden mål og med, i det man kan kalde for lediggang. Kierkegaard siger i et af sine skrifter: "Lediggang som sådan er ingenlunde roden til alt ondt, tværtimod, det er en sand guddommelig tilstand - om man blot  ikke keder sig".

Og for egen regning vil jeg tilføje, at skulle man virkelig komme til at kede sig, er det vist ikke så farligt. Man taler om at netop kedsomhed kan være med til at åbne op for de kreative processer - også børn må gerne opleve at kede sig.

Støj er udtryk for liv, stilhed er livgivende.